Forskere finder afgørende gen i kampen mod prostatakræft
Mænd med mutationer i et bestemt gen har større risiko for at udvikle metastaser efter kræft i prostata. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Det er altid dårligt nyt, når en kræftsvulst spreder sig. Et studie fra Aarhus Universitet viser nu et gen, som er afgørende for, at patienter med prostatakræft danner metastaser andre steder i kroppen.
”Vi har påvist et gen - KMT2C - som har stor betydning for spredningen af kræften. Hvis du slukker for genet, er du i risiko for at få metastaser. Det kan både være relevant for patienter i risikogruppen og forståelsen af sygdommen,” siger lektor Martin K. Thomsen fra Institut for Biomedicin.
Prostatakræft er den næsthyppigste kræftsygdom i Danmark, og forekomsten er stigende. Sygdommen udvikler sig langsomt, men metastatisk prostatakræft er svær at behandle og har høje dødelighedsrater.
”Det her gen er en rygende pistol i sygdomsudviklingen, som måske kan danne grundlag for at screene patienter i fremtiden. Hvis genet muterer, er der risiko for, at patienten får metastaser. Den viden kan vi på længere sigt bruge til at holde ekstra godt øje med patientgruppen eller fx operere tidligere,” siger forskeren.
Resultatet kommer i kølvandet på to nyere studier fra Spanien og USA, der har identificeret henholdsvis genet PRMT7 og genet CITED2 som kritiske regulatorer af metastaser fra prostatakræft.
Selve metoden er nyskabende
Studiet fra Aarhus, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, er udført i mus. Ved at bruge gen-saksen CRISPR-Cas9 har forskerne skabt genetisk konstruerede musemodeller, som gør det muligt at studere komplekse funktioner i udviklingen af prostatakræft.
Selve metoden er også interessant, fortæller Martin K. Thomsen.
”Hvis man slår genet ud i en cellelinje, sker der ingenting. Men når vi gør det i kombination med andre gener, kan vi se, hvordan kræften kan migrere fra den primære tumor og lave metastaser. Det er vi interesserede i, for det er typisk metastaser, der slår folk ihjel.”
”Mens mange andre CRISPR-forskere arbejder på at kurere sygdomme, så gør vi det omvendt: Vi prøver at lave modellen af sygdommen for at studere den,” forklarer han.
Kræftforskere forstår stadig ikke hele omfanget af den molekylære ændring, der driver sygdommen, men dyremodeller kan afsløre ukendte mekanismer. Ved hjælp af CRISPR-teknologien lykkedes det forskerne at skabe mus med otte muterede gener, der også tit er muteret i prostatakræft hos mennesker. På den måde har de skabt en kompleks model af prostatakræft i mus, som kan afsløre genernes molekylære funktioner.
”Alle mus udviklede lungemetastaser, og yderligere undersøgelse viste, at tabet af genet KMT2C var afgørende for metastasedannelsen,” siger Martin K. Thomsen.
”Studiet fortæller både noget om, hvilket gener der er vigtige for kræftudvikling, men også hvordan CRISPR kan bruges i moderne kræftforskning. CRISPR gør, at vi kan afdække mere end i traditionelle dyreforsøg. Vi er stolte af, at vi har fået teknologien op at køre, for vi kan lave ting, man ikke kunne for fem år siden.”
Hvad er CRISPR?
- CRISPR står for ”Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats” og er en teknologi, der gør det muligt at redigere dele af arvematerialet ved præcist at skære og ændre DNA-sekvenser.
- Teknologien består af enzymet Cas9, som fungerer som en slags molekylær saks, der kan klippe i DNA’et samt guide-RNA, som leder Cas9 til den specifikke del af DNA, der skal klippes.
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er grundforskning
- Samarbejdspartnere er Nicolai Birkbak, Mikkel H. Vendelbo og Xin Gao.
- Finansiering: Kræftens Bekæmpelse
- Læs mere i den videnskabelige artikel: CRISPR/Cas9 model of prostate cancer identifies Kmt2c deficiency as a metastatic driver by Odam/Cabs1 gene cluster expression | Nature Communications
Kontakter
Lektor Martin K. ThomsenAarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Tlf:+45 23 93 85 53mkt@biomed.au.dkBilleder
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny behandling af ældre tarmpatienter reducerer behov for indlæggelser markant18.12.2024 10:10:05 CET | Pressemeddelelse
Ældre med livstruende tarminfektion kan behandles bedre, og uden at skulle på hospitalet, viser studie.
Næsten 55 millioner kroner til ny forskning som styrker børns og unges trivsel og udvikling17.12.2024 12:36:01 CET | Pressemeddelelse
I år uddeler Partnerskab for Børneforskning ca. 48 millioner kroner til forskningsprojekter på 0-6 års området. Helt ekstraordinært uddeles i år også knap 6 millioner til forskning i børn og unges fritid. Projekterne skal blandt andet understøtte børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber i dagtilbud, udvikle nye pædagogiske tilgange og undersøge børn og unges trivsel i pædagogiske fritidstilbud.
Kunstig intelligens kan forudsige tvangsindlæggelser og bane vej for forebyggelse28.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Maskinlæring baseret på data fra den elektroniske patientjournal kan føre til mere målrettet behandling og forebyggelse i Psykiatrien. I nye projekter fokuserer forskerne på forudsigelse af type 2-diabetes og hjertekarsygdom.
Michael Baggesen Klitgaard bliver leder af Institut for Folkesundhed7.11.2024 11:17:35 CET | Pressemeddelelse
Det bliver professor Michael Baggesen Klitgaard, der fremover skal stå i spidsen for Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han mener, at instituttet rummer et stort, fagligt potentiale og glæder sig især til at lære instituttets medarbejdere at kende og til at stå i spidsen for alt det, der skal løftes i flok.
Studie viser ingen forskel på to udbredte metoder til at redde liv ved hjertestop31.10.2024 18:33:00 CET | Pressemeddelelse
Forskning viser en tredjedel chance for at genskabe blodcirkulation under hjertestop, uanset om medicinen gives i blodbanen eller knoglemarven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum