Nye udbudstal: Maj starter med flere boliger til salg
3.5.2024 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser, at der var flere boliger til salg ved indgangen til maj måned, end der var for en måned siden.

Der var i alt 34.663 villaer og rækkehuse til salg i Danmark ved indgangen til maj, hvilket er er 0,7 procent flere, end der var til salg for en måned siden.
Det viser nye udbudstal fra Boligsiden.
Således er antallet af huse til salg indtil videre steget i samtlige måneder af 2024, hvilket betyder, at landets hussælgere har fået 1.433 flere huse at vælge imellem sammenlignet med starten af året.
”Vi ser typisk, at boligudbuddet stiger desto længere, vi kommer ind i forårsmånederne, fordi det som oftest er den tid på året, at flest danskere sætter boligen til salg,” siger Birgit Daetz, som er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
”Vi kan også se, at tilstrømningen af nye boliger til salg ligger på et fint niveau, og på den måde flugter den spirende sælgerlyst, som vi ser nu, med det typiske mønster, som vi kender for sæsonen fra tidligere år.”
Færre huse til salg i Region Hovedstaden
Det gælder for både Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark, at antallet af huse til salg er steget den seneste måned med henholdsvis 1,9 procent, 1,3 procent og 0,7 procent.
Anderledes ser det ud for Region Hovedstaden, hvor husudbuddet er faldet med 1,5 procent den seneste måned, mens det er uændret i Region Sjælland.
”Siden de nye boligskatter blev en realitet i januar 2024, har vi set en geografisk skævhed på boligmarkedet. Det overordnede billede er, at de steder i landet, hvor boligskatterne nu er steget betydeligt, der kører aktiviteten i et lidt lavere gear end normalt. Og det gælder især omkring hovedstaden, som blandt andet har haft den betydning, at der er færre boligsælgere på banen, end der normalt ville være nu,” siger Birgit Daetz.
”Eksempelvis satte mange i hovedstadsområdet boligen til salg inden årsskiftet, da der her var særligt gode muligheder for at få boligen solgt på grund af den store rift om at købe bolig for at opnå den såkaldte skatterabat. Blandt andet derfor er der færre, som har behov for at sælge nu.”
Se de lokale udbudstal for huse i landets kommuner her
Stigende lejlighedsudbud i København
Antallet af ejerlejligheder til salg lød på 7.834 styks i starten af maj, hvilket er 1,9 procent flere, end der var til salg for en måned siden.
Det er i Københavns Kommune, at lejlighedsudbuddet er størst, hvor der ved indgangen til maj var 1.954 til salg, som er 4,3 procent flere, end der var til salg i april.
”Boligskatterne er især steget på det københavnske ejerlejlighedsmarked, og som følge deraf er lejlighedsudbuddet faldet hver måned siden årets start i Københavns Kommune. Men for første gang i år stiger udbuddet igen, som er positivt for de mange lejlighedskøbere, der længe har ventet på flere valgmuligheder,” siger Birgit Daetz.
Over 6.000 sommerhuse til salg
Der var i alt 6.177 sommerhuse til salg i starten af maj, som er 4,5 procent flere, end der var til salg i sidste måned. Det er første gang siden efteråret 2020, at der er over 6.000 sommerhuse i udbud på landsplan.
”Stille og roligt bevæger sommerhusudbuddet sig tilbage i retningen af tiden før coronaårene, som især er en fordel for sommerhuskøberne, fordi der nu er kommet væsentligt mere at vælge imellem,” siger Birgit Daetz.
”Det stigende sommerhusudbud er en kombination af, at flere sætter sommerhuset til salg, som vi normalt ser i maj, mens der samtidig er faldet lidt mere ro på sommerhusmarkedet, hvor der stadig handles i et rimeligt omfang, men i et mildere tempo i forhold til tidligere.”
Udvikling i antallet af boliger til salg:
|
Boligtype |
Antal boliger til salg primo maj 2024 |
Månedlig ændring |
Årlig ændring |
|
Villaer og rækkehuse |
34.663 |
0,7% |
13,1% |
|
Ejerlejligheder |
7.834 |
1,9% |
15,6% |
|
Sommerhuse |
6.177 |
4,5% |
30,4% |
Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Salget af huse steg i juni: En landsdel sætter ny rekord21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser et stigende salg af villaer og rækkehuse i juni. Både set i forhold til seneste måned og juni måned sidste år. I Sydjylland rammer hussalget endda højeste niveau for måneden i hele Boligsidens statistik.
Ny milepæl: Huspriserne krydser for første gang 20.000 kr. pr. kvm.9.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse for første gang krydser 20.000 kr. pr. kvm. på landsplan. Det svarer til, at et standardhus på 140 kvadratmeter nu koster cirka 2,8 millioner kroner.
Markant flere lejligheder til salg i Region Hovedstaden3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbuddet af ejerlejligheder er steget markant i Region Hovedstaden den seneste måned. Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at tendensen i Hovedstaden er modsat af resten af landet.
Boligsalget steg i maj, men niveauet er lavere end sidste år18.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for maj viser det højeste antal solgte boliger på månedsbasis i år. Men sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er der sket et fald i aktiviteten.
Store dele af landet oplever stigende huspriser11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser igen stigende huspriser, og det er en tendens, der gælder i størstedelen af landet. Hele 83 af landets kommuner har nu højere huspriser end for et år siden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

