Ny redegørelse viser, at Danmark fører an på grøn udviklingsbistand

Klimaforandringer forventes at blive et af de største problemer for verdens fattigste mennesker i verden over de næste år. Det anslås, at verdens udviklingslande og vækstøkonomier har brug for omkring 16.500 mia. kr. om året i grønne investeringer fra 2030 og frem, hvis verden skal nå Parisaftalens mål. Det er fire gange så meget, som der investeres i dag.

Udviklingsbistand i traditionel forstand er ikke nok til at skaffe den nødvendige finansiering, og udviklingslandene har ikke en chance for at modstå de udfordringer alene. Vi skal bruge vores udviklingsmidler til at mobilisere langt mere privat kapital.

”Hvis vi skal hjælpe mennesker, der er berørt af klimakatastrofer og få millioner af unge mennesker til at se en fremtid for sig der, hvor de kommer fra, så kræver det nytænkning og finansiering af grønne udviklingsindsatser i langt større skala, end vi har set hidtil. Den indsats er vi fra dansk side stemplet fuldtonet ind i. Det viser redegørelsen også meget tydeligt,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.

Danmark er gået i front for at finde nye innovative finansieringskilder og støtte en reform af Verdensbanken og den internationale finansielle arkitektur, som skal skaffe flere midler til klima- og udviklingsindsatser i udviklingslandene. Danmark støtter også op om nye finansieringsmekanismer. Vi var blandt de første lande, som på COP28 lancerede bidrag til den nye klimafond for tab og skader – og senest til en ny hybridkapital i Verdensbanken og en ny nordisk-amerikansk klimafinansieringsalliance, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

De seneste år har Danmark også lagt sig i selen for at styrke samarbejdet med særligt de afrikanske lande hvilket blandt andet skal sikre, at vi bliver bedre til at finde finansiering til de løsninger, som landene efterspøger. Det gælder eksempelvis adgang til rene brændsler til madlavning, udbredelse af grøn strøm og øget modstandsdygtighed overfor klimaforandringer i form af klimatilpasning i de mest skrøbelige lande. Nye grønne energiløsninger kan blandt andet være katalysator for at sikre en mere klimarobust social og økonomisk udvikling for de fattigste mennesker i verden

”Udviklingsbistanden kan kun skabe resultater, hvis den er baseret på stærke partnerskaber. Når vi arbejder for at skabe mere klimafinansiering, så er det ikke kun ud af vores gode hjerter. Det er fordi vi ved, at klimafinansiering er en meget høj prioritet for bl.a. lande på det afrikansk kontinent. Vi har i regeringen besluttet os for at styrke vores engagement i Afrika, og i den proces skal vi blive bedre til at lytte og forstå, hvordan vi engagerer os bedst. Danmarks indsats for mere klimafinansiering er et godt eksempel på, at vi handler på den dialog, vi har med vores partnere,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.

Baggrund

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik fremsætter årligt en redegørelse om fremdriften i Danmarks udviklingssamarbejde. Redegørelsen efterfølges af en debat i Folketinget. Redegørelsen for dansk udviklingssamarbejde 2023 fremhæver følgende resultater:

• Danmark udbetalte i alt 21,20 mia. kr. i udviklingsbistand i 2023.
• Ukraine var som land den største modtager af dansk udviklingsbistand med 1,26 mia. kr. i udbetalinger.
• Der blev startet 10 nye projekter op inden for myndighedssamarbejdet mellem danske og udenlandske myndigheder i 2023.
• Afrika har som region modtaget den største andel af dansk udviklingsbistand med en estimeret støtte på ca. 5,8 mia. kr. i 2023.
• Den humanitær bistand udgjorde 3,1 mia. kr. i 2023.

Redegørelsen kan hentes her.

Læs mere om dansk udviklingsbistand på OpenAid.um.dk