Vejdirektoratet

Varsel om natlige spærringer af tunnel i København

Del

Vejdirektoratet er i fuld gang med at renovere Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i det nordvestlige København, og nu er der sat dato på de første totalspærringer.

Det igangværende arbejde på Frederikssundsvejstunnelen forventes at vare godt et år. Foto: Vejdirektoratet
Det igangværende arbejde på Frederikssundsvejstunnelen forventes at vare godt et år. Foto: Vejdirektoratet

Arbejdet med at renovere Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i København skrider støt og roligt fremad, og nu er det tid for Vejdirektoratets entreprenør til at tage hul på en ny fase, som betyder, at tunnelen vil blive lukket for al trafik om natten over en række weekender.

Totalspærringerne er nødvendige for, at man kan udføre betonreparationer på den midterste del af tunnelloftet, da denne ikke kan tilgås under de almindelige afspærringer, hvor der er to åbne vognbaner.

Hvis alt går vel, kan Vejdirektoratets entreprenør nøjes med at lukke for tunnelen hen over to weekender, mens den tredje weekend 31. maj til 2. juni er lagt ind som en buffer.

Arbejdet er lagt om natten i weekenden for at være til mindst mulig gene for trafikanterne. Der er tale om totalspærringer af begge tunnelrør.

Weekenden 10.-12. maj:

  • Fredag kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Lørdag kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Søndag kl. 23.00 til 5.00 næste morgen

Weekenden 24.-26. maj:

  • Fredag kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Lørdag kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Søndag kl. 23.00 til 5.00 næste morgen

Weekenden 31. maj til 2. juni:  

  • Fredag kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Lørdag kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Søndag kl. 23.00 til 5.00 næste morgen

Der vil også længere fremme i renoveringen af Frederikssundsvejstunnelen blive anvendt totalspærringer, og der vil blive udsendt information om datoerne, så snart de er besluttet.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere om renoveringen af Frederikssundsvejstunnelen

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:20 61 26 64

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye