Energistyrelsen sætter anden offentlighedsfase af planen for havvindmølleparkerne Kattegat og Kriegers Flak II i gang
1.5.2024 12:17:09 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Energistyrelsen igangsætter anden offentlighedsfase og åbner for kommentering af udkast til plan for Kattegat og Kriegers Flak II og den tilhørende miljørapport. Der afholdes borgermøder i Rødvig (Sjælland) den 14. maj og i Grenå (Jylland) den 16. maj 2024.

Energistyrelsen inviterer borgere, virksomheder, myndigheder og andre med interesse i de to kommende havvindmølleparker med tilhørende anlæg på land til at kommentere udkast til plan for Kattegat og Kriegers Flak II og den dertilhørende miljørapport og stille spørgsmål.
Høringen løber over en periode på otte uger – fra onsdag den 1. maj til onsdag den 26. juni 2024.
Havvindmølleparkerne Kattegat og Kriegers Flak II er blandt de i alt seks store havvindmølleparker, som Energistyrelsen har sendt i udbud den 22. april 2024.
Kattegat og Kriegers Flak II vil til sammen som minimum producere strøm til, hvad der svarer til mindst to millioner husstandes elforbrug. Begge steder gives der mulighed for såkaldt overplanting, så der kan opstilles endnu mere havvind til eksempelvis produktion af Power-to-X.
I forbindelse med høringen afholdes der borgermøder på Sjælland og i Jylland, hvor miljørapportens resultater vil blive præsenteret:
- Sjælland: tirsdag den 14. maj 2024 fra kl 16:30-18:30 på Rødvig Kro og Badehotel, Østersøvej 8, 4673 Rødvig, Stevns. Der vil være oplæg kl. 17:00, med fokus på Kriegers Flak II.
- Jylland: torsdag den 16. maj 2024 fra kl 16:30-18:30 på Kysthotellet Djursland, Kystvej 26, 8500 Grenå. Der vil være oplæg kl. 17:00 med fokus på Kattegat.
Tilmeldingen til borgermødet sker via følgende links:
- For Kattegat: https://energinet.dk/om-os/arrangementer/borgermode-om-plan-for-kattegat-havvindmollepark-160524/
- For Kriegers Flak II: https://energinet.dk/om-os/arrangementer/borgermode-om-plan-for-krigers-flak-ii-havvindmollepark-140524/
Du kan læse det relevante høringsmateriale samt information om, hvordan man deltager i høringen mv. på følgende to sider:
- For Kattegat: https://ens.dk/kattegat-havvind
- For Kriegers Flak II: https://ens.dk/kriegers-flak-II-havvind
Den videre proces for havvindmølleparkerne
Efter høringen vil Energistyrelsen gennemgå høringssvarene og opdatere planen, hvis det er nødvendigt. Herefter udarbejder Energistyrelsen en sammenfattende redegørelse, der vil blive offentliggjort sammen med den endelige plan.
I forbindelse med de konkrete projekter på hhv. land og hav skal der gennemføres miljøkonsekvensvurdering af projekterne. Her skal de væsentlige miljøpåvirkninger belyses og offentligheden inddrages, før der kan gives etableringstilladelse.
Det endelige udbudsmateriale for havvindmølleparkerne er offentliggjort den 22. april 2024 med budfrist den 1. april 2025.
Fakta om Kattegat
- Miljøvurderingen af planen for Kattegat belyser den mulige miljøpåvirkning af et antal havvindmøller svarende til mellem 1.000 og 2.460 MW i hele området. Havvindmølleparkens kapacitet afhænger af koncessionsvinderens konkrete projekt.
- Kattegat består af et areal på ca. 122 km2 i den danske Eksklusive Økonomiske Zone af Kattegat.
- Havvindmølleparken forventes at være i fuld drift senest ved udgangen af 2030.
- Havvindmøllerne placeres i Kattegat ca. 27 km fra Anholt, ca. 15 km fra Djursland og ca. 25 km fra kysten i Odsherred Kommune, Nordvestsjælland.
- Havvindmølleparken forventes tilsluttet det kollektive net i Trige, Jylland.
- Miljøvurdering af planen belyser på et overordnet niveau muligheden for at etablere tilstødende innovationsanlæg, herunder PtX-anlæg i forbindelse med havvindmølleparken.
- De konkrete projekter på både havet og land vil fortsat kræve miljøkonsekvensvurdering, og deraf en etableringstilladelse (§25-tilladelse).
- Koncessionsvinderen af udbuddet etablerer både havvindmølle- og landanlægsprojekterne op til nettilslutningspunktet.
Fakta om Kriegers Flak II
- Miljøvurderingen af planen for Kriegers Flak II belyser den mulige miljøpåvirkning af et antal havvindmøller svarende til mellem 1.000 og 3.450 MW i hele området. Havvindmølleparkens kapacitet afhænger af koncessionsvinderens konkrete projekt.
- Kriegers Flak II består af et areal på ca. 173 km2 i den danske Eksklusive Økonomiske Zone af Østersøen.
- Havvindmølleparken forventes at kunne være i fuld drift senest ved udgangen af 2030.
- Havvindmøller i den nordlige del af Kriegers Flak II vil skulle placeres ca. 15 km fra Rødvig ved Østsjælland og ca. 15 km fra Møn. Havvindmøller i den sydlige del af Kriegers Flak II vil skulle placeres ca. 15 km fra Møn.
- Havvindmølleparken forventes tilsluttet det kollektive net via Sydøstsjælland.
- Miljøvurderingen af planen belyser på et overordnet niveau muligheden for at etablere tilstødende innovationsanlæg, herunder PtX-anlæg i forbindelse med havvindmølleparken.
- De konkrete projekter på både havet og land vil fortsat kræve miljøkonsekvensvurdering, og deraf en etableringstilladelse (§25-tilladelse).
- Koncessionsvinderen af udbuddet etablerer både havvindmølle- og landanlægsprojekterne op til nettilslutningspunktet.
Kontakt
Specialkonsulent, Randi Lucie Aliaga (rla@ens.dk), (+45) 33 92 78 35
Fuldmægtig, Anders Møller Jørgensen (anmj@ens.dk), (+45) 33 95 51 13
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum