VIA University College

’Intelligent uddannelse’ er tema for årets topmøde i Nørre Nissum

Del

Årets faglige topmøde om uddannelse ”Uddannelsesdebatten 2024” finder igen i år sted i skolebyen Nørre Nissum den 26. og 27. september. Det sker i en tid, hvor reformer og teknologiske muligheder er i fuld gang med at forandre dansk uddannelse.

Kunstig intelligens, teknologiforståelse, eksamensformer, uddannelseslængde, polarisering og trivsel er blandt de temaer, årets topmøde om uddannelse – Uddannelsesdebatten 2024, som afholdes i Nørre Nissum – sætter fokus på.

”Med den hastighed, teknologien, reformer og viden ændrer sig i dag er vi nødt til at stille os selv spørgsmålet, hvad intelligent uddannelse overhovedet er? Det er derfor årets tema, som vi glæder os til at dele med de tusindvis af deltagere fra alle dele af uddannelsesdanmark, der sædvanligvis deltager i landets faglige topmøde,” siger projektleder for Uddannelsesdebatten Lene Viinberg ved afsløringen af årets tema - ”intelligent uddannelse”.

AI handler også om dannelse

Selvom kunstig intelligens fylder meget i hele uddannelsessektoren lige nu, og også bliver et stort omdrejningspunkt for de mange debatter og workshops på Uddannelsesdebatten 2024, så er intelligent uddannelse om meget mere end AI.

Det mener Kristian Toft, direktør i Dansk Center for Undervisningsmidler, der sidder i Uddannelsesdebattens Advisory Board.

”Med den vilde udvikling, der er i gang, er vi nødt til at debattere, hvad teknologien gør ved os som mennesker, vores børn og unge, deres læring og trivsel? Tingene hænger sammen, så vi skal i høj grad også debattere børn og unges trivsel, når vi taler om fx AI,” mener Kristian Toft.

Højt til loftet

Og her er Uddannelsesdebattens to dages intense dialoger og møder mellem fagfolk, forskere, politikere og andre interesserede et godt sted at være. Det mener direktør i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Christina Barfoed-Høj, som ligeledes sidder i Advisory Board.

”De to dage er en unik mulighed for at være sammen med andre, der brænder for uddannelse. I Nørre Nissum er man væk fra møder og andre ting, der kan hive i én. Der er højt til loftet og rum til nye idéer og til at tage debatterne. Det er meget værdifuldt,” siger Christina Barfod-Høj.

Bag Uddannelsesdebatten står Skolebyen Nørre Nissum, VIA University College, Region Midt, Lemvig og Holstebro kommuner. Deltagelse er gratis, og tilmeldingen er netop åben.  Læs mere her: https://uddannelsesdebatten.dk. 

Medier er velkomne.

Kontakter

For yderligere information, interviews og aftaler, kontakt presseansvarlig Camilla Marcinkowski, E: camillamarcinkowski@icloud.com, T: 23 39 05 40, eller projektleder Lene Viinberg, E: lvii@via.dk T: 87 55 32 73

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved at uddanne og efteruddanne blandt andet lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, ingeniørere, bygningskonstruktørere og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i 10 forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye