Michael Cunninghams anmelderroste roman Dag udkommer på dansk
Dag er den første roman i ni år fra den prisvindende og anmelderroste forfatters hånd. Og endnu en gang skriver han indlevende og genkendeligt om relationerne mellem familiens medlemmer, som de tager sig ud på godt og ondt.

Romanen begynder d. 5. april 2019 om morgenen i et lille brownstone-hus i Brooklyn, hvor Dan og Isabel bor sammen med sønnen Nathan på ti og datteren Violet på fem. Derudover bor Isabels lillebror Robbie også hos dem midlertidigt, mens han kommer sig over et brud med en kæreste.
Udadtil ligner det et lykkeligt ægteskab og en perfekt kernefamilie, men kærligheden er begyndt at slå sprækker. Nathan er ved at tage de første skridt ud i livet på egen hånd, Violet gør alt, hvad hun kan for at ignorere den kløft, hun ser åbne sig mere og mere mellem forældrene. Og Robbie dyrker et fiktivt liv online, samtidig med at både Dan og Isabel på hver sin måde forelsker sig lidt i Robbie, mens deres eget forhold halter.
Om eftermiddagen d. 5. april 2020 føles browstone-huset mere som et fængsel end rammen om en glad kernefamilie. Verden er lukket ned på grund af en pandemi, Violet er så bange, at hun ikke tør åbne vinduerne. Isabel og Dan cirkler om hinanden, og Robbie er strandet alene i en bjerghytte.
D. 5. april 2021 er familien igen samlet om aftenen i huset i Brooklyn. Hvad er der sket med dem og deres indbyrdes relationer gennem de seneste år?
Dag handler om d. 5. april og alt det, der kan ske i en familie i løbet af tre år.
Dag og Michael Cunningham har fået mange flotte ord med på vejen fra læsere og anmeldere, der fremhæver det elegante sprog og evnen til at skrive troværdige og relaterbare karakterer frem, som Michael Cunningham mestrer.
Michael Cunningham (f. 1952) er en amerikansk forfatter, der debuterede med noveller i The Atlantic og The Paris Review og fik sit gennembrud med den Pulitzerprisbelønnede og filmatiserede roman Timerne i 1998. Han er en af de største og mest hyldede stilister i amerikansk litteratur.
Fakta om bogen:
Titel: Dag
Forfatter: Michael Cunningham
Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743600077
Sidetal: 308
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdag: 1. maj 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny bog fortæller historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde15.12.2025 08:39:00 CET | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Olav de Linde udgiver nu sammen med forlaget Turbine den første samlede fortælling om virksomhedens 50 år lange historie – og om manden bag, entreprenøren Olav de Linde. Bogen Vi har nok tænkt anderledes end samtiden – Historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde og dets grundlægger giver et unikt indblik i en virksomhed, der har sat markante spor i Aarhus, Odense og København – både fysisk og kulturelt.
Minoritetskvinder tager del i samfundet20.11.2025 09:17:00 CET | Pressemeddelelse
I bogen Globale kvindefortællinger i Danmark tegner Hanne Fabricius 21 portrætter af stærke kvinder, der alle har minoritetsbaggrund og bidrager positivt til det danske samfund. De har hver især kæmpet for deres plads, og blandt kvinderne findes akademikere, iværksættere og en folketingspolitiker.
Raquel Rastenni hyldes i en ny biografi13.11.2025 13:13:02 CET | Pressemeddelelse
Journalist og forfatter Torben Kitaj har som den første skrevet en biografi om Raquel Rastenni, hvis stemme fyldte de danske hjem i 1950’erne og 60’erne, når radioprogrammet Giro 413 blev sendt. Her var det ofte Raquel Rastennis popsange, der blev ønsket af lytterne.
Fredericianernes historie dokumenteres i ny fotobog13.11.2025 12:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder af Lisbeth Aagaard Lykke og Emil Tellerup er første bind i serien ”Fredericia i årtier”, der årti for årti dokumenterer byens liv og udvikling med et udvalg af fotografier fra arkiverne.
Alle kan lære at sy21.10.2025 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Stine Højland – også kendt under navnet ATTER på Instagram – er klar med en ny sybog, hvor upcycling af tøj og simple syprojekter er omdrejningspunktet. Og præcis som bestselleren ATTER, så er ATTER 2 også til de utålmodige typer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum