Filadelfia har ansat ny direktør
Lisbeth Nielsen bliver ny administrerende direktør på Filadelfia. Hun kommer fra en stilling som direktør i Sundhedsdatastyrelsen.

Lisbeth Nielsen tiltræder som administrerende direktør 15. juni 2024. Det landsdækkende Epilepsihospitalet med tilhørende sociale døgn- og dagtilbud, specialskole, rådgivning og center for erhvervet hjerneskade har godt 700 medarbejdere.
- Jeg glæder mig til at stå i spidsen for Filadelfia. Det er en unik organisation, som med sit helhedssyn kan noget helt særligt inden for epilepsi og erhvervet hjerneskade. Der er en stor bredde i ydelserne og ikke mindst dedikerede medarbejdere, som er optaget af at gøre det bedste for patienter og borgere, siger Lisbeth Nielsen, som er uddannet cand.scient.adm fra Roskilde Universitet fra 1998.
Lisbeth Nielsen har tidligere været kontorchef i Danske Regioner og afdelingschef på Nordsjællands Hospital.
- Min ambition for Filadelfia er, at det skal være det sted, hvor patienterne helst vil være tilknyttet. Filadelfia skal placere sig solidt i den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet med et fremragende tilbud til patienter og samarbejdspartnere. Samtidig skal medarbejderne opleve at være en del af en rar og attraktiv arbejdsplads, hvor man gør en forskel og udvikler sig fagligt, siger Lisbeth Nielsen.
Lisbeth Nielsen var med til at etablere Sundhedsdatastyrelsen, som er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Nu bliver hun administrerende direktør for en organisation med en historie på 127 år.
- Vi er meget glade for at Lisbeth Nielsen skal stå i spidsen for Filadelfia. Hun har bredt indblik i sundhedsvæsenet og stor erfaring med ledelse. Hun har god forståelse for de værdier, der er grundlaget for Filadelfia, så vi glæder os meget til samarbejdet, siger Leif Vestergaard Pedersen, bestyrelsesformand.
Lisbeth Nielsen afløser Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, som har været administrerende direktør i 12 år, men har valgt at gå på pension.
Kontakter
Lene LøvschallKommunikationschef
Tlf:2630 0054lenlo@filadelfia.dkLisbeth NielsenKommende administrerende direktørFiladelfia
Tlf:2134 1202Billeder

Følg pressemeddelelser fra Filadelfia
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Filadelfia
Steffen Birk bliver ny sundhedsfaglig direktør på Filadelfia2.10.2025 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Filadelfia, Epilepsihospital og sociale tilbud får Steffen Birk som ny sundhedsfaglig direktør. Han kommer fra en stilling som cheflæge på Rigshospitalet
Det tager tid at få has på skolefravær26.9.2025 11:48:34 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere børn vil ikke i skole. Specialskolen i Dianalund arbejder med tillid og relationer, når børnene ikke vil afsted om morgenen til skolen.
Podcast og magasiner på flere sprog25.3.2025 13:18:14 CET | Pressemeddelelse
I anledning af den internationale lilla epilepsidag publicerer Specialrådgivning om Epilepsi podcast og magasiner på flere sprog
Filadelfia modtager 2 mio kr. til forskning i genetik5.10.2024 13:42:31 CEST | Pressemeddelelse
Elsass Fonden har doneret godt 2 mio. kr. til forskning inden for cerebral parese og genetik.
Ny podcast om at være forældre til børn med epilepsi1.2.2024 12:45:07 CET | Pressemeddelelse
Hvad gør man, når man skal berolige sit barn med epilepsi, når man selv er i panik og fyldt med spørgsmål? Ny podcast giver forældrenes stemmer plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum