Oplev krigere, mumier og meget mere på Moesgaard i Kristi himmelfart og pinse
30.4.2024 22:10:59 CEST | Moesgaard | Pressemeddelelse
Bliv inspireret til samtale, når Moesgaard stiller skarpt på de svære spørgsmål om krig og det at være kriger i udstillingen Kriger. Særudstilling om Egypten byder samtidig på mumier og tanker om efterlivet.

I Kristi himmelfartsdagene fra torsdag 9. maj til søndag 12. maj og pinsedagene lørdag 18. maj til mandag 20. maj, kan man besøge Moesgaards nye udstilling Kriger og gå i dybden med nogle af de svære spørgsmål, der opstår, når vi taler om krig og det at være kriger.
Moesgaards dygtige formidlere vil stå klar til at tage imod gæsterne og klæde dem ekstra godt på til besøget. Formidlerne udleverer samtalekort, som åbner op for de svære spørgsmål. Spørgsmål til de emner, som Kriger kredser om. For eksempel hvornår er man en helt? Tænker du over, hvordan andre vil huske dig? Er det at dræbe noget, der er iboende i mennesket? Kunne du selv tænke dig at være soldat?
Samtalekortene skal være med til at skabe refleksion og inspirere til samtale om de emner, som det kan være svært at tage hul på og snakke om, når vi taler om krig. Spørgsmålene er målrettet forskellige gæster, grupper og familier.
Derudover er formidlerne også klar, hvis man undervejs får lyst for at høre mere om Kriger, få flere samtalekort eller har spørgsmål til de forskellige emner, som udstillingen berører. Dette er en helt unik mulighed for at få udfoldet emnerne, få nye perspektiver og simpelt hen få udstillingen ind i hovedet og under huden, så man kan tage den med hjem og snakke videre efter besøget.
Hvad kan man mere opleve?
- Se den store særudstilling Egypten – besat af livet om oldtidens egyptere og deres efterlivsforestillinger, og tag med på en virtuel rutsjebanetur ned i underverdenen på jagt efter evigt liv.
- Oplev den antropologiske fotoudstilling, IKERASAK, med gamle og nye hverdagsbilleder fra et lille fisker- og fangersamfund i det nordvestlige Grønland. Udstillingen har sidste dag 20. maj.
- Besøg de permanente oldtidsudstillinger og se blandt andet verdens bedst bevarede moselig, Grauballemanden og de tre kister fra gravhøjen Borum Eshøj.
- Gå i MOMULAB, hvor både store og små gæster kan prøve kræfter med sjove og udfordrende interaktive aktiviteter som arkæolog og forsker.
Helligdagene byder også på guidede ture i de to særudstillinger, Kriger og Egypten – besat af livet, og en ’live’-mumificering, hvor man kommer helt tæt på forvandlingen fra menneske til mumie og får et detaljeret indblik i de ældgamle egyptiske balsameringsritualer.
Entrébilletter og billetter til guidede ture kan købes på Moesgaards hjemmeside. Børn og unge under 18 år har som altid gratis adgang, men skal dog have billet til guidede ture. På hjemmesiden finder man også de udvidede åbningstider i helligdagene.
Kontakter
Wencke MaderbacherLeder af oplevelse og læring (formidling)
Tlf:24791779wma@moesgaardmuseum.dkBilleder
Links
Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard genopliver vikingernes vildeste styrkeprøver13.7.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra hæsblæsende bersærkerbaner til mystiske offerlunde: Prøv kræfter med historien på Moesgaard Vikingedage den 23-26. juli.
Moesgaard udgraver produktionsplads fra vikingetiden nord for Aarhus24.6.2026 06:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny udgravning ved Søften viser et omfattende produktionsmiljø, der kan have forsynet vikingetidens Aarhus med tekstiler og håndværksprodukter.
Ny studenterudstilling på Moesgaard fortæller om relationen mellem mennesker om jord22.6.2026 10:14:45 CEST | Pressemeddelelse
Antropologistuderende fra Aarhus Universitet åbner 23. juni studenterudstillingen Mellem menneske og jord i samarbejde med Moesgaard. Udstillingen belyser relationen mellem jord og mennesker fra seks forskellige perspektiver.
Moesgaard lancerer ny podcast med Kristian Leth15.4.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny podcastserie tager Kristian Leth lytterne med helt ind i det videnskabelige maskinrum, hvor arkæologer, antropologer, historikere og konservatorer arbejder på at forstå mennesket gennem nye fund, metoder og tolkninger.
Oplev ny filmudstilling på Moesgaard17.3.2026 08:55:44 CET | Pressemeddelelse
Moesgaard åbner den 25. marts udstillingen Menneske, der belyser syv grundvilkår, som forener mennesket på tværs af tid og sted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


