723.943 kroner til istandsættelse af kirke på Lolland

Del

Minister for byer og landdistrikter og kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at Stokkemarke kirke på Lolland får tildelt 723.943 kroner fra puljen for 2024 i ministeriets kirkeistandsættelsesordning. Puljen giver mulighed for at få tilskud til at vedligeholde og istandsætte særligt bevaringsværdige kirker.

Kirkeminister Morten Dahlin siger:

Det er glædeligt, at Stokkemarke kirke på Lolland kan få glæde af ordningen. Danmarks gamle kirker er en vigtig del af landets kulturarv. Vi møder dem, når vi bevæger os rundt i det danske land, og de er vigtige fortsat at vedligeholde og istandsætte, så vi passer på og bevarer vores fælles historie til glæde og gavn for os alle og for kommende generationer.”

16 kirker får i år tilskud fra kirkeistandsættelsesordningen. De øvrige 15 modtagere er placeret over det meste af landet; en kirke på Ærø, to kirker på Fyn, syv kirker i Sydjylland og fem kirker i Midt- og Vestjylland.

Nationalmuseet har vurderet de 16 kirkeistandsættelsesprojekter er støtteværdige pga. deres nationale eller lokale kulturhistoriske værdi.

Kirkeistandsættelsesordningens maksimale støttebeløb til enkeltansøgninger i 2024 er 3,5 mio. kr. og aldrig over 35 pct. af istandsættelsens samlede udgift.

I år er der ikke indkommet ansøgninger nok til, at hele puljen kan udmøntes. Derfor opretter ministeriet en anden runde med ansøgningsfrist 1. august 2024, så endnu flere kirker kan få gavn af ordningen.

Læs mere om de enkelte projekter i vedhæftede dokument.

Kirke:

  • Stokkemarke kirke: 723.943 kr.

Kontakter

Om By-, Land- og Kirkeministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.

Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Der skal pustes mere liv i bymidten i Faaborg, Otterup og Assens og der afsættes 27 mio. kroner28.5.2024 14:16:40 CEST | Pressemeddelelse

Folketinget har den 28. maj 2024 vedtaget lov om forsøgsordning for frie bymidter, så nu kan de udvalgte byer gå i gang med de konkrete indsatser i bymidterne. Faaborg, Otterup og Assens er blandt de 14 udvalgte bymidter, der nu kan gå i gang med deres forsøg. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “En levende bymidte er en livsnerve for rigtig mange bysamfund. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver noget mere lokal frihed til at lave de løsninger, som giver mening for den enkelte by. Jeg håber at det bliver en stor succes, så vi kan brede det videre ud til hele landet efterfølgende. Jeg er utrolig glad for, at de 14 kommuner nu kan komme i gang med at gennemføre deres bymidteprojekter. Jeg glæder mig til at følge de konkrete indsatser og blive klogere på, hvad der virker godt, når man skal skabe levende og attraktive bymidter.” Loven udmønter den politiske aftale ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” af 29. november 2021, hvor et bredt politisk flertal også

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye