Dagrofa: Fokus på energibesparelser reducerer klimaaftryk med 14 %
1.5.2024 07:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Dagrofa har i 2023 i samarbejde med deres selvstændige købmænd og partnere reduceret sit klimaaftryk med 14 % og madspild med 13 % i forhold til 2021. Man har også øget andelen af genanvendt plast og etableret 13 nye borgerstøttede butikker som en del af CSR-strategien ”Vi hjælper globalt ved at styrke lokalt”.

Dagrofa er en af Danmarks største fødevarevirksomheder med bl.a. kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt en foodservice-forretning, som bl.a. leverer til hoteller, restauranter og caféer. Koncernen har i 2023 arbejdet målrettet med at skabe fremgang i koncernens CSR-strategi. Strategien fokuserer på klima og bæredygtig energi, folkesundhed og ansvarligt forbrug samt lokal bæredygtig udvikling.
Arbejdet med klimaaftryk fortsætter i alle dele af forretningen
De seneste år har Dagrofa og deres selvstændige købmænd investeret i en lang række energibesparende tiltag, som i 2022 bl.a. skabte en reduktion på 4 % CO2, mens man i 2023 yderligere reducerede strømforbruget og dermed CO2-udledningen i egen drift til samlet set ca. 14 % i forhold til 2021*. I Dagrofas egne butikker betyder energibesparelser igennem bl.a. belysning, nye energibesparende køle- og fryseanlæg samt ikke mindst 60 stk varmegenvindingsanlæg, at energiforbruget er reduceret med ca. 15 % KWh.
Med Dagrofas ”Energiplan 2025” vil man, med et team af energirådgivere, identificere og evaluere flere nye muligheder for reduktioner i koncernens egne bygninger og hos de selvstændige købmænd, så man kan indfri ambitionen om en reduktion af koncernens klimaaftryk med 20 % i 2024 målt i forhold til 2021.
“Vi er yderst bevidste om vores overordnede samfundsansvar og arbejder kontinuerligt med at gøre endnu mere for at styrke vores indsats og implementere de mest rentable løsninger i vores egen forretning, men også i samspil med partnere og for vores kunder. En reduktion af fx vores klimaaftryk er et vigtigt skridt fremad, men vi går ydmygt til opgaven og ved, at der stadig ligger et stort arbejde forude, som skal løses”, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
Madspild reduceret i detail og foodservice
For Dagrofa som fødevarevirksomhed, indtager reduktion af madspild selvsagt en stor rolle igennem hele værdikæden. Dagrofa har sat sig målet om at reducere sit eget madspild med 50 % inden 2030, og i 2023 har man opnået en reduktion på 13 % i forhold til 2021. Det skyldes et målrettet arbejde i detailkæderne; MENY, SPAR og Min Købmand samt i Dagrofa Logistik. Ikke mindst har Dagrofa Foodservice gjort en indsats i Cash & Carry-butikkerne, som sælger direkte til lokale kunder. Her har man nedbragt madspildet betydeligt med brug af lokale partnerskaber som fx Stop Spild Lokalt og madspildsappen Invafresh, som hjælper butikkerne med at identificere varer tæt på udløb, så de kan sælges til reduceret pris.
“Madspild er et område, hvor vi både i detail, foodservice og logistik arbejder med data, som hjælper os til reduktioner og besparelser. I 2024 skal madspildet endnu længere ned, og derfor kigger vi ind i initiativer, som kan hjælpe os videre på den rejse. Dagrofa Foodservice indledte i 2023 bl.a. et godt samarbejde med organisationen Stop Spild Lokalt om uddeling af varer til trængende mennesker. Det samarbejde udbredes yderligere i vores foodservice-butikker og i vores detailkæder,” siger CSR-chef i Dagrofa Signe Frese, der også forventer, at madspildsorganisationen Too Good To Go når endnu længere ud i koncernens detailkæder i 2024.
Endnu mere genanvendt plast i produktserien Grøn Balance
Skrappe krav til producenter af både varer og emballage er også en del af punktet om folkesundhed og ansvarligt forbrug, men det er ikke de eneste. Andelen af genanvendt plast skal øges.
Ambitionen er blandt andet, at minimum 50 % af al plast i plastemballagen til koncernens egne nonfood-varer skal være genanvendt plast inden 2025. Dagrofa tog et stort skridt mod dette mål i 2023, hvor 67 % af al emballage i Grøn Balance-produktseriens nonfood-varer nu indeholder genanvendt materiale.
Mange nye borgerstøttede butikker skaber lokal udvikling
I 2021 gav Dagrofa det samfundsløfte, at man vil understøtte etablering af butikker i mindre bysamfund, hvilket man i 2023 havde fremgang med og skabte 13 nye borgerstøttede butikker. Siden 2016, er det blevet til mere end 100 butikker. I starten af 2024 afsatte Dagrofa 15 millioner kroner i en landsbypulje, hvor borgerforeninger kan søge bidrage til finansieringen af en butik. Ydermere har Dagrofa indledt et samarbejde med Sparekassen Sjælland-Fyn om et finansierings-selskab til borgerstøttede butikker.
Dagrofa forventer at åbne yderligere mindst 10 borgerstøttede butikker i løbet af 2024. De første tre er åbnet og yderligere fem forventes at åbne frem mod sommer.
* CO2 aftryk i egen drift er målt så præcist som muligt med de værktøjer, koncernen har til rådighed.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder
Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa fordobler ambitionen for dansk frugt og grønt26.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa har i 2025 allerede indfriet 70 procent af sit 2030-mål. Derfor tager koncernen sin ambition til et nyt niveau. Målet er nu at øge indkøbet af dansk frugt og grønt med 20 procent inden 2030.
Dagrofa løfter driftsresultatet og omsætningen når rekordhøje 20,9 mia. kr.26.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa passerer 500 mio. kr. i driftsindtjening og løfter sin omsætning med mere end 1 mia.kr. Pilen har kun peget i én retning siden transformationen af koncernen begyndte i 2018.
Valgflæsk hitter som aldrig før på valgdagen24.3.2026 12:04:56 CET | Pressemeddelelse
Hvis du ikke skal have stegt flæsk i aften, så får du det muligvis til frokost på din arbejdsplads. Dagsfriske tal fra Dagrofa viser markant stigning i salget af flæsk i dagene op til folketingsvalget sammenlignet med ugen før og med forrige folketingsvalg.
Nyt samarbejde: Snart kan du få din burger fra Halifax i MENY24.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Supermarkedskæden MENY og burgerkæden Halifax indleder samarbejde. Burgerne fra Halifax bliver lavet af MENYs dedikerede MADarbejdere og kan bestilles online eller i butikken, og afhentes i delikatessen.
Dagrofa finder ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofas nye kædedirektør for SPAR og Min Købmand skal være med til, at sætte retningen for SPAR og Min Købmand og sikre, at strategien Gro’27 – vækst på vores måde fortsat lever gennem et stærkt samarbejde mellem butikker, købmænd og de lokale samfund. Det handler blandt andet om at styrke nærheden til kunderne, udvikle sortimentet og investere i lokale initiativer, så kæderne fortsat kan være et naturligt valg i lokalsamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
