4,3 millioner kroner til istandsættelse af kirker i Midt- og Vestjylland
Minister for byer og landdistrikter og kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at fem kirker i Midt- og Vestjylland får tildelt 4,3 millioner kroner fra puljen for 2024 i ministeriets kirkeistandsættelsesordning. Puljen giver mulighed for at få tilskud til at vedligeholde og istandsætte særligt bevaringsværdige kirker.
Kirkeminister Morten Dahlin siger:
”Det er glædeligt, at fem kirker i Vestjylland kan få glæde af ordningen. Danmarks gamle kirker er en vigtig del af landets kulturarv. Vi møder dem, når vi bevæger os rundt i det danske land, og de er vigtige fortsat at vedligeholde og istandsætte, så vi passer på og bevarer vores fælles historie til glæde og gavn for os alle og for kommende generationer.”
16 kirker får i år tilskud fra kirkeistandsættelsesordningen. Ringkøbing kirke er den kirke ud af de fem kirker i Midt- og Vestjylland, som i år modtager flest penge med et tilskud på 1,4 mio. kr. De øvrige 11 modtagere er placeret over det meste af landet; en kirke på Lolland, en anden kirke på Ærø, syv kirker i Sydjylland og to kirker på Fyn.
Nationalmuseet har vurderet de 16 kirkeistandsættelsesprojekter er støtteværdige pga. deres nationale eller lokale kulturhistoriske værdi.
Kirkeistandsættelsesordningens maksimale støttebeløb til enkeltansøgninger i 2024 er 3,5 mio. kr. og aldrig over 35 pct. af istandsættelsens samlede udgift.
I år er der ikke indkommet ansøgninger nok til, at hele puljen kan udmøntes. Derfor opretter ministeriet en anden runde med ansøgningsfrist 1. august 2024, så endnu flere kirker kan få gavn af ordningen.
Læs mere om de enkelte projekter i vedhæftede dokument.
Kirker i Vestjylland:
- Bøvling kirke: 262.500 kr.
- Sevel kirke: 700.000 kr.
- Vorgod kirke: 1.313.818 kr.
- Ringkøbing kirke: 1.403.207 kr.
- Studsgård kirke: 640.489 kr.
I alt: 4.320.014 kr.
Kontakter
Camilla Stokholm GlargaardPresserådgiver
Tlf:+45 23 41 08 11pressevagten@km.dkPeter Naegeli ArnhildPressechef
Tlf:+45 61 93 16 11pressevagten@km.dkTine LindePresserågiver
Tlf:+4524436167pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Nye anbefalinger: Sådan bliver danske kulturoplevelser vækstmotor i dansk turisme10.10.2025 14:19:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmark rummer en perlerække af stærke kulturtilbud, der hvert år er trækplaster for mange danske og udenlandske turister. Men kulturturismens potentiale er ikke fuldt udnyttet. En ekspertgruppe kommer derfor nu med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan tiltrække endnu flere udenlandske besøgende gennem kulturoplevelser og samtidig styrke turismen hele året rundt.
Millioninvestering i turismen på Sjælland og øerne baner vejen for turisteventyr, når Femern Bælt-forbindelsen åbner3.10.2025 09:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Med den kommende Femern Bælt-forbindelse åbner et nyt kapitel for turismen på Sjælland og øerne. For den nye forbindelse mellem Danmark og Tyskland skaber et stort potentiale for at tiltrække endnu flere udenlandske turister. Derfor vil regeringen nu sætte ekstra tryk på at styrke turismen og sætte skub i udviklingen af turismen på Sjælland og øerne.
Vinderen af Landdistriktsprisen 2025 er Styregruppe 44 fra Eskilstrup22.9.2025 10:55:40 CEST | Pressemeddelelse
Det blev Styregruppe 44 fra Eskilstrup, der fik overrakt Landdistriktsprisen 2025 af minister for landdistrikter, Morten Dahlin, på årets Landdistriktskonference.
Ny lov vil fjerne benspænd så der kan bygges nye boliger i landdistrikterne22.9.2025 07:37:19 CEST | Pressemeddelelse
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Aftalekredsen bag forenkling af menighedsrådsarbejdet justerer initiativer efter høring19.9.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier blev den 21. maj 2025 enige om en række ambitiøse forslag til forenkling og understøttelse af menighedsrådenes administrative opgaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum