Analyse: Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater
Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.
![](/data/images/public/13560159/13822377/0bf07a2a-7601-411c-8961-d791d800cb3b-w_720.png)
ARBEJDSMARKED
Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv. Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.
Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.
I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.
"Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte," siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes
Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.
Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes. Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.
”Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.
Analysens hovedkonklusioner
- Livsindkomsterne for faglærte er steget relativt til akademikere de sidste 25 år. Det skyldes ikke mindst, at udbuddet af akademikere relativt til faglærte er steget. Udviklingen fortsætter de kommende år.
- Generelt er livsindkomsterne steget markant for alle typer af uddannelser, mens ufaglærtes livsindkomster er sakket yderligere bagud. Der er dog relativt store forskelle i gennemsnitlig livsindkomst inden for hovedgrupperne.
- I 1997 var den gennemsnitlige livsindkomst for en elektriker og en humaniorakandidat på samme niveau. I dag ligger elektrikerne tre millioner kroner over.
Tabel: Elektrikere kan forvente en højere livsindkomst end humanister
Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.
Uddannelse |
Forventet livsindkomst i 1997 |
Forventet livsindkomst i 2022 |
Kontor |
13,1 mio. kr. |
17,0 mio. kr. |
Elektriker |
16,5 mio. kr. |
21,3 mio. kr. |
Maskinmester |
19,5 mio. kr. |
26,7 mio. kr. |
Sygeplejerske |
14,1 mio. kr. |
17,8 mio. kr. |
Humaniora-kandidat |
16,2 mio. kr. |
18,3 mio. kr. |
Civilingeniør |
26,7 mio. kr. |
29,1 mio. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Tabel: Livsindkomsten er steget for alle uddannelsesgrupper
Tabellen viser livsindkomsten (erhvervsindkomst, 18-60 år) på tværs af uddannelseshovedgrupper.
Uddannelse |
1997 |
2022 |
Ufaglært |
10,0 mio. kr. |
11,0 mio. kr. |
Faglært |
13,5 mio. kr. |
16,8 mio. kr. |
KVU |
15,2 mio. kr. |
19,9 mio. kr. |
MVU |
15,7 mio. kr. |
18,8 mio. kr. |
LVU |
23,1 mio. kr. |
26,7 mio. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Rasmus Lindø Kaslund
Tlf:31 58 80 53rk@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekordmange studenter er uden uddannelse20.6.2024 11:51:26 CEST | Pressemeddelelse
27.000 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 12.000 flere end for ni år siden. En fremskrivning viser endda, at der i 2028 kan være 37.000 unge, der ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse.
Hver tredje nyuddannede lærer i København har forladt folkeskolen fem år efter ansættelsen – se tallet for din landsdel10.6.2024 07:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store geografiske forskelle på, hvor mange nyuddannede lærere der forlader folkeskolen hurtigt efter deres første ansættelse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Værst står det til i Byen København, mens Østjylland ligger i den anden ende af skalaen.
Hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen tre år efter ansættelsen7.6.2024 06:16:58 CEST | Pressemeddelelse
Mange nye folkeskolelærere forlader folkeskolen efter få år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ny befolkningsprognose sænker udgiftsbehovet til velfærd i de kommende år5.6.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye befolkningsprognose fra Danmarks Statistik sænker udgiftsbehovet til velfærden fra 40,5 til cirka 35 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringen har i sin 2030-plan afsat 33,4 milliarder kroner til velfærd i perioden 2023-2030. Dermed er der næsten afsat penge nok til at fastholde serviceniveauet frem mod 2030.
Mænd med meget høje indkomster driver indkomstuligheden1.6.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De rigeste mænds andel af mænds samlede indkomster vokser betydeligt mere end blandt kvinder, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Især den rigeste procent mænd stikker af fra resten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum