Analyse: Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater
Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.
ARBEJDSMARKED
Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv. Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.
Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.
I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.
"Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte," siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes
Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.
Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes. Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.
”Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.
Analysens hovedkonklusioner
- Livsindkomsterne for faglærte er steget relativt til akademikere de sidste 25 år. Det skyldes ikke mindst, at udbuddet af akademikere relativt til faglærte er steget. Udviklingen fortsætter de kommende år.
- Generelt er livsindkomsterne steget markant for alle typer af uddannelser, mens ufaglærtes livsindkomster er sakket yderligere bagud. Der er dog relativt store forskelle i gennemsnitlig livsindkomst inden for hovedgrupperne.
- I 1997 var den gennemsnitlige livsindkomst for en elektriker og en humaniorakandidat på samme niveau. I dag ligger elektrikerne tre millioner kroner over.
Tabel: Elektrikere kan forvente en højere livsindkomst end humanister
Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.
|
Uddannelse |
Forventet livsindkomst i 1997 |
Forventet livsindkomst i 2022 |
|
Kontor |
13,1 mio. kr. |
17,0 mio. kr. |
|
Elektriker |
16,5 mio. kr. |
21,3 mio. kr. |
|
Maskinmester |
19,5 mio. kr. |
26,7 mio. kr. |
|
Sygeplejerske |
14,1 mio. kr. |
17,8 mio. kr. |
|
Humaniora-kandidat |
16,2 mio. kr. |
18,3 mio. kr. |
|
Civilingeniør |
26,7 mio. kr. |
29,1 mio. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Tabel: Livsindkomsten er steget for alle uddannelsesgrupper
Tabellen viser livsindkomsten (erhvervsindkomst, 18-60 år) på tværs af uddannelseshovedgrupper.
|
Uddannelse |
1997 |
2022 |
|
Ufaglært |
10,0 mio. kr. |
11,0 mio. kr. |
|
Faglært |
13,5 mio. kr. |
16,8 mio. kr. |
|
KVU |
15,2 mio. kr. |
19,9 mio. kr. |
|
MVU |
15,7 mio. kr. |
18,8 mio. kr. |
|
LVU |
23,1 mio. kr. |
26,7 mio. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Rasmus Lindø Kaslund
Tlf:31 58 80 53rk@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.
Analyse finder milliardhul i Liberal Alliances økonomiske plan15.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det ville efterlade et hul på 13,5 milliarder kroner i Liberal Alliances økonomiske plan, hvis alle kommuner havde samme administrative udgifter som Solrød Kommune, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er den eneste kommune, hvor Liberal Alliance har haft borgmesterposten de seneste fire år.
45.000 unge uden job og uddannelse: Så stor er forskellen på kommunernes brug af særlig uddannelse målrettet dem12.11.2025 07:09:13 CET | Pressemeddelelse
En stor del af de unge på kanten, der gennemfører et forløb på den forberedende grunduddannelse (FGU), kommer i arbejde eller uddannelse efterfølgende, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Uddannelsen virker. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner gør brug af uddannelsen over for målgruppen. Se tallet for din kommune.
Rekord i beskæftigelse: Forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og per-soner med dansk oprindelse snævrer ind11.11.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er steget de seneste tre år i en grad, så forskellen til personer med dansk oprindelse er rekordlille, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en af regeringens målsætninger at mindske forskellen.
Se tallet for din kommune: 32.000 står til at miste retten til dagpenge med LA-forslag30.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse kortlægger, hvor mange der står til at falde ud af dagpengesystemet i den enkelte kommune, hvis dagpengeperioden halveres, som Liberal Alliance har foreslået det. Analysen viser også, hvordan de i alt 32.000 personer fordeler sig på a-kasser og alder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum