L&F: Ny klimafremskrivning er positivt nyt, men ændrer ikke på fødevareerhvervets klimaambitioner
I dag har Klimaministeriet fremlagt nye tal for Danmarks klimafremskrivning. Tallene viser, at landbrugets og skovbrugets udledninger er mindre end tidligere antaget, og derfor er reduktionsmålene for 2030 rykket tættere på.
De nye tal er positive, men ændrer ikke på erhvervets ambitioner.
Klimaministeriet har fremlagt tal for Danmarks klimafremskrivning. De nye tal er positive, men ændrer ikke på landbrugets ambitioner.
- Det vigtigste er at fastslå, at erhvervets høje klimaambitioner er uændrede. Både frem mod 2030 og klimaneutralitet i 2050. Vores medlemmer arbejder ufortrødent videre med den grønne omstilling og optimering af såvel bedrift som virksomhed. Det vil kræve fortsatte investeringer, forudsigelige rammevilkår, fjernelse af barrierer og implementering af ny teknolog, siger klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring.
Den nye klimafremskrivning viser, at reduktionskravet, den såkaldte manko, er faldet fra 5,4 til 1,5 mio. ton CO2e. Det er positivt nyt, fordi klimamålene nu er tættere på at blive til virkelighed.
- Den grønne trepart er lige så vigtigt for os i dag, som den var i går. Vi sidder lige nu og forhandler om, hvordan vi bedst når 2030-målene, og hvordan vi sikrer en fortsat stærk og konkurrencedygtig fødevareproduktion i Danmark. Her er det vigtigt, at vi ikke kun ser på nationale klimamål og mankoen for at indfri dem. Vi skal være en landbrugsnation med plads til at udvikle morgendagens løsninger og produkter til danskerne, til eksport og til inspiration for hele verden. Det er sådan, vi gør den største og bedste forskel for både klimaet og Danmark, siger Niels Peter Nørring.
De nye tal kommer samtidig med, at den grønne trepart forhandler om landbrugets fremtidige rammevilkår, herunder en CO2-afgift.
- Vi har hele tiden haft den indstilling, at regler, bureaukrati og afgifter ikke i sig selv gør en forskel for klimaet. Den grønne trepart er et fortroligt forhandlingsrum, hvor mange parter skal finde sammen om fælles løsninger. Den fortrolighed går fløjten, hvis vi tager debatten i offentligheden. Det centrale for os er, at vi finder vejene til, hvordan landmændene kan få nogle konkrete redskaber og udviklingsmuligheder, der kan sikre konkurrenceevne og innovationskraft over for omverdenen og understøtte vejen mod Danmarks klimamål, siger Niels Peter Nørring.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F om finanslov: Vigtigt fokus på grøn trepart og skolemad22.11.2024 10:42:49 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer hilser finanslovsaftalen for 2025 velkommen, som blandt andet sikrer vigtig finansiering til den grønne trepart og prioriterer skolemad.
Morten Boje Hviid er ny adm. direktør i Landbrug & Fødevarer19.11.2024 12:09:08 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget Morten Boje Hviid som ny adm. direktør. Flemming Nør-Pedersen bliver forfremmet til viceadministrerende direktør, og Camilla Brehm Suhr indtræder i direktionen.
L&F: Treparten er samlet set en sejr for både det gode landmandskab, klima, natur og miljø18.11.2024 10:18:48 CET | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget bakker op om den grønne trepartsaftale i sin helhed og har netop indgået en politisk rammeaftale, der samtidig udgør det genbesøg af vandmiljøindsatsen, der var aftalt med landbrugsaftalen fra 2021. Med aftalen får vi nu også en vandmiljøindsats, der tager højde for nabolandenes udledninger. Dermed er de grundlæggende rammevilkår for fremtidens landbrug på plads.
Danmarks økologieksport sætter ny rekord til 3,5 mia. kr. i 202314.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af inflation og højere fødevarepriser steg økologieksporten i 2023 med 4 pct. til i alt 3,5 mia. kr. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Landbrug & Fødevarer forventer en ny stigning i eksporten i 2024.
Restaurant Alouette vinder Årets Ret med Gris 2024 med en hyldest til Hindsholmgrisen4.11.2024 21:45:00 CET | Pressemeddelelse
I aften blev vinderen af Årets Ret med Gris 2024 offentliggjort, da Landbrug & Fødevarer kårede årets vinder på Axelborg i København. Restaurant Alouette løb med titlen for deres innovative tilgang til råvaren og den måde, grisen opdrættes på, hvilket skabte en helhedsoplevelse af høj gastronomisk kvalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum