KF24: Klimamålet for 2030 er rykket tættere på

Reduktionsmankoen, som er det, der skønnes at mangle i 2030 for at indfri 70-procentsmålet, har taget et ryk fra sidste års mankoskøn på ca. 5,4 mio. ton CO₂e til ca. 1,5 mio. ton CO₂e. Og 2025-målet på 50 – 54 procent reduktion forventes opfyldt med en reduktion på cirka 55,5 procent. Det viser Klimastatus og -fremskrivning 2024, KF24, der er det årlige skøn af, hvordan CO₂e-udledningen udvikler sig frem mod 2035 ud fra allerede indgåede aftaler og initiativer.

Se Klimastatus og -fremskrivning 2024 her.

Ved Aftale om klimalov i 2019 forventedes en reduktion på 45 procent i 2030 ift. 1990. Med denne fremskrivning er det forventningen, at udledningerne reduceres med cirka 68 procent i 2030 ift. 1990.   

”Med den nye klimafremskrivning forventer vi, at vi indfrier 2025-målet. Samtidig er vi godt på vej mod 2030-målet. CO₂-reduktionerne er et resultat af ambitiøse aftaler og et bredt politisk medansvar for klimahandling sammen med løbende bedre viden om udledningerne. Vi må ikke lette foden fra speederen, for vi er hverken i mål eller sikre på, at der ikke kommer en omvej eller to undervejs. Verden kan udvikle sig anderledes end forventet, og vurderingerne i fremskrivningerne forudsætter et stort implementeringsarbejde. Vi skal derfor fortsat holde øje med, hvordan en afgift har effekt i industrien, med udviklingen i den grønne transport og med nye teknologier som CO₂-fangst og lagring. Vi skal blive ved med at tage de nødvendige beslutninger og være parate til at følge op,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Det er særligt grøn omstilling af energisektoren, som frem mod 2030 driver reduktionen af CO₂e-udledning på tværs af sektorerne. El og fjernvarme bliver grønnere, og med udfasning af de sidste kulkraftværker er der i KF24 skønnet en VE-andel på 100 procent i 2029. Tilsvarende betyder løbende reduktion af vores gasforbrug kombineret med øget biogasproduktion, at der med KF24 skønnes 100 procent grøn gas fra 2029. Det understøtter elektrificeringen af samfundet med elbiler og lastbiler, varmepumper, og el-baserede løsninger i erhvervslivet.

Mankoreduktionen fra sidste år til i år skyldes blandt andet en ny model til at beregne hvor meget CO₂e, skovenes træer optager. Også ny viden om udledning fra lavbundsjorde har betydning. I transportsektoren sælges flere elbiler og ellastbiler end tidligere skønnet. Dertil kommer, at Sverige har reduceret afgifterne, hvilket betyder, at flere vælger at tanke i Sverige frem for Danmark.     

Der er dog også elementer, som øger mankoen, herunder blandt andet øgede udledninger fra affaldssektoren som følge af en ny affaldsfremskrivning fra Miljøstyrelsen. Samtidig forventes flere udledninger fra forbrug af olie og gas bl.a. som følge af høje elpriser, ligesom det såkaldte NECCS-udbud målrettet bl.a. biogasbranchens CO2-fangst ikke har haft den forventede efterspørgsel.

Sektorernes bidrag til udledning er forskellige

I KF24 forventes det, at energisektorens udledninger næsten er væk i 2030, og at industriens udledninger reduceres løbende. Landbruget efterfulgt af transportsektoren er derfor de sektorer, der skønnes at stå for den største andel af udledningerne i 2030.

”Vi vil fortsat få ny viden og bedre metoder til at opgøre CO₂-udledning, og tallene kan rykke sig fra år til år - både den ene og den anden vej. Det er entydigt positivt, at vi har fået mere retvisende viden om f.eks. skovene. Det ændrer dog ikke ved, at landbruget fortsat vil stå for knap halvdelen af Danmarks udledninger i 2030. Derfor skal vi forsat have en CO₂-afgift på landbruget for at nå 2030-målet og indfri ambitionen i landbrugsaftalen. Vi skal generelt huske, at omstillingen ikke stopper ved 2030, regeringen vil opnå klimaneutralitet i 2045 og 110 procent reduktion i 2050 for at sætte ind mod klimakrisen,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.   

Danmarks EU-klimamål

Ud over de nationale klimamål skal Danmark også leve op til byrdefordelingsaftalen i EU om 50 procent CO₂-reduktion i perioden 2021-2030 i forhold til 2005-niveau for bl.a. transportsektoren, mindre industri, husholdninger og landbrug. I KF24 skønnes mankoen i 2030 til ca. 0,1 mio. ton CO₂e.

Danmark skal også reducere i de såkaldte LULUCF-sektorer, som omfatter landbrugets arealanvendelse (Land Use), ændringer i arealanvendelse (Land Use Change) og skovbrug (Forestry). Her forventer KF24 en manko for budgetmålet for 2026-2029. Reduktionsmålet i 2030 skønnes opfyldt med en margen på ca. 0,2 mio. ton CO₂e. 

Klimafremskrivningen er et skøn, og desto længere ud i fremtiden, desto større usikkerhed af de skønnede effekter på grund af eksempelvis uforudsete udviklinger i priser, adfærd og teknologi samt udsving i vejret. Derfor indeholder KF24 også en række følsomhedsberegninger, der kan vise, hvordan udledningen kan rykke sig, når nogle af faktorerne i skønnene ændrer sig.  

Faktaboks

• Klimastatus og -fremskrivning, KF, er den årlige vurdering af, om Danmark opfylder klimamålene for 2025 og 2030 samt EU-klimaforpligtelser
• KF24 skønner en 2030-manko på ca. 1,5 mio. ton CO₂ for at nå 70 procent reduktion CO₂e i forhold til 1990.
• KF24 forventer, at Danmarks CO₂e-udledning vil være reduceret med cirka 55,5 procent i 2025 i forhold til 1990. Målet i klimaloven er 50 – 54 procent.
• KF24 er udarbejdet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, herunder Energistyrelsen, med inddragelse af bl.a. forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet. Dertil er øvrige ministerier og styrelser inddraget.