SKYBRUDSSIKRING LUKKER MIDLIGERTIDIGT NOGLE AF FÆLLEDPARKENS BOLDBANER I 2026
30.4.2024 09:35:03 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Som et led i at sikre København mod oversvømmelser tager Københavns Kommune i efteråret 2025 hul på et skybrudsprojekt i Fælledparken. I dele af anlægsperioden vil det blandt andet betyde, at visse af boldbanerne ikke vil være tilgængelige.

Skybrud og oversvømmelser har gennem de senere år kostet forsikringsselskaber milliarder af kroner og skabt frustrationer hos borgere, som har mærket konsekvenserne af det mere voldsomme vejr på egen bolig. Derfor har Københavns Kommune siden 2013 arbejdet strategisk med at skybrudssikre hele byen ved at skabe løsninger, der håndterer de massive regnmængder, som vi i fremtiden forventes at opleve med kortere mellemrum, end det er tilfældet i dag.
For at hjælpe til at sikre Blegdamsvej, Frederik V’s Vej og Ryesgade mod oversvømmede kældre tager Københavns Kommune næste år hul på et skybrudsprojekt, hvor dele af Fælledparkens grønne arealer skal være en del af løsningen. Etableringen forventes at vare et til halvandet år med opstart i anden halvdel af 2025, og arbejdet kan ikke undgå at komme til at påvirke livet i Københavns andenstørste park.
I anlægsperioden vil fem ellevemandsbaner samt et par mindre boldbaner periodevist ikke være tilgængelige. Anlægsarbejdet vil også betyde, at DHL samt andre større arrangementer formentlig ikke kan afholdes under normale forhold i 2026.
For at mindske generne er kommunen i dialog med projektets rådgiver om forskellige scenarier for anlægsperioden for at kunne imødekomme de mange forskellige brugeres anvendelse af Fælledparken. Men det er ikke til at komme udenom, at sådant et projekt vil medføre gener, forklarer områdechef Henriette Hall-Andersen:
- Vi er ligesom alle andre kommuner forpligtet til at skybrudssikre vores by, og den slags forandringer af byrummet vil altid i større eller mindre grad skabe gener for brugerne af byen. I Fælledparken er der brug for at inkludere dele af de grønne områder, hvor boldbanerne ligger, og det er naturligvis beklageligt, at anlægsarbejdet i begrænsede perioder vil betyde, at banerne ikke kan bruges, men det er desværre ikke til at komme udenom i dette tilfælde. Vi vil selvfølgelig til at se på, hvordan vi minimerer generne mest muligt, siger Henriette Hall-Andersen.
For boldklubberne vil anlægsperioden betyde, at banerne på Blegdamsfælleden periodevist ikke vil være tilgængelige fra maj til oktober 2026. Når projektet er færdigt, vil områderne kunne benyttes som i dag. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil forsøge at anvise tider på andre af Københavns Kommunes baner, men da kapaciteten næsten er fuldt udnyttet i forvejen, vil projektet ikke kunne undgå at have konsekvenser for boldklubberne.
For mere information kontakt Teknik- og Miljøforvaltningens pressetelefon på tlf. 23 27 80 90 eller Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon på tlf. 33 66 23 45.
Fakta
Projektområdet indenfor Fælledparken dækker ca. 20 % af parken.
Projektforslaget forventes behandlet af Teknik- og Miljøudvalget i juni måned.
Der er afsat 43,1 mio. kr. til skybrudsprojektet i Fælledparken.
Projektområdet indenfor Fælledparken dækker ca. 20 % af parken.
Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætter en udvidet dialog med de af Fælledparkens interessenter, der vil være særligt påvirkede i anlægsperioden. Interessenterne inkluderer Fælledparkens organiserede idrætsliv såsom boldklubberne og organisationer som Sparta, der benytter Fælledparken til årlige arrangementer som DHL.
Parkbrugerrådet er orienteret om projektet og den forestående dialog. Østerbro Lokaludvalg har i en udtalelse på baggrund af projektforslaget lagt vægt på at der tænkes yderligere biodiversitet ind i projektet.
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Antallet af ulovligt ophængte stilladsreklamer er faldet drastisk i København16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden Københavns Kommune forenklede reglerne for stilladsreklamer og strammede sin praksis, er antallet af ulovligt ophængte reklamer faldet drastisk, ligesom sagsbehandlingstiderne også er blevet kortere. Samtidig er samarbejdet med branchen forbedret.
Nyt partnerskab for kantiner skal skabe flere sunde og grønne frokoster i København10.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres et nyt partnerskab for kantiner i København med navnet ”Kantineløftet”. Det er et partnerskab under Københavns Kommunes Klimastrategi 2035. Her arbejder offentlige og private kantiner sammen om at servere flere grønne, sunde og velsmagende frokostmåltider til københavnerne.
Livlig weekend i byen – lad bilen stå9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
København kommer til at summe af liv i weekenden med store arrangementer som Copenhagen Sprint, Pokemon Go og en koncert med Christopher. Det betyder trafikale ændringer i store dele af byen, og bilister opfordres til at lade bilen blive hjemme.
Ny visionsplan skal skabe et mere åbent og grønt Sundholm5.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag præsenteres en ny visionsplan for udeområderne i Sundholm på Amager. Visionsplanen viser, hvordan der kan skabes flere grønne og indbydende udeområder. Det vil koste op mod 200 mio. kroner at føre planen ud i livet.
Bredt flertal på Københavns Rådhus indgår aftale om fremtidens byliv, parkering og sikre skoleveje4.6.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer flere grønne bylivsgader og sikre skoleveje, flere parkeringspladser til erhvervslivet og mennesker med handicap, antallet af delebilspladser tilpasses til behovet. Og så fortsætter arbejdet med Byrumsplanen for Middelalderbyen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum