AI påvirker vores børn online: Skræmmende, siger sikkerhedsekspert

Del

Den stigende mængde AI-skabt indhold på internettet, som vores børn udsættes for, er skræmmende. Det er en let måde at påvirke deres holdninger og viden om samfund og sikkerhed på, både nu og fremover

Den stigende mængde AI-skabt indhold på internettet, som vores børn udsættes for, er skræmmende, siger Leif Jensen fra ESET Nordics
Den stigende mængde AI-skabt indhold på internettet, som vores børn udsættes for, er skræmmende, siger Leif Jensen fra ESET Nordics Jumpstory Jumpstory

Internettet og sociale medier spiller en enorm rolle i vores børns liv, og det påvirker, hvordan de vokser og udvikler sig, lige fra hvordan de skaber sociale forbindelser, over deres holdning til it-sikkerhed til geopolitiske holdninger.

”Vi oplever dagligt den store magt, som medier som f.eks. TikTok og YouTube har på vores børn, uanset om det handler om madopskrifter, mærkelige udfordringer, eller ikke mindst deres holdninger til samfundet,” siger Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics.

Netop fordi internettet har den store indflydelse på vores børn, ser Leif Jensen det som et stort, og stigende, problem, at AI i den grad står for en stadig større mængde af indhold på nettet.

”Fordi AI er blevet så effektiv til at skabe overbevisende indhold, er det en meget let måde at påvirke vores børn på. De har stort set ingen forsvarsværker, de tror på det meste af det, de ser og hører online, og der er ingen tvivl om, at der er mange, der har store interesser i at påvirke deres holdninger i en tidlig fase af deres liv,” påpeger Leif Jensen.

Det handler i høj grad om langsigtet planlægning, hvor grundlaget for børnenes holdninger lægges tidligt.

”Selvom vores børn ikke skal stemme til valg, hverken her eller andre steder lige nu, eller står for it-sikkerheden i hjemmet, så ender de med at have det ansvar, og ved at manipulere meninger og holdninger nu, bliver det lettere for cyberbanditterne at få de ønskede resultater på sigt,” pointerer Leif Jensen.

Det er derfor vigtigt, at vi som forældre hjælper vores børn til at være kildekritiske og sikre, at de lærer at faktatjekke, inden de blindt tror på noget, de hører eller ser på internettet og de sociale medier.

”Men det er ikke let. Vi ’gamle’ er måske nok på Facebook, men der er vores børn ikke. De bruger andre sociale medier som f.eks. TikTok, hvilket vi så omvendt ikke for alvor forstår,” forklarer Leif Jensen og fortsætter:

”Samtidig så har børn en tendens til at holde fast i de argumenter, de hører online i meget lang tid, og mener, at det er os voksne, der tager helt fejl.”

Han opfordrer derfor til, at vi holder fast i den gode danske kultur, hvor vi både lytter til vores børn og tager dem alvorligt, mens vi samtidig hjælper dem til at tjekke, om det, de har hørt og set, rent faktisk kan være sandt.

”Hvis vi bare affærdiger dem og siger, at ’det passer jo ikke’, så skaber vi afstand til vores børn og risikerer, at de tager de holdninger og informationer for gode varer – uden at stille spørgsmål ved fornuften eller ægtheden,” siger Leif Jensen og slutter:

”Det er let at påvirke børn og unge, og det ved cyberbanditterne godt.”  

Kontakter

Om ESET

I tre årtier har vi hjulpet folk med at beskytte deres digitale verdener. Fra en lille dynamisk virksomhed er vi vokset til et globalt brand med over 110 millioner brugere i 202 lande og territorier. Meget har ændret sig, men vores grundlæggende ambitioner, filosofi og værdier forbliver uændrede - at hjælpe med at opbygge en mere sikker digital verden, hvor virkelig alle kan drage fordel af mere sikker teknologi.

Følg pressemeddelelser fra ESET Nordics

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ESET Nordics

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye