AI påvirker vores børn online: Skræmmende, siger sikkerhedsekspert
Den stigende mængde AI-skabt indhold på internettet, som vores børn udsættes for, er skræmmende. Det er en let måde at påvirke deres holdninger og viden om samfund og sikkerhed på, både nu og fremover
Internettet og sociale medier spiller en enorm rolle i vores børns liv, og det påvirker, hvordan de vokser og udvikler sig, lige fra hvordan de skaber sociale forbindelser, over deres holdning til it-sikkerhed til geopolitiske holdninger.
”Vi oplever dagligt den store magt, som medier som f.eks. TikTok og YouTube har på vores børn, uanset om det handler om madopskrifter, mærkelige udfordringer, eller ikke mindst deres holdninger til samfundet,” siger Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics.
Netop fordi internettet har den store indflydelse på vores børn, ser Leif Jensen det som et stort, og stigende, problem, at AI i den grad står for en stadig større mængde af indhold på nettet.
”Fordi AI er blevet så effektiv til at skabe overbevisende indhold, er det en meget let måde at påvirke vores børn på. De har stort set ingen forsvarsværker, de tror på det meste af det, de ser og hører online, og der er ingen tvivl om, at der er mange, der har store interesser i at påvirke deres holdninger i en tidlig fase af deres liv,” påpeger Leif Jensen.
Det handler i høj grad om langsigtet planlægning, hvor grundlaget for børnenes holdninger lægges tidligt.
”Selvom vores børn ikke skal stemme til valg, hverken her eller andre steder lige nu, eller står for it-sikkerheden i hjemmet, så ender de med at have det ansvar, og ved at manipulere meninger og holdninger nu, bliver det lettere for cyberbanditterne at få de ønskede resultater på sigt,” pointerer Leif Jensen.
Det er derfor vigtigt, at vi som forældre hjælper vores børn til at være kildekritiske og sikre, at de lærer at faktatjekke, inden de blindt tror på noget, de hører eller ser på internettet og de sociale medier.
”Men det er ikke let. Vi ’gamle’ er måske nok på Facebook, men der er vores børn ikke. De bruger andre sociale medier som f.eks. TikTok, hvilket vi så omvendt ikke for alvor forstår,” forklarer Leif Jensen og fortsætter:
”Samtidig så har børn en tendens til at holde fast i de argumenter, de hører online i meget lang tid, og mener, at det er os voksne, der tager helt fejl.”
Han opfordrer derfor til, at vi holder fast i den gode danske kultur, hvor vi både lytter til vores børn og tager dem alvorligt, mens vi samtidig hjælper dem til at tjekke, om det, de har hørt og set, rent faktisk kan være sandt.
”Hvis vi bare affærdiger dem og siger, at ’det passer jo ikke’, så skaber vi afstand til vores børn og risikerer, at de tager de holdninger og informationer for gode varer – uden at stille spørgsmål ved fornuften eller ægtheden,” siger Leif Jensen og slutter:
”Det er let at påvirke børn og unge, og det ved cyberbanditterne godt.”
Kontakter
Leif JensenChief Business Officer
Tlf:+45 51 44 75 51leif@eset.seOm ESET
I tre årtier har vi hjulpet folk med at beskytte deres digitale verdener. Fra en lille dynamisk virksomhed er vi vokset til et globalt brand med over 110 millioner brugere i 202 lande og territorier. Meget har ændret sig, men vores grundlæggende ambitioner, filosofi og værdier forbliver uændrede - at hjælpe med at opbygge en mere sikker digital verden, hvor virkelig alle kan drage fordel af mere sikker teknologi.
Følg pressemeddelelser fra ESET Nordics
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ESET Nordics
Scammerne går efter de ældre26.4.2024 09:04:55 CEST | Pressemeddelelse
Den stigende digitalisering betyder, at scammerne lettere end nogensinde før kan ramme den ældre befolkning, og der er specielt 5 scams, der bliver brugt for at snyde de ældre
Advarsel: Tricktyve sender stjålne iPhones til Rumænien - og stjæler din iCloud-konto22.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaren it-sikkerhedsekspert følger det virtuelle spor af sin søns stjålne iPhone. Sporet ender i Rumænien, og tricktyvene forsøgte efterfølgende at få adgang til den tilknyttede iCloud-konto
Sikkerheden svækkes af øget konkurrence19.3.2024 14:19:32 CET | Pressemeddelelse
Det er en fordel for brugerne, når de kan hente apps fra flere kilder. Men det er samtidig en svækkelse af sikkerheden, forklarer it-ekspert
Kasserede gadgets udgør et sikkerhedsproblem30.1.2024 08:33:47 CET | Pressemeddelelse
Når du erstatter dine gamle gadgets med nye, skal du være forsigtig med, hvordan du kasserer de gamle – du risikerer nemlig at smide følsomme informationer ud
Virtuel kidnapning – ny skræmmende cybertrussel24.1.2024 10:10:13 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af kunstig intelligens og minimal research forsøger cyber-kriminelle nu at snyde forældre til at tro, at deres barn er kidnappet, og forlanger løsepenge for at frigive barnet igen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum