Viborg Kommune præsenterer ny kultur- og eventchef
Til orientering udsendes denne pressemeddelelse til lokale, regionale og nationale medier i dag kl. 15.45.
Det bliver lokalkendte Henrik Zacho, som fremadrettet skal stå i spidsen for kultur og events i Viborg Kommune, når han tiltræder som ny kultur- og eventchef den 1. juni 2024.

Henrik Zacho kommer fra et tilsvarende job i Holstebro, hvor han gennem 10 år har opbygget stor ledererfaring inden for først biblioteks- og idrætsområdet og siden 2020 som kommunens kultur- og fritidschef.
Samtidig har han stor indsigt i Viborg Kommunes kulturliv, både professionelt, men også som forbruger og aktivt bestyrelsesmedlem. Han er nemlig født og opvokset i Viborg og bor nu i Hald Ege lige syd for Viborg.
I stillingsopslaget blev der stillet store krav om både professionel indsigt i kulturlivet og dokumenteret erfaring med ledelse samt kendskab til det særlige at arbejde i en politisk ledet organisation.
- Der var mange kvalificerede ansøgere, og vi er særdeles tilfredse med det endelige valg. Henrik er skarp og indfrier alle de opstillede krav, samtidig med at han er en yderst behagelig person. Han bliver en gevinst både på rådhuset, blandt kulturinstitutioner og de mange foreninger og ildsjæle, ligesom han også kan bygge bro til erhvervslivet, siger direktør for Kultur & Udvikling Lars Stentoft.
En viborgenser vender hjem
For Henrik Zacho er det ikke uden betydning, at han nu vender ”hjem”.
- Som viborgenser og fagperson har jeg ikke kunnet undgå at lægge mærke til Viborg Kommunes ambitiøse satsning på kultur og events. Barren er sat højt, og vi har virkelig noget, vi kan være stolte af. Jeg er meget glad for at blive en del af et stærkt hold, og jeg brænder for at være med til at udvikle videre på alle de spændende initiativer, der er sat i søen. Og så kan jeg mærke, at det betyder noget helt særligt at "vende hjem" og få lov til at arbejde for den by og den kommune, jeg har brugt det meste af mit liv i, siger Henrik Zacho
Han er oprindeligt uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet. Denne uddannelse førte til flere konsulentjobs både i den private konsulentbranche og i Herning Kommunes HR-afdeling. Efterfølgende har han videreuddannet sig med en master i offentlig ledelse fra SDU og STIFINDER lederuddannelse med særligt fokus på personaleledelse.
Nøgleord
Kontakter
Lars StentoftDirektør Kultur & Udvikling
Tlf:87 87 30 00lkst@viborg.dkHenrik ZachoKommende kultur- og eventchef
Tlf:29 90 55 50zachohenrik@gmail.comBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg fastholder flot position som uddannelsesby7.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1.345 unge har Viborg som førsteprioritet, når de søger ind på en videregående uddannelse i 2025. Tallet viser samlet set en lille stigning i forhold til 2024, hvor 1.308 søgte.
Nyt aktivitetshus på hjul bringer børnekultur, klima og lokale fællesskaber ud i hele kommunen7.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rullende aktivitetshus med plads til både leg, kreativitet og fællesskab bliver en del af Viborg Kommune. Med støtte fra Nordea-fonden er projektet nu fuldt finansieret, og fra starten af 2026 kan du møde huset rundt om i kommunen.
Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby23.6.2025 14:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.
Rammerne for det gode liv i Viborg Kommune er klar – se den nye kommuneplan19.6.2025 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Viborg Kommunes byer og landområder udvikle sig de næste 12 år? Det kan du nu læse i den færdige kommuneplan for 2025-2036, som man kan dykke ned i på kommuneplanens hjemmeside.
SNAPSTING 2025 - 10 vilde dage med over 100 oplevelser19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, magi og masser af gratis oplevelser. Når Snapsting traditionen tro indtager Viborg fra den 20. til 29. juni, bliver det med et tætpakket program for alle aldre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum