Forbud mod ældre brændeovne på vej i København
Københavns Kommune er et skridt nærmere renere luft og øget bæredygtighed med en ny forskrift, der forbyder ældre brændeovne i områder med kollektiv varmeforsyning. Omkring 3.200 ældre brændeovne forventes at blive berørt af forskriften.
Luftforurening er fortsat en stor udfordring i København. En del af forureningen stammer fra ældre brændeovne, som ikke er blevet udskiftet eller sløjfet og derfor udleder mere forurening.
Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor udarbejdet en ny forskrift for brændeovne, som nu skal behandles politisk. Med udgangspunkt i en ny bekendtgørelse kan kommunen kræve, at ældre brændeovne fra før 2008 skal udskiftes eller sløjfes, hvis boligen er beliggende i et område med kollektiv varmeforsyning.
Formålet med den nye forskrift for brændeovne er at nedbringe den lokale luftforurening fra brændeovnene. Antallet af brændeovne har ganske vist været nedadgående, men det vurderes, at den nye forskrift vil komme til at påvirke i alt 3.200 brændeovne i Københavns kommune.
Den nye forskrift kommer også til at omfatte byens kolonihaver. Det skyldes, at 99 % af byens husstande i dag er dækket af fjernvarmenettet, og at kolonihaverne derfor ikke kan undtages.
”Vi er nødt til at arbejde aktivt for at nedbringe luftforureningen i København. Det gælder både i det store billede, men også lokalt rundt om i byen. Mange undersøgelser viser, at luftforurening har stor negativ indvirkning på mennesker. Derfor skal vi gøre brug af alle de tiltag og midler, som står til rådighed for os,” siger Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod.
”Det her er fantastisk, og jeg har arbejdet for et forbud, siden jeg blev borgmester. Nu kan vi endelig tage første skridt i opgøret med de forurenende brændeovne. Alt for mange københavnere bliver syge og dør for tidligt som følge af sundhedsskadelig luft. Vi kan simpelthen ikke være bekendt, at man risikerer at blive syg af at trække vejret i vores by. Kampen for ren luft i byen stopper ikke her, men det her er en vigtig milepæl,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.
Godkendes forvaltningens forslag, skal forskriften i høring i 8 uger. Derefter vil den blive forelagt udvalget igen og forventes at kunne tages i brug fra ultimo 2025.
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkSundheds- og Omsorgsforvaltningens pressevagt
Tlf:2344 0979r168@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Nu kommer der en ny køkkenkurv til madaffald i København14.5.2024 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnerne kan fra i dag hente en ny og forbedret køkkenkurv til madaffald. Designet på den forrige kurv kunne give udfordringer, derfor har Københavns Kommune nu valgt at lave en ny kurv, som ikke river poserne i stykker, er mere stabil og er nemmere at gøre ren.
SKYBRUDSSIKRING LUKKER MIDLIGERTIDIGT NOGLE AF FÆLLEDPARKENS BOLDBANER I 202630.4.2024 09:35:03 CEST | Pressemeddelelse
Som et led i at sikre København mod oversvømmelser tager Københavns Kommune i efteråret 2025 hul på et skybrudsprojekt i Fælledparken. I dele af anlægsperioden vil det blandt andet betyde, at visse af boldbanerne ikke vil være tilgængelige.
Overraskende stor effekt: lavere hastighed på vejene giver færre støjplagede boliger25.4.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj fra vejtrafik er et væsentligt problem og har konsekvenser for vores helbred og livskvalitet. Nu viser nye beregninger, at de planlagte hastighedsnedsættelser forventes at have en stor effekt og mindske antallet af stærkt støjbelastede boliger i København betragteligt.
Sammen om at udvikle genbrugelig take-away emballage i København19.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I København kan du købe mad fra nærmest ethvert køkken i verden, og københavnerne elsker take-away mad. Særligt når solen titter frem, og folk mødes i parkerne rundt om i byen. Men emballagen fra din take-away ret kan typisk ikke genbruges, og derfor bugner de københavnske skraldespande årligt med minimum 200 ton brugt take-away emballage.
ENDNU KNAPT 1000 LADEPLADSER PÅ VEJ I KØBENHAVN4.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har gennemført endnu et udbud af ladestandere til elbiler, som baner vej for 970 nye ladepladser i København. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod er glad for, at det bliver lettere at køre grønt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum