Ny professor vil skærpe forståelsen af økonomiske incitamenter og tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet
Søren Rud Kristensen er udnævnt til professor i sundhedsøkonomi ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE), Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.
Søren Rud Kristensens forskning fokuserer på sundhedsvæsenets organisering og regulering. Han interesserer sig især for designet og virkningerne af økonomiske incitamenter for kvalitet, sammenhæng på tværs af sektorer, og effekterne af frit valg og konkurrence på sundhedsområdet.
I sin forskning har Søren Rud Kristensen blandt andet undersøgt effekterne af kvalitetsafregning i sundhedsvæsenet i høj-, mellem- og lavindkomstlande, effekter af kliniske retningslinjer, samt sammenhæng på tværs af sektorer. Hans forskning tager udgangspunkt i økonomisk incitamentsteori og er ofte baseret på mikroøkonometrisk analyse af store administrative datasæt.
På dagsordenen
I den nærmeste fremtid er der to spørgsmål der står særligt højt på Søren Rud Kristensens forskningsdagsorden: Kan økonomiske incitamenter bruges til at understøtte sammenhæng på tværs af sektorer i Danmark og hvad er effekterne af de reformer der har givet patienter ret til frit sygehusvalg siden først i 1990erne.
Det første emne har Søren Rud Kristensen beskæftiget sig med siden 2015 gennem deltagelse i en række internationale forskningsprojekter. Nu undersøger han sammen med kolleger på Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center i Aarhus, hvordan internationale erfaringer på dette område kan oversættes til en dansk kontekst med henblik på at skabe bedre sammenhæng og kvalitet for patienter med kronisk sygdom.
Samtidigt leder han et forskningsprojekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv der blandet andet skal udnytte de i en international sammenhæng unikke muligheder for at koble kliniske kvalitetsregistre og administrative data til at undersøge hvordan frit sygehusvalg har påvirket behandlingskvalitet, lighed og efficiens.
Om Søren Rud Kristensen
Søren Rud Kristensen har en bred samarbejdsflade og deltager ofte i internationale forskningssamarbejder. Han er medlem af editorial board for tidsskriftet Health Policy, medlem af styregruppen for the European Health Policy Group, og formand for Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi.
Søren Rud Kristensen er sundhedsøkonom med en international profil. Han er cand.oecon fra 2008 og forsvarede i 2012 sin ph.d. fra Syddansk Universitet. Samme år rejste han til England, hvor han først arbejdede som Research Fellow og siden Lecturer ved University of Manchester indtil 2017. Herefter blev han Senior Lecturer ved Imperial College London hvor han var ansat indtil 2021 og fortsat er tilknyttet i en gæsteforskerstilling. I perioden fra 2014 til 2017 var han desuden gæsteforsker ved Harvard T.H. Chan School of Public Health. I 2019 vendte Søren Rud Kristensen tilbage til Syddansk Universitet som lektor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE).
Kontakter
Chefkonsulent Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Medicin mod forhøjet kolesterol kan i fremtiden redde endnu flere liv10.7.2025 08:41:07 CEST | Pressemeddelelse
Tre til fire procent af danske mænd over 65 år rammes af udposninger på legemspulsåren – en potentielt dødelig sygdom. Forskning fra SDU og OUH viser, at forebyggende behandling kan bremse udviklingen. Det kræver screening, som allerede benyttes i andre lande.
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum