Orme kan gøre fiskeopdræt langt grønnere
29.4.2024 08:47:42 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal udvikle masseproduktion af orme, der kan erstatte både kosttilskud og vaccinere fiskene tidligere end hidtil. Noget, der gør opdræt mere effektivt og dermed nedsætter CO2-aftrykket.

Når fisk som sandart og helleflynder i dag bliver opdrættet, bliver de fodret med hjuldyr og larver af saltsøkrebs og vandlopper. Smådyr, der er både dyre og besværlige at opdrætte.
Problemet er, at mange fiskelarver, fra de udklækker og vokser sig større, skal have levende føde. De kan ofte ikke nøjes med tørfoder. Saltsøkrebs og vandlopper leveres som æg, som fiskeopdrætteren derefter selv sørger for at klække og klargøre. Og det tager tid.
Desuden bliver en stor del af foderet importeret fra USA, Kina og Rusland og skal dermed transporteres hele vejen til Danmark.
En gruppe forskere fra AU, DTU og AAU står nu klar med et alternativ. Med 18 millioner kroner fra Innovationsfonden i ryggen vil de udnytte to slags jordlevende orme til foder: “white worms” og nematoder.
- Det smarte ved ormene er, at de kan overleve at blive frosset ned. Når fiskeopdrætteren får dem, skal han sådan set bare tø dem op, og så er de klar til fiskene. På den måde sparer han tid, han ellers bruger på at udklække foder, siger seniorforsker Stine Slotsbo fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
- Ikke nok med det, så kan vi sørge for at ormene indeholder omega-3-fedtsyrer. Noget de selv kan danne. I dag bliver traditionel levende føde beriget med fiskeolier gennem tilskud, der stammer fra restfisk fanget i havet – og det er jo ikke særlig bæredygtigt at fodre fisk med fisk.
I projektet ligger der desuden en ambition om at fylde ormene med probiotiske bakterier samt en vaccine til fiskene for at gøre fiskeynglen mere robust og forebygge fiskesygdomme, der ofte koster dyrt i form af høj dødelighed.
Ormene skal efter planen produceres lokalt og leve af forskellige organiske affaldsprodukter. På den måde vil produktionen af foderet også være markant grønnere end det nuværende foder.
Projektet hedder DELIFEED og løber fra 2024 til 2028. Med i projektet er AU, DTU Aqua og AAU, samt firmaerne Fishlab, E-Nema og W42, samt seks fiskeproducenter, der skal teste det udviklede foder i deres produktion. Det drejer sig om Alpha Aqua, Aqua Pri, Skagen Salmon, Venøsund Fisk og Skaldyr, Nordic Halibut og Landbaseret Akvakultur Norge.
Fakta
Innovationsfondens investering: 13 mio. kr. med et totalt budget på 18 mio.
Varighed: 4 år
Officiel titel: DELIFEED, Delivery of Healthy and Sustainable Live Feed for Juvenile Fish
Kontakter
Stine SlotsboSeniorforskerInstitut for Ecoscience på Aarhus Universitet
Tlf:+45 22 62 15 82stsl@ecos.au.dkJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forskere fra Aarhus Universitet stiller faglig viden om svineproduktion til rådighed2.3.2026 08:39:48 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med det kommende ”Svinestopmøde” på Christiansborg d. 3. marts 2026 og den aktuelle debat om svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.
Biokul i landbruget: Stort klimapotentiale - men behov for viden og regulering26.2.2026 10:35:15 CET | Pressemeddelelse
Biokul er ikke bare forkullet biomasse – det er udset til at blive et af landbrugets mest lovende klimavirkemidler. Biokul kan potentielt binde kulstof i jorden i århundreder, forbedre jordens struktur og recirkulere næringsstoffer. Men bag potentialet gemmer sig også usikkerheder om effekter, lovgivning og langsigtede konsekvenser.
Stærk forskningsprofil bliver ny institutleder på Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet25.2.2026 14:52:31 CET | Pressemeddelelse
Søren Wandahl har haft flere lederposter på Institut for Byggeri og Bygningsdesign. Nu overtager han ledelsen af hele instituttet.
Når skovens stille åndedræt mister rytmen16.2.2026 12:03:10 CET | Pressemeddelelse
Når vi mennesker ikke blander os udånder jorden under verdens skove normalt kulstof stille og stabilt. Men ny forskning viser, at stigende kvælstofforurening forstyrrer denne urgamle rytme på overraskende og forskellige måder.
Aflytning af marsvin viser fødeforstyrrelser ved skibsstøj9.2.2026 16:07:15 CET | Pressemeddelelse
Marsvin bruger mindre tid på at søge føde og kommunikere, når skibe er i nærheden. Det tyder på et fald i dyrenes fødeindtag og socialisering, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum