Orme kan gøre fiskeopdræt langt grønnere
29.4.2024 08:47:42 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal udvikle masseproduktion af orme, der kan erstatte både kosttilskud og vaccinere fiskene tidligere end hidtil. Noget, der gør opdræt mere effektivt og dermed nedsætter CO2-aftrykket.

Når fisk som sandart og helleflynder i dag bliver opdrættet, bliver de fodret med hjuldyr og larver af saltsøkrebs og vandlopper. Smådyr, der er både dyre og besværlige at opdrætte.
Problemet er, at mange fiskelarver, fra de udklækker og vokser sig større, skal have levende føde. De kan ofte ikke nøjes med tørfoder. Saltsøkrebs og vandlopper leveres som æg, som fiskeopdrætteren derefter selv sørger for at klække og klargøre. Og det tager tid.
Desuden bliver en stor del af foderet importeret fra USA, Kina og Rusland og skal dermed transporteres hele vejen til Danmark.
En gruppe forskere fra AU, DTU og AAU står nu klar med et alternativ. Med 18 millioner kroner fra Innovationsfonden i ryggen vil de udnytte to slags jordlevende orme til foder: “white worms” og nematoder.
- Det smarte ved ormene er, at de kan overleve at blive frosset ned. Når fiskeopdrætteren får dem, skal han sådan set bare tø dem op, og så er de klar til fiskene. På den måde sparer han tid, han ellers bruger på at udklække foder, siger seniorforsker Stine Slotsbo fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
- Ikke nok med det, så kan vi sørge for at ormene indeholder omega-3-fedtsyrer. Noget de selv kan danne. I dag bliver traditionel levende føde beriget med fiskeolier gennem tilskud, der stammer fra restfisk fanget i havet – og det er jo ikke særlig bæredygtigt at fodre fisk med fisk.
I projektet ligger der desuden en ambition om at fylde ormene med probiotiske bakterier samt en vaccine til fiskene for at gøre fiskeynglen mere robust og forebygge fiskesygdomme, der ofte koster dyrt i form af høj dødelighed.
Ormene skal efter planen produceres lokalt og leve af forskellige organiske affaldsprodukter. På den måde vil produktionen af foderet også være markant grønnere end det nuværende foder.
Projektet hedder DELIFEED og løber fra 2024 til 2028. Med i projektet er AU, DTU Aqua og AAU, samt firmaerne Fishlab, E-Nema og W42, samt seks fiskeproducenter, der skal teste det udviklede foder i deres produktion. Det drejer sig om Alpha Aqua, Aqua Pri, Skagen Salmon, Venøsund Fisk og Skaldyr, Nordic Halibut og Landbaseret Akvakultur Norge.
Fakta
Innovationsfondens investering: 13 mio. kr. med et totalt budget på 18 mio.
Varighed: 4 år
Officiel titel: DELIFEED, Delivery of Healthy and Sustainable Live Feed for Juvenile Fish
Kontakter
Stine SlotsboSeniorforskerInstitut for Ecoscience på Aarhus Universitet
Tlf:+45 22 62 15 82stsl@ecos.au.dkJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Reb fra fiskeri forurener havmiljøet med plast og mikroplast27.1.2026 10:23:59 CET | Pressemeddelelse
Langs den jyske vestkyst dukker de op som orange, blå og sorte tråde i tangen og sandet. Plasttråde fra bundtrawl – såkaldt dolly rope - er en af de vigtigste kilder til fiskerirelateret plastaffald i Nordsøen.
Forskeren bag: Professor Peter Lund – fra foderplan til klimavirkemiddel20.1.2026 10:25:00 CET | Pressemeddelelse
I DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs nye artikelserie møder vi forskeren bag noget af den viden, der blev diskuteret, da fodertilsætningsstoffet Bovaer kom i centrum i samfundsdebatten. Professor og sektionsleder Peter Lund har arbejdet med kvægernæring i mere end 25 år og drives af fascinationen af koens unikke biologi og af at finde løsninger, der gør, at forskningen kan implementeres i den virkelige verden.
Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?14.1.2026 14:18:01 CET | Pressemeddelelse
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.
Ekstremt vejr er værre for Arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning7.1.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hedebølger, tørke, regn på sne og pludselige tøvejr kan få større betydning for arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning – og det påvirker hele klodens klima.
Europa går mod systembaseret kemisk risikovurdering5.1.2026 10:13:38 CET | Pressemeddelelse
Forestil dig en fremtid, hvor kemikalieregulering forudser risici, før de udvikler sig til økologiske kriser. Den fremtid er måske tættere på, end vi tror. Europæiske forskere lægger nu fundamentet for et nyt paradigme inden for miljømæssig risikovurdering (ERA), og det begynder med systemtænkning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum