Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 2023
29.4.2024 19:00:27 CEST | Hedeselskabet | Pressemeddelelse
2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr. – det bedste resultat i en årrække. For at styrke forretningen yderligere samles driftsselskaberne under et nyt navn - Dalgas. Hedeselskabet bevares som hovednavn.

Året, der er gået, blev et år med mange vejrrekorder og negative påvirkninger på miljø og natur, hvilket belastede både biodiversitet, borgere og økonomi. Det har kaldt på handling, og her har Hedeselskabet samlet både ekspertise og viden under et fælles koncept kaldet Naturbaserede Løsninger. Konceptet, som blev lanceret i 2023, har gennemsyret Hedeselskabets virke og bidraget til et positivt 2023, hvor Hedeselskabets dygtige medarbejdere har implementeret deres opbyggede viden i konkrete naturbaserede løsninger for kunderne og den grønne omstilling.
- I en tid, hvor naturen er ramt af flere kriser, hvor både energiforsyning, klima og ikke mindst biodiversitet er under pres, har samfundet et ønske om, at den grønne omstilling sker hurtigere og med større effekt. Den vedvarende energi skal øges markant, biodiversiteten skal beskyttes og øges, og cirkularitet og genanvendelse af biomasser skal styrkes. Det kalder på handling. I Hedeselskabet sikrer vi, at dette sker. Vi kan for eksempel se, at vores klima- og vandskove allerede nu vokser derude i det danske landskab, og åerne er begyndt at slynge sig igen. I 2023 er vi også kommet langt med at kunne måle og rapportere på biodiversitet som en hjælp til vores kunders afrapportering efter EU’s CSRD-regler, der omhandler virksomheders bæredygtighedsrapportering, siger Torben Friis Lange, administrerende direktør for Hedeselskabet.
Nyt navn
Siden 2006 har Hedeselskabets forretning været markedsført primært under navnet HedeDanmark. I 2024 skifter alle forretningsområder navn til Dalgas. Det nye brand og logo er under opbygning og forventes lanceret senere på året.
- Det gør vi for at styrke vores forretning og sikre sammenhængskraft på tværs af vores mange aktiviteter. Samtidig skabes én fælles visuel identitet og én fælles fortælling, der sætter en tyk streg under, hvem vi er, og hvad vi står for. Det nye navn gør også vores arbejde i udlandet mindre kompliceret, både fordi vi samler aktiviteterne, og fordi navnet er lettere at udtale i udlandet, siger Torben Friis Lange.
Navnet Dalgas stammer fra en af Hedeselskabets stiftere, Enrico Dalgas, der siden 1866 har været synonym for Hedeselskabet i både ind- og udland. Enrico Dalgas var en fremsynet leder, som var drivkraften bag Hedeselskabets opblomstring i årene efter krigen i 1864. Hans tanker og visioner danner fortsat rammen om Hedeselskabets virke og forretning, hvor vi bygger en bæredygtig fremtid med naturen som partner. Derfor er navnet yderst passende til at skulle løfte Hedeselskabets forretning ind i fremtiden.
Hedeselskabet har gennem mere end 150 år haft fokus på at hjælpe samfundet med de behov, der har været efterspurgt. Til tider kræver det nye tiltag og ydelser, men det er i høj grad også de traditionelle løsninger, som stadig er effektive.
- Det er med tilfredshed, at vi kan se tilbage på 2023. Et år, hvor vi har leveret et solidt driftsresultat på vores kerneforretning, hvor ikke mindst vores skovforvaltning og landskabsydelser har bidraget til bundlinjen. Disse ydelser er et fast holdepunkt i vores fortsatte fokus på Hedeselskabet som en lønsom virksomhed, hvor fagligheden er i top. Det har kun været muligt på grund af vores meget dedikerede, innovative og fagligt dygtige medarbejdere, siger Jørgen Skeel, bestyrelsesformand i Hedeselskabet.
Hedeselskabet uddeler hvert år 2-3 mio. kr. til formål, der skal gøre en positiv forskel for natur og miljø, og som er med til at støtte op om de væsentligste samfundsdagsordener. I 2023 har Hedeselskabet blandt andet støttet stenrev i Limfjorden, ålegræsbede i Randers Fjord og oprensning af regnvandsbassiner i Roskilde Kommune.
|
Nøgletal fra årsresultat (i mio. kr.) |
2023 |
2022 |
|
Nettoomsætning |
2.298,9 |
2.158,8 |
|
Driftsresultat |
86,5 |
70,4 |
|
Årets resultat |
53,2 |
57,7 |
|
Egenkapital |
1.152,8 |
1.104,3 |
Kontakter
Christian BoghKommunikationsdirektør
Tlf:20 34 50 30cbo@hedeselskabet.dkChristian Agerskov MunkPressechef
Tlf:29 90 19 86camu@hedeselskabet.dkLinks
Om Hedeselskabet
Hedeselskabet har arbejdet i og med naturen siden 1866 – og naturen er stadig omdrejnings punkt i alt, vi foretager os. Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond, og gennem en række forretninger, herunder HedeDanmark, er vores mål at øge biodiversiteten, bekæmpe klimaforandringer og genanvende naturens knappe resurser. Vi er arbejdsplads for ca. 900 engagerede medarbejdere, der hver dag yder en indsats inden for skovforvaltning, grøn pleje, anlægsopgaver, resursegenanvendelse og meget andet.
Følg pressemeddelelser fra Hedeselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedeselskabet
Hedeselskabet flytter hovedkontoret til Aarhus – vender tilbage efter mere end 100 år i Viborg29.4.2026 12:41:19 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 100 år i Viborg vender Det danske Hedeselskab nu tilbage til Aarhus. Hovedkontoret flytter til byen, hvor selskabet blev stiftet for 160 år siden i 1866 og markerer dermed et nyt kapitel i Hedeselskabets historie – tæt på viden, partnerskaber og det østjyske vækstmiljø.
Hedeselskabet leverer bedste resultat nogensinde27.4.2026 17:49:59 CEST | Pressemeddelelse
Hedeselskabet realiserede i 2025 en omsætning på 2,37 mia. kr. og et resultat før skat på 109,4 mio. kr. Resultatet er skabt af høj aktivitet i forretningen og medarbejdernes evne til at levere løsninger inden for skov, natur, klima og landskabsforvaltning – områder, der fylder stadig mere i både samfundet og kundernes efterspørgsel.
Hedeselskabet fylder 160 år27.3.2026 16:30:39 CET | Pressemeddelelse
Den 28. marts 1866 blev Hedeselskabet stiftet en forårsdag i centrum af Aarhus. Gennem resten af 2026 markerer Hedeselskabet jubilæumsåret med en række aktiviteter spredt over hele landet, og Hedeselskabets nuværende bestyrelse fejrede fødselsdagen på stedet, hvor selskabet blev stiftet – Hotel Royal.
Hedeselskabets blåmuslinger har fået det røde Ø-mærke27.1.2026 13:22:12 CET | Pressemeddelelse
Muslinger dyrket på net i Limfjorden af Blå Biomasse kan nu kaldes økologiske.
Ny brancheforening stiftet: Marin Natur skal sikre erhvervslivets rolle i havets fremtid4.9.2025 12:36:28 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med WSP, Blue Research, DHI og Wittrup Seafood har Hedeselskabet stiftet brancheforeningen Marin Natur. Og målet er klart: Vi skal forbedre havmiljøet, og det kræver at virksomhederne bliver hørt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum