EU har brug for 19.000 flere ladepunkter om ugen
29.4.2024 08:44:53 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Hvis EU skal kunne nå CO2-målene for 2030, kræver det en markant acceleration i opsætningen af ladepunkter. Faktisk skal der ugentligt installeres 19.000 flere ladepunkter, viser ny rapport.

Nye tal fra den europæiske bilindustri viser, at antallet af elbiler i EU voksede tre gange så hurtigt som antallet af nye ladepunkter mellem 2017 og 2023. Det betyder, at der er blevet flere elbiler om hvert ladepunkt, og at opladning dermed er blevet mindre tilgængeligt.
"Det er bekymrende, at udviklingen er gået den vej de seneste år. Elbilernes udbredelse kræver ikke bare god ladeinfrastruktur i enkelte lande, men på tværs af hele EU. Opstillingen af ladestandere skal gevaldigt op i tempo," siger Allan Skytte Christensen, Chefkonsulent i De Danske Bilimportører.
Ifølge den nye rapport blev der på tværs af EU opsat 150.000 ladepunkter i 2023, og det vurderes, at antallet skal op på 1,2 millioner om året, svarende til 22.000 om ugen, frem mod 2030, hvis det skal være realistisk at nå CO2-målene. Det svarer til 19.000 flere om ugen, end der bliver opsat nu, og det kræver prioritering:
"Der er behov for politisk handling, og det skal gå stærkt, hvis vi skal nå klimamålene. AFIR-forordningen stiller krav til opsætning af ladeinfrastruktur i de enkelte medlemslande, men det er slet ikke nok. Vi skal have alle kommuner til at sætte ambitiøse mål for udrulningen af ladeinfrastruktur. Og vi skal have indført laderet for de borgere, der bor i etagebyggeri uden adgang til egen ladeboks, så der kommer flere udbud. Kun på den måde vil manglen på lademuligheder ikke stå i vejen for elektrificeringen af transporten," siger Allan Skytte Christensen, Chefkonsulent i De Danske Bilimportører.

Nøgleord
Kontakter
Allan Skytte ChristensenChefkonsulentDe Danske Bilimportører
Tlf:28409844asc@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Bilindustrien er arbejdsgiver for 13 millioner europæere. I den europæiske union bliver der produceret knap 13 millioner biler, hvor de største producenter er Tyskland, Spanien, Frankrig og Tjekkiet (2020). På globalt plan blev der solgt 63 millioner biler, hvoraf 15.7 procent af dem blev afsat i EU i 2020, ud af de 11.7 millioner motordrevne køretøjer, var størstedelen, 10 millioner, personbiler. 5.2 millioner biler blev eksporteret af EU i 2020 og prisen for disse biler var over 900 milliarder kroner.
Kildeangivelse
De Danske Bilimportører, ACEA
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Brændstofpriser skyder i vejret og giver kø hos bilforhandlerne14.9.2026 12:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kr. Nu overvejer flere danskere, om en elbil kan spare dem for den dyre tur til tankstationen.
Historisk kollaps: Registreringsafgiften bliver en udgift for staten11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Registreringsafgiften har i årtier været en milliardindtægt for staten. I 2028 bliver den i stedet en udgift. Staten ventes at betale 800 millioner kroner mere tilbage i eksportgodtgørelse, end den opkræver i registreringsafgift, viser en analyse fra Mobility Denmark, som Berlingske bringer fredag. Mobility Denmark kræver et opgør med en afgift, der ikke længere passer til virkeligheden.
Elbilerne stormer frem: Nu kører 700.000 på de danske veje10.9.2026 07:05:35 CEST | Pressemeddelelse
På under fem måneder er der kommet 100.000 flere elbiler i Danmark. Men nye afgiftsstigninger kan træde hårdt på bremsen.
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
Danmark i førerposition på det nordiske bilmarked11.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget gik frem i hele Norden i juli. Danmark har haft den klart stærkeste vækst i bilsalget mellem de nordiske lande i årets første syv måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum