Pensionistrabat på rejser med tog, bus og metro stiger til 30 procent

Del

For pensionister, der rejser med tog, bus og metro, er der mere rabat på vej. Til maj stiger rabatten fra 25 til 30 procent. Rabatten vil gælde i hele DOTs område og på alle rejser på rejsekort som pensionist.

Pensionistrabatten øges til 30 procent
Pensionistrabatten øges til 30 procent

2. maj 2024 stiger rabatten for pensionister, som benytter rejsekort som pensionist. Rabatten stiger fra 25 procent til 30 procent, og gælder alle rejser foretaget i tog, bus og metro i DOTs område – DSB, Movia og Metroselskabet - på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

De 25 procent pensionistrabat blev indført i januar 2021 som en del af pensionistreformen, hvor DOT harmoniserede priser og rabatter for pensionister og førtidspensionister. Det blev i samme forbindelse besluttet, at rabatten skulle stige til 30 procent I 2024.

Det er en stor kundegruppe i hele DOTs område, som kommer til at mærke den nye rabat. På hele Sjælland (inkl. Hovedstaden) har 268.000 kunder et pensionistrejsekort, hvilket udgør ca. 16,8 pct. af alle rejsekort på Sjælland, Lolland, Falster og Møn i 2023.

Fakta:

  • Rabatten gælder på alle rejser med rejsekort ’pensionist’ samt på enkeltbilletter på 4 zoner og derover i tog, bus og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn
  • Du skal være fyldt 67 år eller være førtidspensionist for at være berettiget til rabatten
  • Rejser du på rejsekort, skal rejsekortet være indstillet til kundetype pensionist, for at rabatten udløses.

Kontakter

DOT, Din Offentlige Transport, arbejder for at gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland og øerne. DOT sørger for kundeservice, koordineret trafikinformation, sammenhængende køreplaner, billetkøb og priser, når én million daglige rejser foretages med bus, tog og metro. DOT er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet, der skal sikre en god kundeoplevelse på tværs af transportformer og gøre det attraktivt at rejse bæredygtigt.

Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Ændringer i priserne i den offentlige transport på Sjælland fra januar 20241.11.2023 23:36:13 CET | Nyhed

Den 21. januar 2024 bliver priserne for at køre med bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn justeret. Det er DOT, Din Offentlige Transport, der fastsætter taksterne årligt. DOT er et samarbejde bestående af Movia, Metroselskabet og DSB. Fastsættelsen af næste års priser skal kompensere for de stigende omkostninger i samfundet generelt, og dermed også i den offentlige transport og samtidig være med til at sikre en sammenhængende service.

Offentlig transport på Sjælland bliver nu nemmere at finde ud af for turister27.6.2023 15:17:24 CEST | Pressemeddelelse

Danmark er et smukt land – især om sommeren – og det er der heldigvis mange udenlandske turister, der har opdaget. Men det har vist sig, at det ikke er så nemt for turisterne at finde ud af, hvad der kører hvorhen, og hvordan man køber billet. Derfor har DOT - Din Offentlige Transport - i samarbejde med en lang række turistorganisationer forbedret brugervenligheden på publictransport.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye