Lidl indgår nyt partnerskab med Red Barnet og DGI
Fremover kan kunderne vælge at donere til Red Barnet eller DGI, når de afleverer pant i deres lokale Lidl. Pantpengene går til at øge trivslen for børn og familier i udsatte positioner og til at sikre, at flere børn kan være med i lokale idrætsforeninger. Lidls butikschefer landet over har selv valgt hvilken af de to organisationer, der skal være på netop deres pantmaskine.
Når kunderne fremover afleverer pant i deres lokale Lidl-butik, kan de, afhængigt af butikkens valg af samarbejdspartner, vælge at donere beløbet direkte til enten Red Barnet eller DGI, som begge er dagligvarekædens nye partnere.
“Lidl ønsker at engagere sig i samfundet og være aktiv i dialogen om, hvordan vi skaber bæredygtige sociale forandringer, som gør en forskel for både mennesker og samfund. Gennem et langsigtet tæt samarbejde med Red Barnet og DGI, har vi mulighed for skabe positive forandringer for børn og familier, som lever i fattigdom i Danmark,” siger Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl Danmark.
Dagligvarekædens 158 butikschefer har selv valgt, hvilken af de to nye samarbejdspartnere der er tilknyttet deres lokale butik.
”Vores mål med at finde nye partnere var at skabe lokal forankring i donationen. Vi tror på, at vores kunder gerne vil donere til projekter i deres umiddelbare nærhed. Samtidig har vi givet hver eneste butik mulighed for selv at vælge donationspartner, hvilket betyder, at personalet har en større tilknytning til donationsprojektet, end hvis det var et, vi valgte for dem på hovedkontoret,” siger Jens Stratmann.
Det gode hverdagsliv
Det gode hverdagsliv er et fælles mål for begge samarbejdsaftaler, fortæller Claus Krogh, kommunikations- og CSR-chef i Lidl Danmark:
”Vi er stolte over at indgå i dette meningsfulde samarbejde med Red Barnet og DGI, hvor vi sætter fokus på det gode hverdagsliv og sikrer lige adgang til fællesskabet for alle børn. Hos Lidl tror vi på at glæde og fællesskabet ikke kun bør være forbeholdt særlige lejligheder, men en integreret del af alles hverdag.”
Gennem partnerskabet med Red Barnet støtter Lidls kunder Red Barnets arbejde for at skabe positive fællesskaber, hvor børn og familier i udsatte positioner i Danmark kan opleve glæde og socialt samvær på for eksempel ferielejre og i oplevelsesklubber.
“I Red Barnet kæmper vi hver eneste dag for at skabe positive forandringer i børns liv. For at ingen børn skal vokse op med fattigdom, ensomhed og følelsen af at være udenfor. Vi er så glade for, at Lidl har valgt at bakke op om det arbejde. Samarbejdspartnere som Lidl er afgørende for, at vi kan være der for børnene,” siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær ved Red Barnet.
I de butikker, hvor kunderne kan vælge at donere til DGI, går donationen til at sikre, at børn fra økonomisk udsatte familier kan deltage i fællesskabet i idrætsforeninger på lige fod med deres jævnaldrende.
”Fritidsaktiviteter bliver ofte skåret fra, når familier med en stram økonomi er presset til at prioritere. Derfor er vi glade for samarbejdet med Lidl, hvor kunderne kan donere deres pant til Foreningsliv for alle, så endnu flere børn og unge kan få gode oplevelser med idræt og venner og mærke fællesskabet i en idrætsforening,” siger Jens Otto Størup, der er adm. direktør i DGI.
Med de to nye pant-partnerskaber på plads, ophører Lidls hidtidige samarbejde med Danske Hospitalsklovne, der har været pant-partner siden 2015.
”Vi sender en kæmpe tak til Danske Hospitalsklovnene for det gode samarbejde, vi har haft gennem årene. Klovnene udfører et uvurderligt stykke arbejde på landets hospitaler, og vi er stolte af at have bidraget hertil,” siger Jens Stratmann.
I 2023 donerede Lidls kunder knap 800.000 kr. ved at trykke på ’donér’-knappen.
Nøgleord
Kontakter
Gitte Bank de ThurahpresseansvarligRed Barnet
Tlf:21 55 20 45gbj@redbarnet.dkMorten ToftKommunikationskonsulentDGI
Tlf:24 83 52 23morten.toft@dgi.dkThomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl indtager Veri Center i Risskov, Aarhus16.5.2024 13:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl åbnede sin ottende butik i Aarhus, da de torsdag morgen slog dørene op for kunderne i Veri Center i Risskov. Efter en velbesøgt naboaften og tilsvarende åbningsmorgen, glæder nykåret butikschef Line Skov sig til at styre indkøbscenterets nyeste dagligvarebutik.
Lidl parat med åbningsdato for ny butik i Veri Centeret, Aarhus2.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl udvider tilstedeværelsen i Aarhus med dagligvarekædens ottende butik i byen, som den 16. maj åbner i Veri Centeret i Risskov. Kommende butikschef, Line Skov, glæder sig til at kæmpe om kundernes gunst med områdets andre dagligvarebutikker.
Lidl er kommet til Rødbyhavn18.4.2024 10:46:58 CEST | Pressemeddelelse
Glade smil og forårsstemning prægede torsdag morgen de mange fremmødte ved Lidls nye butik i Rødbyhavn. Dagen begyndte med smurte sandwich og kaffe før borgmester Holger Schou Rasmussen (A) klippede det røde bånd og slog dørene op til dagligvarekædens tredje butik på Lolland.
Lidl vinder B.T.s pristjek på 40 dagligvarer17.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er billigst at handle i Lidl. Det slår B.T. fast efter Lidl præsterede den billigste kurv på tværs af den danske dagligvarebranche. Pristjekket vurderer den samlede pris på 40 basisprodukter. Herunder blandt andet frugt og grønt, mejeri, brød og kød.
Lidl åbner sin første butik i Rødbyhavn11.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 18. april får Rødbyhavn endelig sin første Lidl, når dagligvarekæden åbner sin tredje butik på Lolland. I front for butikken står butikschef Mathias Kruse Petersen, som er født og opvokset i havnebyen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum