Coop Danmark A/S

Brugsen satser på Bededag trods tab af million-omsætning

Del

Da regeringen fjernede St. Bededag som helligdag, betød det ikke blot, at mange danskere mistede en fridag.

For Danmarks lokale dagligvarebutikker betød det tab af omsætning i millionklassen. For indtil i år var St. Bededag en af de helligdage, hvor kun de mindre butikker måtte holde åbent.

”Helligdagene er ekstremt vigtige for os, og dermed for overlevelsen af lokale dagligvarebutikker. Vi har beregnet, at det koster os et pænt millionbeløb i tabt omsætning, at de store butikker nu også må holde åbent på St. Bededag,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Dagli´Brugsen / Brugsen, der omfatter ca. 275 butikker over hele Danmark.

”Heldigvis er vi inde i en generelt positiv udvikling, hvor vi oplever en flot opbakning fra borgerne i de lokalsamfund, hvor vi er. Derfor har vi da også tænkt at holde fast i vores fejring af St. Bededag med tilbud på hveder – og andre gode dagligvarer – i dag,” siger Torben B. Andersen.

Sammen med de øvrige butikker i Coop Familien forventer Brugsen at sælge omkring tre millioner hveder i denne uge, svarende til halvanden hvede pr. medlem.

Yderligere information: Kædedirektør Torben B. Andersen, 2053 5274

Informationsdirektør Jens Juul Nielsen, 5159 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Ny direktør for Lobyco19.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lobyco, der siden Coop stiftede det i 2020, er blevet en international succes inden for digital markedsføring i detailhandelen, skifter direktør. Adm. direktør Jan Madsen, der er en af skaberne af selskabet, har valgt at stoppe. Han afløses af Ole Buch, der i dag er Chief Technology Officer (CTO) i selskabet. ”Vi ser et meget stort potentiale i såvel en fortsat international ekspansion samt en fortsat udvikling af vores egen Coop app, som markedets førende digitale kommunikationskanal,” siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen, Coop, der er bestyrelsesformand for Lobyco "Lobyco er et selskab, der i de seneste år har tiltrukket sig international opmærksomhed bl.a. fra en række kunder i flere dele af verden – og vi ser stor værdi i at videreudvikle Lobyco fremover,” siger Thor Skov Jørgensen. Coop appen slår løbende rekorder i brugen, hvor Coop netop har haft over en million transaktioner på én uge på selvbetjeningsplatformen, som kunderne i alle Coops kæder har taget særdeles godt imod.

Kvickly og SuperBrugsen i fornyet samarbejde med Disney om julens store samlealbum24.10.2024 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse

Fredag 25. oktober begynder salget af et nyt Disney samlealbum og udlevering af nye samlemærker i samtlige af Coops ca. 300 Kvickly og SuperBrugsen butikker. Igen i år vil man kunne samle hyggelige samlemærker med motiver og scener fra masser af Disneys største film – selv Vaiana 2 som først har premiere til november, har fundet vej til samlemærkerne. For hver 100 kr. man handler i Kvickly og SuperBrugsen frem til og med 23. december, får man en pakke med 3 samlemærker – som kommer i flere former, både med og uden glitter- og hologram-lignende effekt. I det 50 siders farvestrålende samlealbum er der plads til 100 forskellige samlemærker, der er opskrifter og masser af hyggelige opgaver. “Vi så sidste år, hvor mange børnefamilier, der fik en positiv oplevelse med dette hyggelige samleprojekt. Derfor er vi glade for, at det er lykkes igen i år at indgå et samarbejde med Disney,” siger marketingchef Annette Bramsen, Kvickly/SuperBrugsen. “Coops kundefokus og enestående eksekveringsevne va

365discount Hinnerup bygger om og får Normal som nabo8.10.2024 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse

365discount på Storegade 20 i Hinnerup bliver bygget om og udvidet til en større og mere tidssvarende butik. Ombygningen er så småt gået i gang, og den forventes af være færdig i slutningen af januar 2025. Butikken vil være lukket for kunder i fjorten dage i begyndelsen af januar. Butikschef Poul Bro Miltersen glæder sig til at slå dørene op til en forandret butik i det nye år, som vil give kunderne en forbedret indkøbsoplevelse. Han siger: ”Vi opgraderer butikkens indretning, og der kommer nyt inventar og nye kølemøbler. Sortimentet bliver udvidet med flere ferskvarer og mere frugt og grønt. Og så kommer der et selvbetjeningsområde, hvor man kan betale med både kort og Coops app.” Normal kommer til byen 365discount i Hinnerup får desuden ny nabo. I forbindelse med ombygningen bliver der plads til en Normal-butik ved siden af butikken, som åbner i løbet af foråret 2025.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye