Salget af økologi har stabiliseret sig
Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.
Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at den økologiske omsætning i 2023 har stabiliseret sig og nu ligger på 15,5 mia. kr. Målt i mængder er der dog tale om et lille fald på fire pct., men sammenlignet med 2022 er det positive takter.
”Det økologiske marked havde i starten af 2023 stadig udfordringer med en vis afventning og tilbageholdenhed blandt forbrugerne. Derfor vidner det samlede resultat om en meget stærk 2023 slutspurt for den økologiske afsætning. Det er ganske vist en nulvækst, men i lyset af de store prisforskelle mellem økologiske og konventionelle fødevarer, og de markante reduktioner i vareudbuddet på økologi, som kendetegnede begyndelsen af året, er det faktisk et positivt resultat,” siger Carsten Ahrenfeldt, som er markedschef i Økologisk Landsforening.
Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at den økologiske omsætning i 2023 stadig ligger over niveauet før corona, hvor væksten i det økologiske salg i detail steg markant. Den varegruppe, som er gået mest frem er økologiske grøntsager, der er steget med fem pct. – særligt tørrede grøntsager og bælgfrugter. I alt udgør grøntsager to-tredjedele af frugt og grønt omsætningen. Den varegruppe, der er gået mest tilbage, er økologisk kød med en tilbagegang på 14 pct. i forhold til 2022. Kilopriserne er i gennemsnit steget med tre pct. for de økologiske fødevarer.
Økologiens to store varegrupper er fortsat frugt og grønt, samt mejeri. Det økologiske frugt- og grøntsalg har i 2023 en omsætning på 5,7 mia. kroner, mens salget af økologiske mejeriprodukter ligger på 4,1 mia. kr.
Økologisk Landsforening har allerede nu en pejling på, hvordan første kvartal af 2024 ser ud for det økologiske salg i detail. Tal fra analysevirksomheden Kauza viser en lille vækst på 1,2 pct. i salget målt i værdi af økologiske fødevarer i detail.
”Det slår dermed også gode takter an for udviklingen her i 2024. Markedet skal nok returnere til positive vækstrater, når de større samfundsøkonomiske udfordringer som inflation, stagnation og renteudvikling er kommet under kontrol. Både resultaterne fra 2023 og vores dialoger med markedets aktører peger på, at vi i år samlet set kan forvente fremgang,” siger Carsten Ahrenfeldt.
Kontakter
Vivienne KallmeyerPressemedarbejder
Tlf:+4525429302vk@okologi.dkCarsten AhrenfeldtØkologisk Landsforening
Tlf:52159107Tlf:52159107caa@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Gratis blomsterfrø: Hjælp de vilde bier30.4.2024 10:41:19 CEST | Pressemeddelelse
De vilde bier har brug for hjælp- og du kan hjælpe til. Økologisk Landsforening uddeler søndag d. 5. maj 32.000 gratis frøblomsterposer i alle Føtex og Bilka butikker
Pressekommentar vedrørende aftale om Grøn Fond15.4.2024 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Aftale om Grøn Fond skal også fremme økologi i Danmark.
Økodag®: Køer på græs kan være fortid14.4.2024 07:00:06 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det Økodag og de økologiske køer kommer på græs, mens flere tusinde voksne og børn ser på og er med til at fejre dyrevelfærden i det økologiske landbrug. Men det kan være fortid, hvis ikke økologiens fordele bliver medregnet i Svarer-udvalgets CO2-modeller.
Økodag ® på søndag: Vær med til at fejre 20-års jubilæum10.4.2024 13:51:31 CEST | Pressemeddelelse
Vidste du, at køerne kan huske glæden ved at komme på græs? I år fejrer vi, at Økodag siden 2005 har givet mulighed for at danskere over hele landet kan opleve glæden ved køer, der springer på græs.
Ny statistik: Det økologiske areal er blevet mindre2.4.2024 14:49:38 CEST | Pressemeddelelse
Det økologiske areal er faldet fra 11,7 % til 11,4 % af det samlede produktionsareal i Danmark. Det viser den årlige opgørelse over alle danske økologiske bedrifter i 2023, som Landbrugsstyrelsen laver. Det giver blod på tanden, siger ny forperson for Økologisk Landsforening
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum