Socialpædagogerne

Politisk aftale sætter god retning for det specialiserede socialområde

Del

Regeringen har sammen med flere partier landet en politisk aftale om en reform af det specialiserede socialområde. Aftalen udspringer af samarbejdsforummet Sammen om Handicap, som Socialpædagogerne har været en del af. Hos Socialpædagogerne mener formand, Benny Andersen, at aftalen lægger nogle gode og vigtige spor for socialområdet.

I dag kunne regeringen sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre præsentere en ny aftale om en reform af det specialiserede socialområde. Aftalen udspringer af drøftelser, som Socialpædagogerne har været en del af i samarbejdsforummet Sammen om Handicap.

Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, har siddet med ved bordet i Sammen om Handicap. Han er rigtigt godt tilfreds med den politiske aftale, som han mener, vil give området et kvalitetsløft. Han fremhæver blandt andet, at aftalen tager de første skridt til at stille uddannelseskrav til personalet på socialområdet.

”Vi synes, at aftalen lægger nogle gode og vigtige spor for det specialiserede socialområde. Det er første gang i årtier, at der kommer en samlet aftale for hele det specialiserede socialområde. Det er der i den grad brug for. For første gang har vi en politisk aftale, hvor det tydeligt fremgår, at det er den socialpædagogiske faglighed, som er kernefagligheden på sociale tilbud – og også skal være det i fremtiden. Der er for mange tilbud, hvor det halter med den faglige kvalitet. Der er alt for mange ufaglærte og for få uddannede socialpædagoger. Med aftalen begynder vi med at sætte fokus på behovet for et uddannelseskrav, der sikrer høj socialpædagogisk faglighed på de sikrede tilbud. Det er steder, som rummer nogle af de allermest udsatte og udfordrede borgere. Det, synes vi, er et godt og vigtigt sted at starte. For vi ved, at det ser rigtig grelt ud på nogle af tilbuddene,” siger Benny Andersen.

I dag har under halvdelen af medarbejderne på hele det specialiserede socialområde en socialpædagogisk uddannelse. Samtidig kommer der stadig flere ufaglærte til. Det er på trods af, at undersøgelser viser, at borgerne trives og klarer sig bedre på botilbud med højere andel socialpædagoger.

Specialeplan bliver indført i denne regeringsperiode

Socialpædagogerne har i mange år arbejdet for at få en national specialeplan. En sådan plan skal sikre en opbygning og udvikling af specialiserede faglige miljøer på socialområdet. Og den skal sikre, at borgere på det højt specialiserede område kan få den rette faglige støtte, uanset hvor i landet de bor.

Derfor glæder Benny Andersen sig også over, at regeringen og partierne bag aftalen er blevet enige om at indføre en specialeplan på det specialiserede socialområde.

”Vi er rigtig godt tilfredse med, at der som del af aftalen bliver indført en specialeplan i denne regeringsperiode. Det har vi arbejdet for i mange år. Der er brug for at styrke indsatsen over for mennesker med svære og komplekse handicap og sikre, at de får den rette faglige støtte. Det handler grundlæggende om at skabe livskvalitet og gøre op med ulighed i livsmuligheder,” siger han.

Pressekontakt:

Niels Søndergaard

Tlf. 23 69 18 99

nis@sl.dk

Nøgleord

Om Socialpædagogerne

Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.

Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne

Fortsat fald i ansøgere kalder på en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse15.3.2024 15:45:07 CET | Pressemeddelelse

Antallet af ansøgninger til pædagoguddannelsen fortsætter med at falde, viser dagens tal for kvote 2-ansøgninger. Det kalder på en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse, som kan tiltrække flere unge til blandt andet den socialpædagogiske retning på uddannelsen. Tilstrækkelig faglighed på socialområdet er afgørende for kvaliteten i indsatsen til mennesker med handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne.

Socialpædagogernes formand: Ny overenskomstaftale er ’virkelig god’ for regionalt ansatte socialpædagoger20.2.2024 12:26:04 CET | Pressemeddelelse

Tirsdag morgen landede en aftale mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet om en ny overenskomst for landets regionalt ansatte medarbejdere. Det er en virkelig god aftale, fortæller Socialpædagogernes formand, Benny Andersen. Han forhandler for socialpædagoger på det regionale område, som blandt andet arbejder på højt specialiserede botilbud, psykiatriske afdelinger og sikrede institutioner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye