Benny Andersen valgt som præsident for socialpædagogernes internationale organisation
Socialpædagogernes formand er genvalgt som præsident for AIEJI, der er socialpædagogernes internationale organisation.

Socialpædagogernes internationale organisation AIEJI har på en generalforsamling i København genvalgt Benny Andersen, Socialpædagogernes formand, som præsident de næste fire år.
”Det er en utroligt stor ære igen at få lov til at stå i spidsen for AIEJI og verdens socialpædagoger. Hver dag gør socialpædagoger på tværs af kontinenter og landegrænser en forskel for mennesker med komplekse handicaps, psykiske lidelser, udsatte børn, unge og voksne. De næste fire år vil jeg arbejde for, at vores fag og profession får bedre vilkår til at gøre netop det,” siger Benny Andersen.
AIEJI – International Association of Social Educators – er en international organisation for socialpædagoger og deres nationale organisationer, der arbejder for at udvikle professionen og dens praksis. Dette for at styrke indsatsen til sårbare og udsatte mennesker i de enkelte medlemslande såvel som globalt.
Globalt fagligt fællesskab
At blive genvalgt som AIEJI-præsident for en verdensomspændende organisation har desuden en særlig betydning lige i år, hvor verden er præget af konflikt, krig og krise, tilføjer Benny Andersen:
”I en tid, hvor værdier om fællesskab og demokrati er under pres, er det en særlig stor ære at repræsentere et internationalt fællesskab, som forener lande fra hele verden med respekt for hinandens forskelligheder og med fokus på det, som samler os”.
Hvert fjerde år afholder AIEJI verdenskongres, som denne gang foregår i København fra den 19. til 22. maj. Her er over 500 deltagere fra 31 nationer samlet til faglige workshops og oplæg fra internationalt anerkendte eksperter.
Benny Andersen har været præsident for AIEJI siden 2005. Og formand for Socialpædagogernes siden 2010.
Kontakter
Sarah PiilPresserådgiver
Tlf:+45 61 68 98 54spi@sl.dkLinks
AIEJI – International Association of Social Educators – er en international organisation for socialpædagoger og deres nationale organisationer, der arbejder for at udvikle professionen og dens praksis. Dette for at styrke indsatsen til sårbare og udsatte mennesker i det enkelte medlemslande såvel som globalt.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Socialpædagogernes formand: Superstærk aftale om samlet 10-årsplan for psykiatrien19.5.2025 12:48:57 CEST | Pressemeddelelse
Det er en virkelig vigtig og superstærk bred aftale for psykiatrien, som i dag blev præsenteret. Det mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, som blandt andet fremhæver styrkelsen af socialpsykiatrien og bedre sammenhæng til sygehuspsykiatrien som helt afgørende.
Socialpædagogerne: Værdighedsreform skal give de mest udsatte en ny chance i livet16.5.2025 11:48:46 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til en værdighedsreform bliver positivt modtaget hos fagforeningen Socialpædagogerne. Her mener formand Benny Andersen, at udspillet peger i en god retning, som kan give landets mest udsatte mennesker en ny chance i livet.
Socialpædagoger stemmer stort ja til nye private overenskomster9.4.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Socialpædagoger på private botilbud og opholdssteder har fået ny overenskomst, som blandt andet sikrer dem årlige lønforhandlinger og giver bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, er tilfreds med det store ja ved afstemningen om aftalen, hvor 73 procent har vendt tommelfingeren op.
Socialpædagogernes formand: Superstærkt udspil til psykiatriplan fra regeringen8.4.2025 13:58:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er et superstærkt udspil, som regeringen tirsdag fremlagde for en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Det mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, som især hæfter sig ved et stort og tiltrængt uddannelsesløft til socialpsykiatrien.
Ny uddannelse til socialpædagoger: Det er en epokegørende aftale med kæmpe potentiale26.3.2025 13:59:52 CET | Pressemeddelelse
Der kommer en ny og langt bedre uddannelse til socialpædagog. Det står klart, efter at den nye reform af professionsuddannelserne i dag blev præsenteret af et bredt politisk flertal. Ifølge Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, vil reformen betyde et kæmpe kvalitetsløft af socialområdet til gavn for landets mest udsatte og sårbare borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum