Ny vikingeudstilling på Nationalmuseet bliver iscenesat af Kasper Holten
Nationalmuseet har lånt Det Kongelige Teaters Kasper Holten som instruktør på ny spektakulær udstilling om vikingernes stærke kvinder. “Vølvens varsel” åbner 27. juni 2024.
![](/data/images/public/13560498/13813111/d4b1483f-8099-4e40-b08b-0f085999bbe9-w_720.png)
”Vølvens varsel – Vikingerne og verdens undergang” bliver en udstilling, som ikke ligner nogen andre udstillinger i Nationalmuseets historie. Det slår Rane Willerslev og Kasper Holten fast. Sammen har de en vision om at forene nye videnskabelige opdagelser, sanselige fortællelag og en storslået scenografi til en oplevelse centreret om vikingernes magtfuld spåkone, Vølven.
”Vi er vant til at tænke på, hvad vikingerne var – men sjældent hvem de var, og hvad de tænkte. I denne her udstilling spejler vi os i vikingernes forsøg på at forstå deres plads i verden – med hjælp fra Vølven. Derigennem får vi forhåbentlig en forståelse for, at andre mennesker i andre tider ikke oplever verden, som vi selv gør. Det er en afgørende indsigt at have med for at navigere i verden som moderne menneske”, siger direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev.
”Jeg var fyr og flamme, da Rane spurgte mig for et par år siden – for jeg elsker at fortælle historier, og det var en spændende udfordring at gøre det i disse rammer. Normalt fortæller jeg jo opdigtede historier, men at få vikingetidens stærke kvinde, Vølven, til at tale direkte til os i dag, det var en vild udfordring, og det har været en fascinerende rejse at lære af Nationalmuseets dygtige eksperter for så at forsøge at gøre det levende med teatrets virkemidler”, siger Kasper Holten, der til daglig er teaterchef på Det Kongelige Teater og er en af Danmarks mest efterspurgte sceneinstruktører med opgaver bag sig på de største scener i hele verden.
Vikingernes stærke kvinder
Vølverne er både kvindelige kultledere og en tilbagevendende mytologisk figur. Og selvom de fleste måske tænker på mændenes togter, når tankerne falder på vikingetiden, var det vølverne, som besad så stærke kræfter, at selv gudernes konge Odin kunne have brug for deres hjælp og råd.
Udstillingen åbner et univers for gæsten, hvor man lærer om vølverne i vikingetiden, deres funktion, deres historier og hvem de var. For vølvekvinderne var indflydelsesrige og frygtede, og de spillede en overraskende vigtig rolle for vikingerne i deres forsøg på at forstå verden omkring sig og deres egen skæbne. Selv Harald Blåtand, der indførte kristendommen i Danmark, ser ud til at have søgt vølvers råd.
I udstillingen bliver vi ført ind i vikingernes verdenssyn og deres tanker om, hvem de selv er. Tanker vi ellers kan fristes til at tro kun har været forbeholdt mennesker i moderne tider.
”Mennesket har altid forsøgt at forstå verden og sin egen eksistens, og til det har vi igennem alle tider tilkaldt hjælp. Hos shamaner, i religionen, i selvhjælpsbøger, hos psykologen, google eller ChatGPT. Vikingerne gik til Vølven” siger Rane Willerslev.
Verdens undergang
Udstillingen indledes med en rejse, hvor gæsten træder i overguden Odins fodspor, når vi møder vølven, der taler direkte til os.
Vølven fortæller Odin, og os gæster i udstillingen, historien om Ragnarok: det er en historie om en verden, hvor mennesket er dybt afhængige af naturen omkring sig. Det er en historie om angsten for, hvad der vil ske, hvis kaos slippes løs i verden – eller hvis vi turde slippe kaos løs inde i os selv. Forhåbentlig bringer denne rejse os på én gang tættere på vikingerne – og får os til at se os selv i spejlet.
Kasper Holten har iscenesat udstillingen i scenografi af Steffen Aarfing. Sammen er de to kendt for at have skabt operaopsætninger over hele verden, herunder bl.a. en rost opsætning af operaen ”Ragnarok” på Det Kongelige Teater. Marie Carsten Pedersen fra Zetland har medvirket som udstillingens dramaturg, og arkæolog og museumsinspektør Peter Pentz samt udstillingsredaktør Mette Boritz fra Nationalmuseet har været det faglige team bag udstillingen.
Highlight-genstandene i Vølvens varsel:
Udstillingen rummer en række highlightgenstande, som den nyeste forskning har nyfortolket.
Et stykke af Vølvens smil
Indimellem gøres arkæologiske fund, der er helt ud over det sædvanlige. Det gælder den meget usædvanlig kvindegrav fra vikingetiden fundet ved ringborgen ”Fyrkat” ved Hobro. Blandt de omtrent 30 grave på stedet adskiller den sig ved mystiske gravgaver – blandt andet en metalstav og frø fra den euforiserende bulmeurt. I Vølvens varsel udstilles blandt andet et stykke af kvindens mund. Nationalmuseets forskere antager, at hun var en kongelig vølve fra selveste Harald Blåtands følge.
Vølvens amulet - Nordens fineste guldkrucifiks
En fredag i marts 2016 gjorde en dansker et interessant fund ved en kirke på Fyn. Mulden gemte på et lille hængesmykke af guld på 4,1 cm. På smykket figurerer en mand med udstrakte arme ligesom Kristus på korset. Det viste sig at være et krucifiks fra 900-tallet. De kristne krucifikser dukkede op i Danmark i samme århundrede som kristendommen formelt blev indført af Harald Blåtand. For vikingerne var krucifikset nok blot endnu en amulet, der kunne føjes til de mange andre. Arkæologer har udgravet en grav på Als, der har mange fællestræk med Fyrkat-vølvens, hvor den døde kvinde havde både et krucifiks og en Thorshammer i sin grav.
Fenrisulven
Ulven er i ”Vølvens Spådom” en destruktiv kraft i skildringen af Ragnarok. I udstillingen kan man se hovedet fra en spektakulær dragtnål af høj kunstnerisk kvalitet, som forestiller Fenrisulven med Tyrs hånd i munden. Han ofrede sin hånd for at få ulven lænket, ved Ragnarok slipper Fenris dog løs og sluger selveste Odin.
Vølvens skat
På en mark ved Lille Karleby på Sjælland nedgravede en viking for lidt over 1000 år siden en helt unik skat – som ikke ligner mange andre skatte fra vikingetiden. Skatten indeholder 392 genstande, bl.a. sølvbægre, en stor dragtnål, en sølvarmring og et stort dragtspænde af bronze. Men det helt usædvanlige er de 53 amuletter, 300 glasperler, rav, bjergkrystal og en flettet sølvkæde. Det får forskerne til at spekulere over, om skatten har tilhørt en vølve og haft en rituel funktion.
Tak for generøs støtte
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Augustinus Fonden
Nøgleord
Kontakter
Karen Torp-PedersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 41 20 60 96ktp@natmus.dkBilleder
![](/data/images/public/13560498/13813111/3e8c22c5-67be-4abc-afb0-b3e09e947668-w_240.png)
![](/data/images/public/13560498/13813111/d358890d-90b6-4568-b253-9df9ba61f02f-w_240.png)
![Hånden i ulvens gab henviser til fortællingen om Fenrisulven. Den bed guden Tyrs hånd af, da guderne ville binde den, og kæden blev strammet.](/data/images/public/13560498/13813111/6ea1884d-2bb6-4441-85b9-bd162d943b12-w_240.jpg)
![Kvindefigur af sølv, som kan være gudeninden Freja. Kvinden river sig i håret, der er bundet op i to knuder. Motivet har rod i 500-tallets billeder af byzantinske kejserinder, men fik sit eget udtryk på nordiske smykker fra den sene jernalder og vikingetid. Hårrivningen kan være et billede på tab og sorg, men måske også på vrede.](/data/images/public/13560498/13813111/a2d5bca7-83a6-4433-a2d1-08299862baa5-w_240.jpg)
![Ordet vølve betyder stavbærer. Sådanne stave er fundet i grave, der tolkes som vølvegrave. Andre tolker stavene som stegespid eller piske. Formen på stavene ligner en håndten, et redskab man brugte til at spinde garn. Stavene er fra 800-900 tallet.](/data/images/public/13560498/13813111/cdab7b8a-a758-4e17-bb8e-24296b5731ab-w_240.jpg)
![Thors hammer er en af vikingetidens mest almindelige amuletter. Når de findes i grave, drejer det sig næsten udelukkende om kvindegrave. I mytologien beskrives et bryllupsritual, hvor Thors hammer bliver lagt i skødet på bruden og hammeren er formentlig et frugtbarhedssymbol.](/data/images/public/13560498/13813111/e04521c6-58d1-4228-a837-e016caabec9e-w_240.jpg)
![Skibet Nagelfar, lavet af døde mænds negle, vil stævne ud fra dødsriget og med de døde mænd ved årerne sætte kursen mod Ragnaroks slagmark.](/data/images/public/13560498/13813111/52575109-9493-4bf4-a8f4-8f199d4624fe-w_240.jpg)
![Ordet vølve betyder stavbærer. Sådanne stave er fundet i grave, der tolkes som vølvegrave. Andre tolker stavene som stegespid eller piske. Formen på stavene ligner en håndten, et redskab man brugte til at spinde garn. Stavene er fra 800-900 tallet.](/data/images/public/13560498/13813111/70fe57b6-d2b1-4489-a5f0-4e71f5701406-w_240.jpg)
![I den nordiske mytologi er valkyrierne de kvinder, der samler de faldne kvinder op på slagmarken og bringer dem til valhal.](/data/images/public/13560498/13813111/a9c656f0-1617-40f2-9931-096fe95156c4-w_240.jpg)
![Ved vølvens hoved fandt man et spænde i form af en dåse. Bunden manglede og spændet vendt om, så det fungerede som en lille skål. På skålens inderside fandtes rester af blyhvidt, et farvepigment. I oldtiden brugte man b.la. blyhvidt som ansigtsmaling, men pigmentet kan også være en rest fra dåsespændets fremstilling. Spændet stammer oprindelig fra Gotland](/data/images/public/13560498/13813111/1e8ddf62-e625-47a3-9737-62153f8903b0-w_240.png)
![En fredag i marts 2016 gjorde en dansker et interessant fund ved en kirke på Fyn. Mulden gemte på et lille hængesmykke af guld på 4,1 cm. På smykket figurerer en mand med udstrakte arme ligesom Kristus på korset. Det viste sig at være et krucifiks fra 900-tallet. De kristne krucifikser dukkede op i Danmark i samme århundrede som kristendommen formelt blev indført af Harald Blåtand. For vikingerne var krucifikset nok blot endnu en amulet, der kunne føjes til de mange andre. Arkæologer har udgravet en grav på Als, der har mange fællestræk med Fyrkat-vølvens, hvor den døde kvinde havde både et krucifiks og en Thorshammer i sin grav.](/data/images/public/13560498/13813111/6125fe6d-60ff-48e5-a3fd-f276970169df-w_240.png)
![Hængesmykke med ansigt. Hænderne griber fat under øjnene og munden er åben som i et skrig. Måske viser smykket et fortvivlet menneske. Det kan også forestille en maske båret under religiøse eller rituelle handlinger, eller en person som er i trance.](/data/images/public/13560498/13813111/62c1b565-4171-4e28-a655-d22e63ca60ae-w_240.png)
![På billedet her ses en jordklump og et røntgenbillede, hvori man kan skimte en række tænder. Det er vølvens mund! Nationalmuseets forskere antager, at hun var en kongelig vølve fra selveste Harald Blåtands følge.](/data/images/public/13560498/13813111/9e0ff618-2e7e-4f9b-b3f6-11e1abc4b873-w_240.jpg)
![46 perler og 8 mønter samlet i en halskæde. Mønterne stammer fra Centralasien, og Mellemøsten. Perlerne af glas, karneol og bjergkrystal kommer nok også fra Orienten. I grave tolket som vølvegrave findes ofte ting, der kommer fra fjerne lande eller som var gamle. Tingene gav status, og viste at bæreren havde adgang til gammel viden og besad kendskab til kundskab fra ukendte egne. Øster Halne, Jylland. 800-825](/data/images/public/13560498/13813111/62333476-6a19-49dc-b56d-104267598096-w_240.jpg)
Vedhæftede filer
Links
Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet
H. M. Dronning Margrethe åbner ny vikingeudstilling på Nationalmuseet19.6.2024 14:34:50 CEST | Pressemeddelelse
Nationalmuseet har lånt Det Kongelige Teaters Kasper Holten som instruktør på ny spektakulær udstilling om vikingernes stærke kvinde, vølven. H. M. Dronning Margrethe åbner udstillingen 26. juni kl. 15.00.
New Viking exhibition at the National Museum of Denmark15.5.2024 15:05:31 CEST | Pressemeddelelse
The National Museum of Denmark has the loan of Kasper Holten from the Royal Theatre to direct a new, spectacular exhibition about the strong women of the Viking Age. “The Viking Sorceress” opens on the 27th of June 2024.
Tour the History of Denmark with the National Museum of Denmark and D-A-D6.3.2024 14:52:18 CET | Pressemeddelelse
The exhibition Denmark After Dark take visitors back to the 1980s, when a rock-star-dream came true and D-A-D was born.
På tour i Danmarkshistorien med Nationalmuseet og D-A-D5.3.2024 12:40:54 CET | Pressemeddelelse
Udstillingen “Danmark After Dark” tager gæsten tilbage til 1980’erne, hvor en rockstjernedrøm blev til bandet D-A-D. Udstillingen er åbnet kan opleves indtil 1. september 2024.
På tour i Danmarkshistorien med Nationalmuseet og D-A-D18.1.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udstillingen “Danmark After Dark” tager gæsten tilbage til 1980’erne, hvor en rockstjernedrøm blev til bandet D-A-D. Udstillingen åbner 3. marts 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum