Center Denmark bliver central aktør i digitalt forsyningspartnerskab
Center Denmark er nu formelt en del af regeringens nye Forsyningsdigitaliseringsprogram, der fokuserer på dataanvendelse og digitalisering som afgørende elementer i den grønne omstilling af forsyningssektoren.
Center Denmark er specialister i indsamling og udstilling af forsyningsdata og fungerer som en samarbejdsplatform mellem universiteter, forsyningsselskaber og virksomheder.
”Vi er superglade for invitationen og ser frem til at bidrage til Forsyningsdigitaliseringsprogrammet med den viden om indsamling og udstilling af forsyningsdata, vi har opbygget over de seneste år. Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi får data i spil til understøttelse af forskningen og udvikling af digitale teknologier til forsyningssektoren,” fortæller direktør i Center Denmark, Søren Skov Bording.
Forsyningsdigitaliseringsprogrammet er en del af regeringens digitaliseringsstrategi og skal sikre, at Danmark har en sammenhængende og digital forsyningssektor. Programmet skal bl.a. munde ud i en struktureret og systematisk indsamling og behandling af data på tværs af forsyningssektoren.
En mere sammenhængende forsyningssektor
Ét af de væsentligste fundamenter for overgangen til grøn energi er, at vores forsyningssektor undergår mere og bedre digitalisering, og at data bliver mere tilgængeligt. På tværs af forsyningssektoren er der behov for bedre adgang til at analysere forbrugs- og forsyningsdata. Især den tværsektorielle tilgang til dataindsamling er essentiel. Søren Beltofte, Vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, bekræfter, at forsyningsdata bliver en drivkraft i den grønne omstilling, og tilføjer: “Vi glæder os til samarbejdet med forsyningssektoren og med virksomheder, der kan bygge nye, kloge løsninger med forsyningsdata”.
Forsyningsdigitaliseringsprogrammet imødekommer forsyningssektorens behov for dybere indsigt i udviklingspotentialer og ventes at fremme omstillingen til en både mere robust, fleksibel og bæredygtig forsyning i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Direktør, Søren Skov Bording
Telefon: +45 23 40 86 12
E-mail: soren@centerdenmark.com
www.centerdenmark.com
Om Center Denmark
Center Denmark er en nonprofitorganisation, der arbejder på at facilitere og accelerere den grønne omstilling gennem digitalisering og sektorkobling - og derved frigøre fleksibilitetspotentialer ved at udnytte digitale muligheder på alle niveauer på tværs af forsyningsarter.
Følg pressemeddelelser fra Center Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center Denmark
Ny alliance i digitaliseringen af fjernvarmesektoren: HeatSync og Forsyningsdigitaliseringsprogrammet formaliserer samarbejdet31.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
EUDP-Projektet HeatSync og regeringens Forsyningsdigitaliseringsprogram har indgået et formelt samarbejde om at etablere en fælles datamodel til fjernvarmesektoren. Datamodellen kan potentielt danne grundlaget for en ny branchestandard for, hvordan fjernvarmeselskaber kan dele data med både deres forbrugere og leverandører til brug for f.eks. driftsoptimering. Samarbejdet markerer et vigtigt skridt i digitaliseringen af fjernvarmesektoren til gavn for både klimaet og branchen.
Digitaliseringsministeren besøger Center Denmark til dialog om fremtidens digitale forsyningssektor24.5.2024 16:16:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. maj bød Center Denmark Digitaliseringsminister Marie Bjerre velkommen til en dialog om fremtidens digitaliserede forsyningsektor. På dagsordenen var de udfordringer, vores forsyningssektor står overfor, samt de omfattende uforløste potentialer, digitalisering og databrug kan resultere i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum