Luftforurening ved lufthavne kan nemt og billigt minimeres
En ny undersøgelse viser betydelig luftforurening omkring Københavns Lufthavn Kastrup.
Rådet for Grøn Omstilling er bekymret over resultaterne og vil have politikerne til at sikre renere flybrændstoffer, for både at mindske klimabelastning og luftforurening.

Området omkring Københavns Lufthavn Kastrup er ligeså forurenet med ultrafine partikler som den mest forurenede gade i København, H.C. Andersens Boulevard. Det viser en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, bestilt af Miljøministeriet.
”Luftforureningen omkring Københavns Lufthavn er høj og på niveau med de mest trafikerede gader i København. Heldigvis har vi mulighed for at sænke luftforureningen markant ved at sikre brug af renere flybrændstoffer, til gavn for naboer til lufthavnen,” siger Jeppe Juul Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling.
Han påpeger at man med allerede kendt teknologi kan sikre renere flybrændstoffer, der ved at minimere det såkaldte aromatiske indhold og svovl, kan få en markant renere forbrænding, hvilket vil sikre betydeligt færre ultrafine partikler fra udstødningen. Dette har også stor betydning for flyenes klimabelastning, fordi partiklerne forårsager kondensstriber, der har en stor klimaeffekt.
”For at sænke klimabelastningen ved flyvning er det vigtigt at gå over til renere flybrændstoffer. Det er det absolut billigste klimatiltag, og det kan gennemføres ret hurtigt,” siger Jeppe Juul.
I forbindelse med indførslen af en passagerafgift pr. 1. januar 2025, skal en del af indtægterne investeres i grøn omstilling af luftfarten. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at en mindre del af disse midler bruges til at sikre renere flybrændstoffer.
”Med midler fra passagerafgiften har vi lige nu en unik mulighed for både at mindske klimabelastningen ved flyvning og nedbringe luftforureningen omkring lufthavne, hvilket sikrer bedre folkesundhed. Det er nu op til regeringen og folketinget at få det til at ske,” slutter Jeppe Juul.
Også Københavns Lufthavne bakker i Klimapartnerskabet for luftfarten op om renere flybrændstoffer af miljøhensyn.
Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig og bæredygtig omstilling af transportsektoren, både nationalt og i EU.
Kontakter
Jeppe JuulTransportpolitisk chefRådet for Grøn Omstilling
Tlf:33181948jeppe@rgo.dkLinks
Om os
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Nye forslag til en hurtigere elektrificering af lastbiler2.10.2025 12:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Mens Rådhuspladsen var omdannet til showroom for de mange forskellige slags el-lastbiler, der allerede findes på vejene i Danmark, kom miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling med en rækker forslag der skal medføre en hurtig elektrificering af lastbiler.
Mød gigantiske klimafrontløbere på Rådhuspladsen30.9.2025 16:16:47 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober kan københavnerne opleve et bredt udvalg af ellastbiler Volvo, Scania og Mercedes på Rådhuspladsen.
Fund af PFAS i byggevarer understreger behovet for at takle kemikalieudfordringen i byggeriet4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse finder fluorforbindelser, herunder specifikke PFAS-stoffer, i byggevarer, der kan købes i danske byggemarkeder. Det vidner om, at branchen står overfor en stor udfordring på vejen mod et cirkulært byggeri uden skadelige kemikalier
EU’s klimamål for 2040 er politisk vigtigt – men klimamæssigt utilstrækkeligt2.7.2025 13:28:32 CEST | Pressemeddelelse
Et 90 %-mål er et vigtigt skridt i den rigtige retning – men ikke tilstrækkeligt for klimaet, særligt når det kan opfyldes delvist med klimakreditter i stedet for national handling, pointerer Rådet for Grøn Omstilling.
Vi svigter fortsat havet – politikerne bør åbne værktøjskassen for godt havmiljø10.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De gældende mål for reduktioner i kvælstofudledning er sat for lavt til at redde havet. For at sikre god tilstand i havet, skal politikerne øge målet for kvælstofreduktioner, iværksætte akut-tiltag og benytte de værktøjer, der kræves for et hav i god tilstand. Ny rapport bringer en række anbefalinger til politikerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum