Hovedvejen ved Møldrup får ny asfalt
24.4.2024 07:51:52 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på fire kilometer af rute 13 ved Møldrup nord for Viborg fra onsdag 24. april og tre uger frem.

I dag går Vejdirektoratet i gang med at udskifte asfalt ved Møldrup nord for Viborg. Det sker på en fire kilometer lang strækning af Hovedvejen, der også er kendt som rute 13.
Arbejdet begynder her til morgen, hvor den nuværende asfalt skal affræses, hvilket foregår i dagtimerne, mens den resterende del af arbejdet af hensyn til trafikanterne hovedsageligt vil blive udført om aftenen og natten. Fræsearbejdet kommer til at vare to dage.
Vejdirektoratet forventer, at arbejdet vil tage i alt tre uger. Dog med det forbehold, at vejret nogle gange kan være årsag til mindre forsinkelser.
Sådan foregår arbejdet
Vejdirektoratet begynder med at affræse den gamle belægning. Herefter bliver der udlagt et nyt slidlag og til slut påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Bortset fra de første to dages fræsearbejde bliver arbejdet udført i aften- og nattimerne. Det sker på hverdage i tidsrummet fra kl. 18.00 til 6.00.
I aften- og nattetimerne vil omkørsel for alle biltyper ske via Skivevej/Løgstørvej.
I dagtimerne er strækningen åben for trafik som normalt, men med nedsat hastighed i situationer, hvor man skal køre på fræset overflade eller ved manglende striber.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Kirsten Guldbæk RoelsgaardIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 14kiro@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra begyndelsen af oktober2.10.2026 09:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard forud for anlæggelsen af Marselistunnelen fortsætter med mindre forbedring for trafikanterne.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang lørdag aften2.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aften den 3. oktober kl. 20 går Vejdirektoratet i gang med at udskifte fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet står på over den kommende måned, og kommer til at genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Tre nye støjskærme på vej langs E45 ved Aarhus1.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger nu yderligere tre støjskærme langs E45 Østjyske Motorvej ved Aarhus. De skal dæmpe trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger i Lyngby, Mundelstrup/Fårup og Ormslev Stationsby/Skibby.
Renovering af Kronprins Frederiks Bro betyder, at brofag ikke kan åbne1.10.2026 11:49:57 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende måned kan Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund ikke længere åbne for sejlende. Renoveringen, som Vejdirektoratet påbegyndte i august, går ind i en ny fase, hvor det er klapfagene, der skal udbedres. Det betyder, at broen den kommende måned er lukket for både biltrafik og sejlere.
Hver femte trafikdræbte i personbil havde ikke spændt sikkerhedsselen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
98 procent af de danske bilister bruger sikkerhedssele. Alligevel havde næsten hver femte, der blev dræbt i en personbil i 2025, ikke sele på. Det viser Vejdirektoratets seneste dødsulykkesrapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum