Regionerne overholdt budgetterne i 2023 trods stærkt stigende medicinudgifter
Stigende udgifter til medicin oversteg i 2023 de midler, som regionerne fik til at nedbringe ventelister. Det er dog lykkedes at overholde budgetterne for 2023, viser den samlede opgørelse over regionernes regnskaber.

Danmarks Statistik har offentliggjort regionernes regnskaber for 2023. Regnskaberne viser, at regionerne har overholdt sundhedsbudgetterne, til trods for at udgiftsstigningerne særligt til medicin blev større end forventet.
I 2023 steg regionernes udgifter til medicin med 1,7 mia. kr. Dermed er væksten alene i medicinudgifter mere end halvanden gang større end det beløb, som regionerne fik i akutplanen, der skal nedbringe ventetiden til bl.a. operationer.
Regionerne går samlet under den fastlagte ramme med cirka 160 mio. kr., altså ca. 1 promille ift. den aftalte ramme. Men det har krævet svære besparelser, og regionerne har været nødt til at tømme alle kasser, understreger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.
- Økonomisk set var 2023 et vanskeligt år for regionerne. Medicinudgifterne er aldrig før steget så meget. Samtidig har der været meget travlt på hospitalerne, hvor vi fortsat ser en stigning i antallet af patienter hvert år. Det har krævet hårde prioriteringer at få det hele til at gå op, siger Anders Kühnau.
Høj aktivitet trods opbremsning
Som følge af den ekstraordinære stigning i medicinudgifterne var der i løbet af året risiko for, at regionerne ville overskride den økonomiske ramme, som blev aftalt med regeringen. I henhold til budgetloven ville regionerne i så fald blive ramt af økonomiske sanktioner.
Derfor var det mod årets slutning nødvendigt at bremse op, hvilket kunne ses i aktiviteten på hospitalerne. Til trods for opbremsningen, blev der i 2023 foretaget over 70.000 flere operationer end året forinden, og indenfor kirurgien er aktiviteten steget med 3 procent ift. 2022.
Det er imidlertid nødvendigt at finde en løsning på de høje udgifter til medicin, hvis regionerne skal undgå endnu en opbremsning i 2024, pointerer Anders Kühnau.
- Regionerne har altid overholdt budgetterne, og det gjorde vi også i 2023, selvom vi var nødt til at vende hver en sten. Men medicinudgifterne ligger fortsat på et højt niveau og ser ikke ud til at falde. Hvis ikke der sker noget med de økonomiske rammer i 2024, risikerer vi, at der igen skal trædes på bremsen i slutningen af året, siger han.
Foruden overholdelsen af sundhedsbudgetterne overholdt regionerne også de aftalte rammer på anlægsområdet og på det regionale udviklingsområde.
Se regnskaber på Statistikbanken her
FAKTA:
- Regionerne har på sundhedsområdet haft driftsudgifter på 131,9 mia. kr. Det er cirka 160 mio. kr. under den aftalte ramme på 132,1 mia. kr.
- I økonomiaftalen for 2023 fik regionerne et driftsløft på samlet 1 mia. kr. til at dække et stigende antal patienter som følge af den demografiske udvikling.
- I aftalen om akutplan fik regionerne tilført 1,1 mia. i 2023 til afvikling af udskudt aktivitet. Der er i 2024 afsat 650 mio.
- Udgifterne til medicin er steget med 1,7 mia. kr. i 2023. Det skyldes især udgifterne til tilskudsmedicin, som steg med 1,4 mia. kr.
- Regionerne har i 2023 øget den kirurgiske aktivitet med 3 procent ift. 2022
- Der har i 2023 været 5 % flere akutte ambulante ophold end der var i 2019. Dertil kommer ca. 770.000 udredningsforløb i somatikken, hvilket er ca. 32.000 flere end i 2022.
- På de regionale udviklingsområder går regionerne samlet 4 mio. kr. under rammen.
- Samlet går regionerne ca. 909 mio. kr. under det aftalte niveau på anlægsområdet.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder

Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Nye nøgletal: Flere læger, sygeplejersker og socialrådgivere i hårdt presset psykiatri19.12.2025 10:15:04 CET | Pressemeddelelse
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er fortsat stigende, og regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Regionerne er dog lykkedes med at ansætte mere personale, og det er forudsætningen for bedring.
Regioner og praktiserende læger genoptager forhandlingerne16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Regioner og PLO vil i januar genoptage forhandlingerne om en etårig overenskomst for 2026.
Regionalvalget i tal26.11.2025 14:38:27 CET | Pressemeddelelse
Kort og godt: Få resultater fra regionalvalget 2025 i overskuelig form
Demokratiet vandt til regionalvalget 202519.11.2025 14:57:05 CET | Pressemeddelelse
Med en flot stemmeprocent til kommunal- og regionalvalget formår Danmark at bryde en nedadgående tendens for valgdeltagelsen i Europa. ”Jeg har ikke set den brudt før. Det er entydigt positivt. Demokratiet har vundet,” siger Kasper Møller Hansen, professor ved København Universitet.
Valgets betydning for Danske Regioner19.11.2025 07:29:37 CET | Pressemeddelelse
Fordelingen af mandater til bestyrelsen i Danske Regioner tegner sig nu efter regionalvalget den 18. november 2025. Den nye bestyrelse vælges formelt på et konstituerende bestyrelsesmøde i forbindelse med Regionernes Politiske Topmøde den 26. marts 2026, hvor der også vælges formand og næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum