STARKs digitale CO2-beregner er udvalgt som Børsen Bæredygtig Case 2024
24.4.2024 07:00:00 CEST | STARK | Pressemeddelelse
Hvert år fremhæver Børsen Bæredygtig en række innovative og grønne projekter fra dansk erhvervsliv. I år er STARKs projekt ’STARK KlimaLog’ blandt de udvalgte.

STARKs projekt ’STARK KlimaLog’ er udvalgt som Børsen Bæredygtig Case 2024. KlimaLog er en onlineplatform, hvor STARKs kunder med få klik kan få en samlet klimarapport over deres indkøb.
Børsen hylder med Børsen Bæredygtig Cases de virksomheder, som med konkrete projekter skubber til den grønne omstilling. Sammen med redaktionen er de indstillede projekter blevet vurderet af et advisory board, som er sammensat af en række stærke profiler fra erhvervslivet med erfaring inden for bæredygtighed og grøn omstilling.
- Vi er utroligt glade for, at vores arbejde med KlimaLog bliver anerkendt som Børsen Bæredygtig Case 2024. Vi vil være håndværkernes foretrukne partner i den grønne omstilling, og KlimaLog er et af de initiativer, som letter administrations- og dokumentationsbyrden i deres daglige arbejde, siger Christian Stokholm, direktør for Strategi- og Forretningsudvikling i STARK og fortsætter:
- Med KlimaLog skaber vi overblik, så håndværkerne nemt kan se CO2-udledningen for deres materialer. Det gør det nemmere for dem at vælge et grønnere alternativ. Og så er det også et incitament for vores leverandører til at udvikle materialer med mindre klimaaftryk.
Han tilføjer, at KlimaLog blot er ét eksempel på, hvordan virksomheden arbejder for at gøre byggeriet grønnere. STARK har blandt andet et rådgivningsteam på +300 uddannede bæredygtighedsambassadører, som står klar til at rådgive kunderne i forretninger landet over.
STARK Group har desuden tilsluttet sig FN’s Global Compact-principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at reducere emissionerne til 0 inden 2050.
Derudover har STARK Group tre gange i træk sikret sig den højeste udmærkelse - en platinplacering - i EcoVadis' globale bæredygtighedsvurdering og er dermed blandt top 1-procenten af de mere end 125.000 vurderede virksomheder.
Kontakter
Birgitte Møller-HeuerKommunikationsdirektør
Tlf:29326911birgitte.moeller-heuer@stark.dkBilleder
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 20.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK runder milepæl i Aarhus: Ny stor trælast tager form2.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Aarhus Syd har nået en vigtig milepæl. Der er netop afholdt rejsegilde for den omfattende ombygning, der samler to eksisterende forretninger, fordobler arealet og står færdig i sommeren 2027.
Cirkulære byggematerialer skal ud af nichemarkedet22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på cirkulære løsninger vokser, men manglende volumen, dokumentation og leveringssikkerhed bremser udbredelsen. Skal genbrug og genanvendelse blive en integreret del af byggeriet, skal løsningerne være tilgængelige og økonomisk realistiske for hele markedet, lyder det fra Kristian Fribo, kategorichef for bæredygtige materialer i Stark.
STARK åbner nyt nationalt distributionscenter: Skal holde byggeriet i gang28.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen.
Ny trælastdirektør skal stå i spidsen for en af STARKs største forretninger7.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Bo Jeppesen er ny trælastdirektør i STARK Glostrup. Udnævnelsen skal sikre fortsat udvikling i en forretning, der er en central leverandør til byggeriet i hovedstadsområdet.
STARK hylder dem, der bygger Smukfest, og bidrager selv til festen15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som officiel leverandør af rådgivning og byggematerialer er STARK allerede nu med til at gøre klar til Danmarks smukkeste festival - lige fra håndværksmæssige løsninger til hyldesten af de frivillige, der bygger festen op i Skanderborgs bøgeskov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
