FOA

Frederikshavn kommune overtager opgaver fra nødlidende privat plejefirma

Del

Det skaber en utryg hverdag for både borgere og ansatte, når små private plejefirmaer må opgive ævred, mener fagforeningen FOA

Frederikshavn Kommune har besluttet at overtage opgaver og en del af medarbejderne fra den private hjemmepleje-virksomhed Aktiv Hverdag. Beslutningen kommer efter, at ejeren af Aktiv Hverdag har meddelt kommunen, at virksomheden er nødlidende.

”Endnu engang må borgere opleve at skulle skifte leverandør af vigtig hjælp og pleje, samtidig med at de ansatte enten mister deres arbejde eller må omstille sig til at arbejde for et nyt selskab eller den kommunale hjemmepleje. Det er en dårlig situation for alle,” siger Thomas Enghausen, næstformand for fagforeningen FOA.

Han glæder sig dog over, at borgere og medarbejdere denne gang ved, hvad fremtiden bringer, idet Frederikshavn Kommune valgte at gribe ind og overtage opgaven, inden en eventuel mere dramatisk situation opstod.

”Men det er altid dramatisk for de borgere og medarbejdere, der oplever et pludseligt skift af leverandør eller arbejdsgiver, og vi har flere gange været vidne til, at det ender med at være kommunen, der må overtage og samle op efter de forskellige firmaer,” siger Thomas Enghausen.

Han oplyser, at FOA står klar med hjælp og rådgivning til de medarbejdere, der bliver virksomhedsoverdraget.

Frederikshavn Kommune har siden 2020 haft kontrakt med Aktiv Hverdag om, at de skal levere hjemmepleje til 750 borgere. Det udgør ca. 25 procent af de borgere, der er visiteret til hjemmepleje.

Nøgleord

Kontakter

Om FOA

FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.

Følg pressemeddelelser fra FOA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FOA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye