HK forbereder strejke mod populær biograf
25.4.2024 07:00:00 CEST | HK Privat | Pressemeddelelse
Efter et ønske fra medarbejderne i BIG BIO i Herlev har HK Privat igennem længere tid forsøgt at forhandle en overenskomst på plads for de ansatte i biografen. Efter to konfliktvarsler og en afvisning fra biografen peger det dog i retning af strejke.
1. maj og arbejdernes internationale kampdag ser lige nu ud til at blive markeret med en strejke mod BIG BIO i Herlev.
I mere end 6 måneder har HK Service Hovedstaden under HK Privat forsøgt at få BIG BIO i forhandlinger for at få de ansatte omfattet af en overenskomst. I samme periode har HK afsendt to konfliktvarsler mod BIG BIO, som undervejs også har afvist at forhandle.
Formand for HK Service Hovedstaden, René Knudsen, finder det respektløst overfor medarbejderne, at ledelsen ikke udviser nogen forhandlingsvilje.
- Biografens medarbejdere er unge mennesker i begyndelsen af arbejdslivet, som med rette kræver nogle ordnede vilkår, når de går på arbejde. Det har de brug for, men biografens ledelse møder desværre både os og medlemmerne med en direkte respektløshed over for medarbejdernes ønske. Det både undrer og overrasker mig, for det burde være i BIG BIO’s interesse at være en moderne arbejdsplads, som behandler medarbejderne med respekt, siger han.
Rene Knudsen opfordrer derfor BIG BIO til at komme til forhandlingsbordet.
- Stod det til mig, brugte vi energien på at få et godt samarbejde og en fornuftig overenskomst, frem for at forberede en strejke. Vi håber stadig på en forhandlingsmæssig løsning, for det fortjener de ansatte virkelig. Men med det, som BIG BIO møder os og medlemmerne med, så er vi efterhånden nødt til at sætte hårdt mod hårdt, siger han.
Nøgleord
Kontakter
René KnudsenFormand for HK Service Hovedstaden
Tlf:60202524rene.knudsen@hk.dk| HK Privat | Weidekampsgade 8 | +45 7011 4545 HK Privat er HK Danmarks største sektor med 90.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Ny undersøgelse peger på flere gevinster ved en stresspolitik på arbejdspladsen11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HK Privat efterlyser stresspolitikker på langt flere arbejdspladser.
Arbejdet er den primære årsag til stresssygemeldinger blandt privatansatte HK'ere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap hver 5. HK Privat-medlem har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. HK Privat efterlyser mere forebyggelse på arbejdspladserne.
HK Privat: Højesteretsdom efterlader hul i beskyttelsen af vikarer18.6.2026 13:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Principiel dom betyder, at medarbejdere fortsat kan være udsendt som vikarer hos samme virksomhed i flere år uden den beskyttelse, som fastansatte kolleger nyder godt af.
HK fælder Det Faglige Hus for CPR-sjusk: Skal betale 10.000 kr. til medlem21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har behandlet personoplysninger ulovligt, da de forsøgte at overflytte medlem fra HK A-kasse til Det Faglige Hus A-kasse. Medlemmet selv anede intet og har aldrig talt med Det Faglige Hus.
HK Privat lancerer lønkampagne: Flere skal rustes til at banke på chefens dør19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Privat er nu klar med en række ekstraordinære tilbud, der skal styrke medlemmerne i deres lønforhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum