P+, Pensionskassen for Akademikere

Mød den nye bestyrelse for P+

Del

Medlemmerne af P+ har ved en urafstemning valgt de fire personer, som skal repræsentere dem i pensionskassens bestyrelse.

Blandt de 11 kandidater, som var indstillet til bestyrelsesvalget i P+, har medlemmerne nu valgt de fire navne, som fremover skal repræsentere dem i bestyrelsen. Den digitale urafstemning forløb over to uger og udløb mandag 22. april kl. 23.59.

9.253 medlemmer har stemt, og resultatet er, at Katrine Ehnhuus, Helle Munk Ravnborg, David Lando og Peter Falkenham er valgt til bestyrelsen. Den nye bestyrelse konstituerer sig ved deres første møde i starten af maj.

Den nye formand for P+, Lars Bo Bertram, er indstillet af Djøf og IDA og blev valgt på generalforsamlingen. Han ser frem til at tage hul på samarbejdet med den nye bestyrelse.

”Jeg glæder mig til samarbejdet med den nye bestyrelse og til at gøre en indsats for pensionskassens 114.000 medlemmer. P+ skal være akademikernes naturlige valg, og en af de ting, vi helt sikkert kommer til at arbejde med, er at øge medlemstilfredsheden endnu mere,” siger Lars Bo Bertram.

 

Bestyrelsen tiltræder med virkning fra dags dato og består af:

  • Lars Bo Bertram, formand
  • Johanne Legarth Nordmann (udpeget af Djøf)
  • Aske Nydam Guldberg (udpeget af IDA)
  • Katrine Ehnhuus (medlemsvalgt)
  • Helle Munk Ravnborg (medlemsvalgt)
  • David Lando (medlemsvalgt)
  • Peter Falkenham (medlemsvalgt)

Se hele resultatet af urafstemningen her:

Kandidat 

Stemmetal

 Katrine Ehnhuus

4.110

 Helle Munk Ravnborg

3.844

 David Lando

3.801

 Peter Falkenham

3.307

 Amanda Koefoed Simonsen

2.423

 Anders Lyngaa Kristoffersen

2.336

 Marie Aasøe

2.252

 Rósa Vikingsdóttir

1.910

 Poul Houman Andersen

1.858

 Andreas Munch Møller

1.362

 William Lim

 884

 

Om P+’s bestyrelse
Pensionskassens bestyrelse sidder for en treårig periode og udgøres af en formand og seks bestyrelsesmedlemmer.
Formanden er udpeget på baggrund af en indstilling fra Djøf og IDA, ligesom to af de øvrige bestyrelsesmedlemmer er udpeget af henholdsvis Djøf og IDA. De resterende fire bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt pensionskassens medlemmerne på generalforsamlingen eller ved urafstemning.
I samarbejde med direktionen er bestyrelsen ansvarlig for den overordnede ledelse af P+ og sørger for, at pensionskassens formål opfyldes i overensstemmelse med lovgivningen samt P+’s vedtægt og regulativer.

Kontakter

Om P+

P+ er pensionskasse for akademikere. Vi er over 110.000 medlemmer, der ejer P+, og vi har tilsammen 140 mia. kr. Det gør os til et af Danmarks 10 største pensionsselskaber.

Følg pressemeddelelser fra P+, Pensionskassen for Akademikere

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra P+, Pensionskassen for Akademikere

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye