P+ når nye milepæle i arbejdet med samfundsansvar
P+ har halveret CO2-aftrykket fra investeringsporteføljen og lanceret en ny helhedsplan for biodiversitet. Sådan lyder et par af hovedoverskrifterne i den nye rapport om samfundsansvar 2023.
Arbejdet med ansvarlige investeringer i P+ nåede flere vigtige milepæle i 2023. Ikke mindst på klimaområdet, hvor P+ ved udgangen af 2023 havde opnået en CO₂-reduktion på 48 pct. fra aktier, erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme ift. 2019. Dermed er 2025-målet om en reduktion på 45 pct. indfriet to år før tid, og det glæder adm. direktør i P+, Kåre Hahn Michelsen.
”I kraft af en målrettet indsats har vi allerede indfriet vores 2025-mål og næsten halveret CO2-aftrykket fra den del af investeringsporteføljen, vi har tilstrækkeligt nøjagtige data om. Det betyder, at flere af de lavthængende frugter er ved at være høstet, og derfor bliver vores aktive ejerskab stadig vigtigere i de kommende år, hvor vi har øjnene rettet mod det næste delmål, nemlig en reduktion på 65 pct. senest i 2030,” siger han.
Fossile fravalg og vækst i vedvarende energi
Siden 2019 har P+ haft skærpet fokus på fossile selskaber og løbende fravalgt blandt andet olie- og gasselskaber. I 2023 blev de sidste to større olie- og gasselskaber, der var tilbage i porteføljen, sat på fravalgslisten, da P+ fravalgte ENI og Repsol. Dermed har P+ fravalgt fossile og CO2-intensive selskaber for 2,3 mia. kr. siden 2019.
Sideløbende har vi løbende øget vores investeringer, der kan understøtte den grønne omstilling. Alene i 2023 investerede P+ ca. 2 mia. kr. i vedvarende energi.
”I P+ ønsker vi at understøtte den grønne omstilling igennem vores investeringer. Det gør vi blandt andet med nye investeringer i vedvarende energi, som vi forventer både vil levere attraktive afkast til medlemmernes pensioner og bidrage til at indfri vores ambitiøse klimamål om, at mindst 15 pct. af porteføljen skal bestå af klimavenlige investeringer i 2030,” siger Kåre Hahn Michelsen.
P+ har samtidig fokus på, at vores investeringer i den grønne omstilling også skal være socialt ansvarlige. Rapporter har vist, at etniske mindretal bliver brugt som tvangsarbejdere i den kinesiske region Xinjiang. Der er blandt andet risiko for forbindelser til tvangsarbejde i forsyningskæderne til produktionen af solceller, som Kina har sat sig massivt på. I 2023 øgede P+ derfor sit aktive ejerskab, fravalgte 10 kinesiske selskaber og satte yderligere 10 selskaber under skærpet observation pga. risikoen for forbindelser til tvangsarbejde. På den baggrund mener vi, at vi fortsat kan understøtte den grønne omstilling med investeringer i solceller.
Ny helhedsplan for biodiversitet
2023 var også året, hvor P+ lancerede den første helhedsplan for arbejdet med at modvirke tabet af biodiversitet. Derfor har P+ blandt andet tilsluttet sig de to de førende internationale investorinitiativer på området, Spring, der ledes af det FN-støttede netværk PRI, og Nature Action 100.
”Der er stadig mange ubekendte i arbejdet med at opgøre og måle biodiversitet. Men en dataudfordring må ikke være en hindring for handling. Derfor har vi blandt andet tilsluttet os de to ambitiøse internationale investorsamarbejder som et led i, at vi øger vores aktive ejerskab med fokus på biodiversitet. I kraft af vores internationale samarbejde er vi nu i dialog med mere end 180 virksomheder om deres indvirkning på biodiversitet. Og vi kommer løbende til at bygge videre på indsatsen,” siger Kåre Hahn Michelsen.
Nye risikoprofiler i P+ Bæredygtig på vej
I 2022 lancerede P+ som den første arbejdsmarkedspensionskasse en investeringsprofil med ekstra højt fokus på bæredygtighed. I 2023 rundede P+ Bæredygtig 2 mia. kr. og leverede et afkast på 18,0 pct., og hvert 10. medlem vælger i dag P+ Bæredygtig, når de tager stilling til deres risikoprofil.
”Vores medlemmer har taget godt imod P+ Bæredygtig. Og vi har oplevet en interesse for at kunne vælge imellem flere risikoprofiler inden for P+ Bæredygtig. Det har vi lyttet til. I løbet af 2024 lancerer vi derfor yderligere to risikoprofiler, så man som medlem kan vælge imellem P+ Bæredygtig med både høj, mellem og lav risiko – ligesom man kan i vores standardprodukt,” siger Kåre Hahn Michelsen.
Læs mere om P+’s arbejde med ansvarlige investeringer i rapporten om samfundsansvar 2023: https://pplus.dk/om-os/resultater-og-finansiel-information/arsrapporter
Kontakter
Pia LykkeKommunikationschefP+, Pensionskassen for Akademikere
Tlf:81 88 22 36ply@pplus.dkOm P+
P+ er pensionskasse for akademikere. Vi er over 114.000 medlemmer, der ejer P+, og vi har tilsammen 160 mia. kr. Det gør os til et af Danmarks 10 største pensionsselskaber.
Følg pressemeddelelser fra P+, Pensionskassen for Akademikere
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra P+, Pensionskassen for Akademikere
Nye risikoprofiler i P+ Bæredygtig23.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
P+ imødekommer medlemsønsker og lancerer nu høj og lav risiko i opsparingsproduktet P+ Bæredygtig, der har ekstra højt fokus på bæredygtighed.
Mød den nye bestyrelse for P+23.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmerne af P+ har ved en urafstemning valgt de fire personer, som skal repræsentere dem i pensionskassens bestyrelse.
Branchens bedste afkast booster pensionerne i P+18.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et stærkt comeback til de finansielle markeder sikrede P+ et investeringsafkast på 18,2 mia. kr. til medlemmernes pensioner i 2023. Medlemstallet nåede over 114.000, og indbetalingerne steg til 6,9 mia. kr.
Erfaren profil til formandsposten i P+1.2.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lars Bo Bertram er indstillet til formandsposten i P+, Pensionskassen for Akademikere.
P+ har sagt farvel til alle store olie- og gasselskaber30.10.2023 09:32:50 CET | Pressemeddelelse
I september besluttede P+ at fravælge ENI og Repsol. Dermed er alle de største olie- og gasselskaber fravalgt af P+.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum