Lommepengejob til kriminalitetstruede unge
Kriminalitetstruede unge skal have ret til et lommepengejob. Det fremgår af et lovforslag, som regeringen fremsætter den 24. april. Lommepengejob skal være med til at få unge væk fra kriminalitet.
Lommepengejob skal give kriminalitetstruede unge en hjælpende hånd og mod på at vende kriminaliteten ryggen og blive en del af samfundsfællesskabet. Det er intentionen i et kommende lovforslag.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Alt for mange unge er overladt til kriminelle bander. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Vi skal hjælpe de unge væk fra gaden, væk fra kriminalitet og vise dem, hvordan de kan tjene deres egne penge, hvad enten det er i supermarkedet, boligforeningen eller svømmehallen.
- Jeg er af den overbevisning, at hvis du som ungt menneske oplever, at der er brug for dig, og at du kan gøre en forskel, så vil du også føle stolthed og styrke. Det giver dannelse, selvtillid og er myndiggørende at bidrage til en arbejdsplads og tjene sine egne penge.
- Regeringen vil derfor sikre, at unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane, får ret til et lommepengejob. De unge skal mærke, at vi som samfund vil dem, så de kan komme tilbage på den rette sti til gavn for både dem selv og samfundet.
Kommunerne bliver med lovforslaget pålagt at tilbyde unge i alderen 13-17 år et lommepengejob, hvis de unge bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, eller kommunen modtager dokumentation fra politiet om, at de er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet. Det skal ske senest en måned efter, at den unge har taget imod tilbuddet om et lommepengejob.
Et lommepengejob kan være på enten det private eller offentlige arbejdsmarked, og lommepengejobbet etableres på almindelige løn- og arbejdsvilkår, herunder de særlige arbejdsmiljøregler, der gælder for unge under 18 år.
Lovforslaget om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge er et led i udmøntning af aftale om ”Bandepakke IV – trygge nabolag i hele Danmark”, som blev indgået i november sidste år af S, V, M, SF, DD, LA, K, RV, DF og NB.
Lovforslaget om lommepengejob forventes at medføre øgede administrative udgifter samt lønudgifter til unge i lommepengejob. Det skønnes, at der samlet set vil være lønudgifter på 6,7 mio. kr. i 2024 og 13,3 mio. kr. fra 2025 og frem.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
EU’s beskæftigelsesministre sætter tydelig retning for mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder8.7.2025 15:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Konstruktive drøftelser på det netop overståede uformelle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre peger frem mod mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU. I Aalborg havde EU-ministrene særligt fokus på at sikre fair arbejdsvilkår og undgå social dumping. Det blev også drøftet, hvordan man kan skabe mere konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU, og mødedeltagerne blev introduceret til partssamarbejdet i praksis i den danske model.
Invitation til uformelt ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre den 7.-8. juli i Aalborg om fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU3.7.2025 07:57:06 CEST | Pressemeddelelse
Den 7.- 8. juli afholdes det første uformelle ministermøde under det danske EU-formandskab i Aalborg. Fri og fair bevægelighed i EU og EU-landenes konkurrenceevne er på dagsordenen for EU’s beskæftigelsesministre.
Ny overenskomstordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping30.6.2025 11:23:03 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.
Invitation til doorstep om udenlandsk arbejdskraft og initiativer mod social dumping30.6.2025 09:36:22 CEST | Pressemeddelelse
Der afholdes i dag doorstep om en ny ordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse
I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum