Har Billund Kommune årets skakskole?
48 skoleskak-elever fra Billund Kommune spiller hjernen stærk til Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® i Grindsted torsdag d. 25. april. Eleverne møder nye venner fra hele landet, når Grindsted Vestre Skole og Lynghedeskolen afd. Søndre kæmper med om titlen som ’Årets Skakskole’.

Landsfinalen er den festlige afslutning på Skolernes Skakdag - hjernens motionsdag®, hvor 1.235 elever mødes på tværs af køn, kultur og klasser, mens de samler point til deres skole i dysten om titlen som ’Årets Skakskole’ samt medaljer og præmier for 50.000 kr.
Der kommer til at være helt speciel ro og koncentration i MAGION når over 1.000 unge samles for at spille hjernen stærk. Efter de 6 skakkampe rundes dagen af med underholdning af Anders Wortmann, der med sin guitar spreder smil, latter og sjove melodier.
Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® afvikles i Billund Kommune, og det er planlagt at værtskabet fortsætter frem til 2026 i første omgang. Dermed vender turneringen hjem til kommunen, hvor det hele begyndte.
”Vi glæder os til igen at være værter for landsfinalen, da vi som hjemsted for Børnenes Hovedstad tror meget på, at eleverne bliver dygtigere til selv at komme på idéer og løsninger, når de lærer gennem leg. Netop derfor synes jeg, at et værtskab for landsfinalen i Skolernes Skakdag giver ekstra god mening for netop Billund Kommune, da skoleskak træner tålmodighed, fordybelse og kritisk tænkning,” udtaler Stephanie Storbank, Borgmester i Billund Kommune.
Generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen, glæder sig også til den festlige Landsfinale:
“Landsfinalen er en fantastisk dag, hvor unge fra hele landet mødes for at spille hjernen stærk sammen og danne nye venskaber. Det er en glæde at se, hvordan skoleskak kan samle unge mennesker og give dem en sjov og lærerig dag.”
Yderligere oplysninger
Landsfinalen i Skolernes Skakdag - hjernens motionsdag® 2024 foregår torsdag den 25. april kl. 10.00-15.15 i MAGION, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted.
Se Skoleskak.dk/skakdag for en liste med deltagende skoler. Pressebilleder kan hentes gratis her.
Landsfinalen i Skolernes Skakdag - hjernens motionsdag® 2024 arrangeres med støtte fra Billund Kommune og Spar Nord Fonden.
Om Dansk Skoleskak
Dansk Skoleskak hjælper børn og unge med at spille hjernen stærk og udvikle sig fagligt, socialt og mentalt via skoleskak. Dansk Skoleskak er startet i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever.
Dansk Skoleskak har den nationale kompetence inden for skoleskak og rådgiver kommuner og skoler i at anvende skoleskak som systematisk læringsmetode bl.a. via de evidensbaserede læringsprogrammer: SKAK+MAT®, hvis læringseffekter er undersøgt og formidlet internationalt, SFA - Skoleskak For Alle® målrettet elever med ADHD, autisme og indlæringsudfordringer og HPS - hjernen på skemaet®, der styrker elevernes mentale trivsel og øger tro på egne evner.
Dansk Skoleskak står bl.a. bag Skakkens Hus - hjernens motionscenter®, Skolernes Skakdag - hjernens motionsdag®, Skoleskaklærer-uddannelsen® og Skakshoppen.dk, der forsyner skoler, elever og familier med skakmaterialer. Se Skoleskak.dk
Kontakter
Mikkel Nørgaard, læringschef, Dansk Skoleskak: mikkel@skoleskak.dk, +45 29 84 98 74.
Lise Bugge, projektleder, Dansk Skoleskak: lise@skoleskak.dk, +45 25 67 61 00.
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum