Falck

Falck indvier nye ambulancestationer i Næstved Syd og Dianalund

Del

I forbindelse med Falcks ambulancekontrakt med Region Sjælland, åbnes dørene til to helt nye ambulancestationer i Næstved Syd og Dianalund den 24. april 2024. Pressen er velkommen til indvielserne.

Ambulancestationerne i Næstved Syd og Dianalund er en del af den nye ambulancekontrakt mellem Falck og Region Sjælland, som trådte i kraft den 1. februar 2024.

Stationen i Næstved Syd huser fire ambulancer og stationen i Dianalund huser en ambulance. De nyrenoverede baser vil fremadrettet blive ledet af områdeleder i Falck Daniel Gertsen (Næstved Syd) og Anders Bruun Rasmussen (Dianalund), og vil tilbyde nye og moderne faciliteter for ambulancepersonalet.

”De nye ambulancestationer har været et vigtigt skridt i vores og regionens arbejde med at sikre hurtig og effektiv hjælp til regionens borgere. Jeg er stolt over vores dygtige ambulancereddere, som dagligt yder en uvurderlig indsats i vores region. Og jeg er glad for at kunne tilbyde dem nye og moderne stationer." siger Martin Betzer, Falcks ambulancedirektør i Region Sjælland.

Pressen er velkommen til at deltage i indvielserne af de nye ambulancestationer, som vil finde sted onsdag den 24. april 2024:

Næstved: kl. 12 til 13 på Glarmestervænget 6, 4700 Næstved 

Dianalund: kl. 09 til 10 på Industri Vest 6, 4293 Dianalund.

Nøgleord

Kontakter

Om Falck Danmark

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.

Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Falck

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Falck

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye