Tre rottweilerhvalpe fra slem dyreværnssag er nu klar til adoption
Tre rottweilerhvalpe fra en dyreværnssag på Fyn er klar til få nye hjem. De resterende hunde fra sagen var desværre så plagede af fysiske skavanker, at de måtte nødaflives. Video viser de overlevende hvalpe i fuld vigør.
![Efter en alvorlig dyreværnssag på Fyn, hvor otte rottweilere blev reddet i et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Fyns Politi, er tre hvalpe nu klar til at finde nye hjem. På billedet ses de tre hvalpe, der kigger op på kameraet.](/data/images/public/11749177/13808046/7caa3102-7ff4-4ae0-a500-9153757c7da4-w_720.jpeg)
OBS: Video af hvalpene kan hentes via linket under teksten.
Efter en alvorlig dyreværnssag på Fyn, hvor otte rottweilere blev reddet i et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Fyns Politi, er tre hvalpe nu klar til at finde nye hjem. Dyrenes Beskyttelse har efter en omhyggelig vurdering og behandling på Fyns Internat måttet nødaflive de resterende fem hunde på grund af alvorlige fysiske skavanker.
- Det er altid hårdt, når vi må erkende, at ikke alle dyr i sådanne sager er raske og stærke nok til at få et godt og sundt liv, men vi har gjort alt, hvad der stod i vores magt for at redde rottweilerne. Nu har fem af dem fået fred, og vi er glade for, at de sidste tre hvalpe har det godt, siger Lene Frahm, internatleder på dyreinternatet på Fyn.
Hundene blev fjernet fra en bekymrende situation i starten af april, efter at en borger havde slået alarm til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Men tre voksne og to rottweilerhvalpe var altså i så dårlig tilstand, at der ikke var nogen vej udenom at aflive dem. Beslutningen blev taget på baggrund af flere dyrlægefaglige vurderinger, blandt andet en ekstern specialist.
- Hundene led af alvorlige fysiske lidelser, herunder problemer med knæ, albuer, hofter og korsbånd, som ikke kunne behandles effektivt, siger Anders Højgaard Tølbøll, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.
Hvalpe reddet fra meget skidt situation
De tre hvalpe har levet deres først 19 uger under helt utrolig dårlige kår. Det stod allerede klart, da Dyrenes Beskyttelses frivillige dyrereddere rykkede ud til adressen efter henvendelsen til vagtcentralen.
- De otte hunde var tydeligt undervægtige og havde brug for akut hjælp, fortæller Anders Højgaard Tølbøll
Derfor alarmerede Dyrenes Beskyttelse Fyns Politi, der også rykkede ud med det samme. På adressen blev der fundet en død hvalp, og en anden blev aflivet på stedet, men de resterende otte hunde blev taget med og overdraget til Dyrenes Beskyttelse efter et par dage i politiets varetægt. Politiet udtaler, at der er tale om en meget grov sag, hvor hundene er behandlet groft uforsvarligt med karakter af mishandling.
De otte slemt tilredte rottweilere satte medarbejderne på Fyns Internat på overarbejde:
- Selvom sagen er trist, er vi glade for, at vores dedikerede team på Fyns Internat med det samme mødte ind for at hjælpe hundene. Det gør en stor forskel med mange dygtige hænder, når man tager imod otte hunde i så dårlig stand, siger Lene Frahm, internatleder på Fyns Internat.
Dyrenes Beskyttelse har delt video og billeder af de tre hvalpe og opfordrer nu interesserede adoptanter til at kontakte Fyns Internat for at lære mere om hundene og processen for adoption.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
![Efter en alvorlig dyreværnssag på Fyn, hvor otte rottweilere blev reddet i et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Fyns Politi, er tre hvalpe nu klar til at finde nye hjem. Her ses hvalpene på Fyns Internat.](/data/images/public/11749177/13808046/b08908fc-ceff-40a3-b48d-7d504e1717aa-w_240.jpeg)
![Efter en alvorlig dyreværnssag på Fyn, hvor otte rottweilere blev reddet i et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Fyns Politi, er tre hvalpe nu klar til at finde nye hjem. Her ses en af hvalpene, der søger et nyt hjem.](/data/images/public/11749177/13808046/38035df4-3739-40b6-8559-a45495a4f64e-w_240.jpeg)
Links
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Over 2000 dyr på internat netop nu: Dyrenes Beskyttelse forudser rekordår17.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2181 dyr er registreret på landets dyreinternater netop nu. Det er over 500 flere end samme tid sidste år, og den store mængde dyr presser både den fysiske kapacitet og personalet.
Test selv: Hvor vild er din have?16.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet moderne at lade haven passe sig selv til glæde for biodiversiteten. Er du interesseret i, hvor vild din have faktisk er, så kan du teste det her.
Sommerens dårligste trend: Dumpede kæledyr11.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kæledyr dumpes i stor stil, så snart sommeren melder sin ankomst. Særligt kaniner har fyldt meget i juni måned, og den udvikling bekymrer dyreinternaterne, der har svært ved at finde plads til alle.
Efter 18 års ventetid: Beskyttelse af smågrise blåstemplet af EU10.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et krav om ekstra luft over ryggen på smågrise under transport er en realitet efter EU-blåstempling. Selvom kravene først vil træde i kraft i 2031, er dette en vigtig sejr for dyrevelfærden, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse
Ny rapport tyder på kronisk lav dyrevelfærd, og treparten gør ondt værre29.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareministeren roser mælkebønder ovenpå ny dyrevelfærdsrapport. Men der sanktioneres reelt set lige så meget for svigt af kvæg som i tidligere år, og trepartsaftalen vil gøre livet endnu mere surt for landbrugsdyrene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum