Det meste af luften i Danmark er alt for forurenet. Nyt studie kobler det til lavere karakterer i grundskolen
Forurening fra biler, landbrug og brændeovne kan muligvis have en negativ effekt på børns kognitive udvikling. Det indikerer nyt studie, der undersøger danske elevers afgangskarakterer i grundskolen.
Du tænker nok ikke over det, men den luft, du indånder i det meste af Danmark, er langt fra ren.
I størstedelen af Danmark har vi nemlig op mod dobbelt så meget luftforurening, som WHO anbefaler. Værst er det i de trafikerede byer og det sydlige Danmark, hvor forurenende vinde kommer fra sydeuropa.
Og den forurenede luft kan påvirke din sundhed, viser tidligere forskning. Luftforurening er nemlig koblet til højere risiko for luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme, og hos børn kan luftforurening resultere i astma og luftvejsinfektioner.
Nu viser et nyt registerdata-studie fra Københavns Universitet af 800.000 afgangselever, at luftforurening muligvis kan påvirke børns karakterer i grundskolen.
En af forskerne bag det nye studie er lektor Youn-Hee Lim fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der er ekspert i store dataanalyser.
“Når vi sammenligner børn udsat for luftforurening, der holder sig under det niveau WHO anbefaler, med børn, der udsættes for luftforurening over det niveau, så er der signifikant forskel i, hvad de i gennemsnit får i afgangskarakterer,” siger Youn-Hee Lim.
Hun forklarer, at børn, der bor på de mindst forurenede adresser, i gennemsnit scorer en hel karakter højere end børn fra de mest forurenede adresser i alle fem eksamensfag.
Samtidig understreger Youn-Hee Lim og hendes kollegaer, at de ikke kan fastslå en direkte kausal sammenhæng, hvor man med 100 procents sandsynlighed kan fastslå at luftforurening fører til lavere karakterer.
Det, de har gjort, er at identificere en stærk sammenhæng mellem luftforurening og karakterer ved den afsluttende eksamen, hvor de også har taget højde for familiens socioøkonomiske baggrund, forældrenes uddannelse osv., hvilket gør andre forklaringer på sammenhængen meget usandsynlig.
“Inden for vores epidemiologiske forskningsfelt, så er det her ’gold standard’, altså det højeste niveau af kausalitet, man kan opnå. Og resultaterne er understøttet af andre internationale eksperimentelle og epidemiologiske studier, der viser, at luftforurening kan påvirke børns kognitive udvikling,” siger professor Zorana Jovanovic Andersen og tilføjer:
“Det er et unikt studie, da vi i Danmark har adgang til data over alle studerende afgangsresultater, samt data om luftforurening på deres adresser. Det gør det muligt for os at gennemføre en landsdækkende undersøgelse af luftforurening og kognitiv præstation. Ingen har været i stand til eller har gjort det før.”
Kakkelovne, trafik og landbrug
WHOs grænse for luftforurening med partiklen PM2.5, der er den, forskerne har undersøgt i studiet, ligger på fem mikrogram per kubikmeter, men i det meste af Danmark er niveauet 11 eller 12 mikrogram per kubikmeter.
”Den forurening, der ses i Danmark, skyldes hovedsageligt det, der kommer fra andre dele af Europa og lokale kilder som specifikt brændefyring, trafik og landbrug," forklarer professor Steffen Loft.
Ifølge forskerne er studiets resultater en klar indikation af, at luftforurening påvirker børns kognitive udvikling.
”Vi har brugt elevernes præstationer ved den afsluttende eksamen i grundskolen som en indikator for kognitiv udvikling, og sammenhængen mellem luftforurening og dårligere akademiske præstationer tyder på, at børnenes kognitive udvikling er blevet negativt påvirket af luftforurening, hvilket virkelig er bekymrende at se på det forureningsniveau, vi har i Danmark," forklarer Zorana Jovanovic Andersen.
Ifølge forskerne er det problematisk af flere grunde. For det første er lavere kognitiv udvikling koblet til et dårligere helbred generelt.
“Desuden har lavere kognitiv udvikling indflydelse på børnenes uddannelsesniveau og indkomst som voksne. Så det kan ikke bare påvirke deres helbred, men hele deres liv og samfundet generelt,” siger Zorona Jovanovic Andersen.
Forskerne understreger, at strukturelle ændringer i vores forureningsvaner er nødvendige for vores sundhed i Danmark og resten af Europa.
Du kan læse hele studiet “Lifetime exposure to air pollution and academic achievement: A nationwide cohort study in Denmark“ i Environment International.
Fakta: Sådan gjorde forskerne
Studiet undersøgte luftforurening i form af små partikler, mere specifikt PM2.5-forurening.
Forskerne undersøgte karaktergennemsnittet fra afsluttende eksamener for 800.000 danske grundskoleelever og koblede elevernes PM2.5-forurening på deres hjemme-adresse med deres resultater.
Børn, der bor på de mindst forurenede adresser, scorer et helt karakterpunkt højere end børn på de mest forurenede adresser i gennemsnittet af alle fem fag i eksamen.
For at undgå bias – for eksempel at nogle skoler generelt giver højere karakterer - sammenlignede de kun elever indenfor samme skole og lagde derefter alle resultaterne fra de mange skoler i Danmark sammen.
Endelig tog forskerne højde for en række variabler i modellen, herunder socioøkonomisk baggrund baseret på moderens uddannelsesniveau og indkomst, moderens alder, moderens oprindelsesland mm.
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vikingerne var del af globalt handelsnetværk med elfenben fra Grønland30.9.2024 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at vikingerne rejste over 6000 kilometer til Arktis for at jage hvalrosser. DNA-analyser afslører, at hvalroselfenben fra Grønland nåede Europa og sandsynligvis Mellemøsten gennem omfattende handelsnetværk.
Nu ved vi, hvorfor personer med Downs syndrom har øget risiko for leukæmi26.9.2024 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Personer med Downs syndrom har øget risiko for at udvikle leukæmi. Nu har forskere analyseret forandringer i blodcellerne hos personer med Downs syndrom for at finde ud af, hvad årsagen til den øgede risiko er.
Kunstig intelligens kan forudsige risikoen for brystkræft via ’zombieceller’26.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder verden over kan potentielt se frem til bedre behandling for brystkræft med ny kunstig intelligens, som kan være med til at identificere ødelagte celler og give en mere præcis vurdering af den enkelte kvindes risiko for brystkræft. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Sneglegift kan give bedre behandling af hormonsygdomme18.9.2024 11:04:15 CEST | Pressemeddelelse
Havsnegle udskiller hormonlignende giftstoffer, der fastholder deres byttedyr i et insulinchok. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Giften kan have potentiale til mere målrettet behandling af hormonsygdomme med færre bivirkninger.
Dansk studie afviser legendarisk teori om Påskeøen16.9.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I årtier har monumenterne på Påskeøen fascineret forskere og ført til mange forskellige dystre teorier om øens fortid. Nu afslører forskning fra Københavns Universitet og l'Université de Lausanne om der er noget om de mange års spekulationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum