Danskerne vil gå langt for at hjælpe dyr i nød
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset: Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Men hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse: Jo flere, der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.

- Som dyreforsikringsselskab ved vi, at danskerne er villige til at gå langt for deres egne hunde – både bogstaveligt talt og i overført betydning, siger Tine Stabell, der er direktør hos Agria Dyreforsikring. Hun fortsætter:
- Men er der noget, vores arbejde med den årlige velgørenheds-gåtur har lært os, så er det, at danskerne også gerne går langt for hjemløse hunde i nød. Siden vi i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe kun vokset – og det samme er deltagerantallet.
Tine Stabell forklarer, at Agria med Hundegåturen ønsker at sætte fokus på de hunde, der mister deres hjem, og som må flytte ind på Dyreværnets internater, hvor de venter i håbet om at finde et nyt.
- Dyreværnet tager hvert år imod mange hunde fra mennesker, der af forskellige årsager ikke længere kan have deres dyr. Det koster penge at have hundene på kost og logi, og indimellem har nogle af hundene også brug for at få styr på nogle skavanker og kompetent dyrlægebehandling, inden de kan komme videre til et nyt hjem.
Del budskabet
Hverken antallet af skridt, du og din hund tager, eller distancen I tilbagelægger på gåturen, er afgørende for, hvor mange penge der bliver samlet ind til velgørenhed, forklarer Agrias direktør:
- Det handler om at skabe opmærksomhed om problemet. Uanset hvor gammel din hund er, om den har korte eller lange ben, eller hvor langt dens poter eller dine ben kan gå – fra køkkenet til kommoden, byen rundt, igennem skoven eller langs stranden; vi ønsker bare, at så mange som muligt går med.
Hun opfordrer til, at du som hundeejer ikke blot melder dig selv og din hund til, men også at du inviterer dine hundevenner med og fortæller på de sociale medier, at I deltager.
På den måde håber Tine Stabell på at sikre, at Hundegåturen - for syvende år i træk – sætter indsamlingsrekord:
- Danske hundeejere har store hundehjerter og en stor vilje til at hjælpe de hunde, der har det svært. Sammen kan vi give dem en ekstra chance for at finde nye hjem. Alle hunde fortjener en kærlig familie at gå tur med.
Hvem, hvor og hvornår:
Hundegåturen afholdes i weekenden den 4. og 5. maj 2024.
For at sikre, at alle hunde og deres ejere kan deltage - uanset hundens alder, hvor langt poterne kan gå, eller hvor i landet I bor - afholdes arrangementet som en ”digital begivenhed”.
Derfor bestemmer I selv, hvor, hvor langt og hvornår I går i løbet af weekenden.
For dig og din hund er det gratis at deltage, men for hver hund og ejer, der tilmelder sig og husker at uploade og tagge et billede fra turen på enten Instagram eller facebook med #agriahundegåtur, donerer Agria 10 kr. til Dyreværnet. Pengene går ubeskåret til Dyreværnets arbejde med at finde nye hjem til hunde, der lige nu leder efter nye familier.
Sådan deltager du:
Du skal blot gøre 3 ting for at deltage og sikre, at du og din hund er med til at indsamle penge til hunde i nød:
1) Tilmeld dig på Agria: www.agria.dk
2) Gå en tur med din hund.
3) Læg et billede fra gåturen på din Instagram- eller Facebook-profil med hashtagget #agriahundegåtur (husk, at det skal være offentligt tilgængeligt).
Velgørenhedsgåtur i mange lande
Hundegåturen afholdes i løbet af maj i alle de lande, Agria er repræsenteret i. I år bliver der således afholdt velgørende Hundegåtur i Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Irland, Holland, Frankrig, Tyskland.
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder
Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Tusindvis af danskere går tur for hjemløse hunde8.5.2025 10:24:20 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker deres hunde – og går gerne langt for dem. Den 24. og 25. maj går de også for dem, der mangler et hjem. Gå med på årets mest givende tur, og vær med til at samle ind til udsatte hunde over hele landet.
Manglende planlægning udgør en risiko for hestes sundhed30.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er de færreste ryttere, der lægger planer for deres træning og konkurrencedeltagelse, viser en ny undersøgelse: Helt op til 69 procent overvejer end ikke at sikre hestens behov for restitution. Det er problematisk, mener Agria, for planlægning af træning, konkurrence og tid til restitution er nødvendigt for hestens sundhed og holdbarhed.
Påsken kan være livsfarlig for dit kæledyr11.4.2025 09:46:29 CEST | Pressemeddelelse
Påsken står for døren, og de store veldækkede påskeborde kalder på os. Men påskehyggen kan på få øjeblikke blive forvandlet til et mareridt, hvis du ikke holder øje med hund og kat, og de stikker snuden i lækkerierne eller får poterne i påskepynten. Her får du de bedste tip til en tryg påskeferie for din firbenede ven.
Dyk ned i det: Gør din hund til en glad vandhund10.4.2025 11:05:13 CEST | Pressemeddelelse
I takt med at forårssolen får mere og mere fat, gør vandhunde og deres ejere sig klar til at springe ud i den dybe ende: Svømning er god motion for de fleste hunde, og mens nogle hunderacer er fødte svømmere, er andre mere skeptiske overfor det våde element. Læs her, hvordan du får en glad vandhund – og hvordan du undgår at give hvalpe og uerfarne svømmere en kold dukkert.
Når hunden får noget på tværs2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du mistanke om, at din hund har slugt en sok, en sten eller noget legetøj? Det er ikke ualmindeligt, at hunde spiser ting, de ikke burde - og det sker desværre ofte, at de ting sætter sig fast på deres vej igennem kroppen. Den situation kan ende med at være livstruende, især hvis spiserøret eller tarmene bliver beskadiget. Hør chefdyrlæge forklare, hvorfor det er så vigtigt at søge hjælp med det samme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum