Presseinvitation: Ældreminister Mette Kierkgaard viser velfærdsteknologi frem for sin svenske ministerkollega
Mandag den 22. april får ældreminister Mette Kierkgaard besøg af Sveriges ældre- og socialsikringsminister Anna Tenje, der gerne vil høre mere om ældrereformen, og hvordan vi herhjemme arbejder med velfærdsteknologi i ældreplejen.
De to ministre skal blandt andet besøge Læringslejlighederne, der er en del af Velfærdsteknologisk Akademi under Københavns Kommune, hvor de skal se gode eksempler på, hvordan der i Danmark arbejdes med velfærdsteknologi i ældreplejen.
Ældreminister Mette Kierkgaard glæder sig til besøget af den svenske ældre- og socialsikringsminister Anna Tenje.
- Jeg glæder mig til at vise min svenske kollega, hvad vi er så dygtige til i Danmark, når det handler om at udvikle og bruge velfærdsteknologi i praksis. Velfærdsteknologi er et afgørende element i at fremtidssikre ældreplejen. Både for den enkelte ældre, som kan få bedre muligheder for at bestemme over eget liv, blive mere selvhjulpen og opnå højere livskvalitet - og for medarbejderne, da velfærdsteknologi kan bidrage til at frigive tid til de nære opgaver og forbedre kvaliteten i den hjælp, der gives. Med den netop indgåede aftale om ældrereformen kommer der en strategi for, hvordan vi får udbredt og skaleret de teknologier, som virker, siger ældreminister Mette Kierkgaard.
Læringslejlighederne anvendes til at fremvise velfærdsteknologiske muligheder til borgere samt til at træne færdigheder blandt social- og sundhedshjælpere i hjemmeplejen i forhold til rehabilitering og velfærdsteknologi.
Pressen er velkommen til at dække besøget, hvor begge ministre samt sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling er til rådighed for interview.
Mandag den 22. april klokken 11:45 - 12:45: Læringslejlighederne (Velfærdsteknologisk Akademi), Østbanegade 119, 2100 København Ø
For yderligere information kontakt Social-, Bolig- og Ældreministeriets presserådgiver Nikoline Vestergaard, tlf. 21270944
Følg pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Per Fruerled er ny formand for Det Centrale Handicapråd12.12.2025 14:59:18 CET | Pressemeddelelse
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har udpeget direktør for den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde i Taastrup, Per Fruerled, som ny formand for Det Centrale Handicapråd for de kommende fire år. Samtidig er der udpeget 16 medlemmer af rådet.
Socialsygeplejerske Nina Brünés bliver ny formand for Rådet for Socialt Udsatte12.12.2025 12:59:18 CET | Pressemeddelelse
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har udnævnt Nina Brünés til ny formand for Rådet for Socialt Udsatte. Samtidig udpeges yderligere 11 medlemmer af rådet. Det nye råd træder officielt i kraft d. 1. januar 2026.
Ny aftale om fremtidens huslejenævn skal sikre hurtigere og mere korrekte afgørelser12.12.2025 11:02:53 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Social- og Boligministeriet suspenderer forældelsen for krav fra juridisk faderløse12.12.2025 08:59:31 CET | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har søgt Finansudvalgets tilslutning til at suspendere forældelsen for krav fra juridisk faderløse. Finansudvalget har den 11. december 2025 givet sin tilslutning.
Topmøde sætter fokus på job og uddannelse for personer med handicap9.12.2025 11:08:08 CET | Pressemeddelelse
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er sammen med Folketingets Socialudvalg vært for dette års Handicappolitisk Topmøde på Christiansborg. I år samles politikere, organisationer og fagfolk for at tale om, hvordan flere personer kan få adgang til uddannelse og job.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum