Magnus, Andreas og Jakob vinder DM i Skills 2024
Landets bedste elektriker-, vvs- og klejnsmedelærlinge hedder Magnus, Andreas og Jakob. De kan være med til at inspirere andre til en karriere i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Elektrikerlærlingen Magnus Bremer Hansen, vvs-lærlingen Andreas Fredberg Petersen og klejnsmedelærlingen Jakob Østergaard Nielsen er i dag kåret som vindere af DM i Skills. Det står klart efter tre dages intens konkurrence i Roskilde, hvor de tre kunne stille sig øverst på podiet og lade sig hylde af blandt andre statsminister Mette Frederiksen, der pointerede nødvendigheden af dygtige faglærte for at kunne løse klimakrisen.
- Det er en kæmpe ære, og en endnu vildere oplevelse. Det har været rigtig fedt at møde de andre deltagere. Og det er tydeligt, at vi har det der fælles sprog, at vi bare lige med det samme kunne fagsproget. Det synes jeg er fedt, siger Magnus Bremer Hansen, elektrikerlærling fra Vanløse.
- Det har været rigtig spændende at være en del af, og jeg havde slet ikke regnet med at vinde. Det her er noget, man nok kun får lov til en enkelt gang livet, så sætter virkelig pris på det, siger Andreas Fredberg Petersen, vvs-lærling fra Vemb.
- Det er så fedt, at der bliver sat et positivt lys på erhvervsuddannelserne til Skills. Jeg oplevede jo selv i folkeskolen, at lærerne ikke kunne forstå mine planer om at blive smed. De sagde, at jeg var for klog til at tage en erhvervsuddannelse. Der skal virkelig gøres noget ved fordommene. Man kan på mange måder være klog og dygtig som håndværker, siger Jakob Østergaard Nielsen, klejnsmedelærling fra Hasselager.
Rollemodeller til inspiration
DM i Skills 2024, der løb af stablen fra 18. – 20. april i Roskilde, skal være med til at sætte fokus på faglig stolthed og inspirere flere unge til at gå en faglært vej. Og det er altafgørende med rollemodeller som årets vindere, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv:
- Stort tillykke til Magnus, Andreas og Jakob! Jeres faglighed og ambitioner er inspirerende, og det er afgørende at have sådanne rollemodeller på den store scene. Jeres ekspertise kan motivere flere unge til at vælge en faglært uddannelse, og det er der god grund til at være stolt af. Vi har netop sat fokus på dette gennem kampagnen ”Værdi hver dag”, hvor vi fremhæver vigtigheden af flere faglærte i det tekniske erhvervsliv, der kan bidrage til fremtidens grønne løsninger, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
I alt dystede 279 unge lærlinge i 47 forskellige fag ved dette års DM i Skills.
Yderlig info, kontakt:
Magnus Bremer Hansen, elektrikerlærling hos Projekt ApS:
magnusbremerhansen@gmail.com / 22702648
Andreas Fredberg Petersen, vvs-lærling hos Vittrups Smedie & VVS ApS: dresmanfp@gmail.com/afpvvs@gmail.com / 41344172
Jakob Østergaard Nielsen, klejnsmedelærling hos Damgaard Metal A/S: 28785745
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: tvo@tekniq.dk / 77424238
Kontakter
Mads Hagemann PetersenKommunikations- og pressekonsulent
Tlf:77424255mhp@tekniq.dkBilleder
Links
Om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Finanslov får Danmark til at arbejde og leve længere23.10.2025 13:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Den nye finanslov skaber bedre rammer for både virksomheder og medarbejdere ved at forhøje seniorfradraget. Samtidig bliver der sikret ro om afgifterne på elbiler, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Skæv kommunal belønning for at få flere i job og uddannelse21.10.2025 12:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne mangler økonomisk incitament til at få ledige i job eller uddannelse, lyder det i Vismandsrapporten. Erhvervsorganisationen TEKNIQ efterlyser et opgør med et system, der åbenlyst ikke fungerer.
TEKNIQ: Råderummet kan ikke redde alt21.10.2025 12:04:14 CEST | Pressemeddelelse
Vismandsrapporten nedjusterer råderummet markant frem mod 2030. TEKNIQ ser fortsat en stærk økonomi, men understreger behovet for reformer og solide rammevilkår for erhvervslivet for at holde væksten på sporet.
Nye tal: Tyverier stjæler værktøj, tid og tillid20.10.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyverier koster ikke kun virksomhederne tab og frustrationer, men forsinker projekter og skaber besvær, viser en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Unge strømmer til tekniske uddannelser15.10.2025 11:14:59 CEST | Pressemeddelelse
Elektrikeruddannelsen holder rekordkurs, og antallet af lærlinge på smedeuddannelsen er det højeste i 10 år. Det viser, at unge ser en fremtid med mening og muligheder, vurderer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
