VS Automatic

Guide til din eltavle: Det skal du vide

Del

Er du et stort spørgsmålstegn, når du kigger på din eltavle? Har du en ide om, hvad den kan, og hvad du må og ikke må trykke på – men du er ikke helt sikker? Så læs med her.

I årene 2010 til 2022 var der i gennemsnit 44 ulykker med el eller stråling i danske hjem om året. Sandsynligheden for ulykker stiger, hvis elinstallationer ikke bliver behandlet med respekt eller ligefrem håndteres ukorrekt. Så trin et til at undgå elektriske ulykker er altså at have en nogenlunde idé om, hvad du egentlig kan finde i din eltavle.

Husets elektriske hjerte
Eltavlen beskrives som ”husets elektriske hjerte”, fordi den modtager strømmen fra elnettet og fordeler den ud i dit hjem og dine elektriske installationer. Samtidig beskytter eltavlen både mennesker, installationer og brugsgenstande mod ulykker, der kan opstå ved overstrøm og fejlstrøm.

De vigtigste komponenter i eltavlen er sikringerne og fejlstrømsrelæet.

Sikringerne er inddelt i grupper, der forsyner hver sin del af boligen med strøm. I danske eltavler kan der både være smeltesikringer og automatsikringer, alt efter hvor gammel eltavlen er. Smeltesikringerne skal skiftes ud, når de springer, og automatsikringerne kan slås til igen ved at vippe kontakten op. Sikringerne slår strømmen fra i gruppen, når de registrerer overstrøm i installationen, hvilket kan ødelægge den.

Fejlstrømsrelæet kender du måske også som HFI-relæet, HPFI-relæet eller RCD-relæet, alt efter hvor gammel din eltavle er. Det slår strømmen fra i hele eltavlen, hvis den registrerer fejlstrøm. Ved fejlstrøm er der en risiko for, at du kan få stød, hvilket kan være ret alvorligt, men det undgår du med et fejlstrømsrelæ, der virker.

Det må du selv gøre
Der er tre ting, du selv må gøre med din eltavle – resten skal du lade en elektriker om.

  1. Du må slå strømmen fra i grupperne ved at trykke på en knap eller vippe kontakten ned eller op, alt efter sikringstypen, hvis du skal lave elarbejde. Det kan for eksempel være at sætte en lampe op eller skifte en stikkontakt.
  2. Hvis strømmen er gået i din bolig, må du også slå den til igen i eltavlen. Inden da, skal du finde ud af, hvorfor strømmen er gået, og hvis en smeltesikring er sprunget, skal du skifte den ud.
  3. Til sidst på du også gerne teste, om dit fejlstrømsrelæ virker. Vi anbefaler, at du tester det to gange om året, og du kan se, hvordan det skal gøres, lige her.

Har du andre spørgsmål, problemer eller ønsker til din eltavle, skal du kontakte en elektriker.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Eltavlen indeholder både smeltesikringer, automatsikringer og et HPFI-relæ.
Eltavlen indeholder både smeltesikringer, automatsikringer og et HPFI-relæ.
Download
Sikringen til venstre er sprunget, og de to til højre er ikke sprunget.
Sikringen til venstre er sprunget, og de to til højre er ikke sprunget.
Download

Links

Om VS Automatic

Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.

Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.

Følg pressemeddelelser fra VS Automatic

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VS Automatic

Bedre ansættelsesvilkår er vigtigere end frosset Arne-pension3.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

På det seneste har der været stor debat om pensionsalderen og særligt spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning. Mette Frederiksens udmelding om fortsat stigende pensionsalder vækker bekymring blandt mange faggrupper, herunder Dansk El-forbund. Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic, mener ikke, at det er et spørgsmål om tidlig tilbagetrækning og frysning af Arne-pension. I stedet skal forbedring af ansættelsesforhold være i fokus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye