DGI og DIF placerer Furesø på en flot 1-plads
19.4.2024 13:29:39 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Medlemstallene fra idrætsforeningerne i landet er netop blevet offentliggjort. De slår fast, at Furesøs borgere er vilde med fysisk aktivitet. For eksempel er der flere børne- og ungemedlemsskaber i idrætsforeningerne, end der er børn og unge i kommunen.

DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) og DIF (Danmarks Idræts-Forbund) har opgjort medlemstallene fra alle deres foreninger for 2023. Furesø Kommune skiller sig markant ud fra de øvrige kommuner og ligger suverænt i toppen, når man ser på, hvor mange af medlemmerne, der er børn og unge i alderen 0-24 år.
Tine Hessner (B), formand for Kultur, Fritid og Idræt:
”Det glæder mig naturligvis, at vi fortsat har et højt aktivitetsniveau, når man måler på antal medlemskaber. Medlemskaberne skulle også gerne omsættes i reel aktivitet, og det ved vi lidt mindre om - der kan ligge nogle ’skyggemedlemskaber’ måske især hos voksne/ældregruppen. Både børnenes medlemskaber men også vores “seniorborgeres” hæfter jeg mig positivt ved. Der er ingen tvivl om at indsatserne på fritidsområdet som fx faciliteter og aktivitets- og trænertilskud, er en god samfundsmæssig investering for Furesøs borgere. Både for det mentale og det fysisk helbred. Mit håb er derfor, at vi fortsat kan fastholde det høje niveau”.
Ser man på den samlede medlemsandel ligger Furesø Kommune klart nr. 1 med 67,3% sammenlignet med de øvrige kommuner i hovedstadsregionen og nr. 3 på landsplan kun overgået af ø-kommunerne Samsø og Læsø.
Foreningerne i Furesø får flere medlemmer
Medlemstallene viser, at foreningslivet generelt set har klaret sig godt igennem coronaperioden. Hvis man sammenligner det samlede antal medlemmer fra 2018 med de nye tal fra 2023 ser man en flot medlemstilgang på i nærheden af 4.300 medlemmer. Gymnastikforeningerne topper listen med en medlemsfremgang på over 30 % i forhold til 2022.
Musa Harmanci (V), næstformand for Kultur, Idræt og Fritid, er positivt overrasket over den store tilvækst og takker de mange frivillige:
”Under corona så vi alle, hvor svært det blev at afvikle foreningsaktivitet. Mange af Furesøs foreninger var superkreative og fik afviklet deres hold og aktiviteter inden for rammer, der konstant ændrede sig. Det var så opløftende blandt andet at se gymnastikhold, der trænede på fodboldbaner, og kampsport, der blev afviklet udendørs. Vi har nogle virkelig stærke frivillige kræfter i vores foreninger. De har også en meget stor del af æren for medlemsfremgangen. Jeg vil derfor gerne - på vegne af alle medlemmer af KFIU - sende dem en stor tak for deres flotte indsats”.
Samarbejdet med de mange frivillige i Furesø Kommune fortsætter i arbejdet med at skabe rammerne for et bredt forankret foreningsliv. Et godt eksempel er de traditionsrige sommerferieaktiviteter, som skolebørnene ser ivrigt frem til hvert år. 25 foreninger, tre private aktører, UngFuresø og Værløse Sogn griber i år muligheden for at møde potentielle nye medlemmer og holde børn og unge aktive, selvom de har ferie.
Fakta
- Tallene viser, at der var en medlemsandel på 65% i Furesø Kommune i 2022, og at den steg til 67,3% i 2023.
- Sammenligner man tallene med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, så ligger Furesø klart nummer et med Hørsholm på andenpladsen med 60,6% i 2023.
Kontakter
Tine Hessner (B)
Formand for Kultur, Fritid og Idræt
Medlem af Økonomiudvalget
Musa Harmanci (V)
Næstformand for Kultur, Fritid og Idræt
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice og Kultur, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum